Boligindretning

SOMETIMES YOU GET LUCKY

5. april 2015

vintage-bar-cart// VINTAGE BAR CART FOUND AT THE LOCAL FLEA MARKET //

Sidste weekend var vi et smut hjemme og besøge mine forældre og det plejer også at betyde et smut forbi de lokale kræmmerhaller (ja, det hedder det, når man bevæger sig ud i provinsen). Normalt kommer vi sjældent derfra med andet end et smil på læben over det folkeværd som bruger weekend efter weekend på at strolle rundt i mørke haller med skrammel, hvilket i øvrigt gør det umådeligt svært at lokke min kæreste med på loppemarkeder. Tror det er på hans top-5 over ting, han keder sig over 😉 Men ved I hvad? I søndags var vi heldige. Som noget af det første der mødte os, da vi trådte ind i hallen, stod nemlig denne barvogn og den var fuldstændig som vi havde forestillet os. Har ledt og ledt på dba i evigheder, men har ikke været villig til at give 700-800 kr for en brugt barvogn, blot fordi det pludselig er super moderne. Og for en gangs skyld betalte min stædighed sig. Sælgeren her ville have 100 kr for den og til den pris ville jeg ikke engang forsøge at presse ham længere ned. Der blev gjort kort proces og 5 minutter efter kunne vi trille hjem med den fineste barvogn i guldmetal. Øverste bakke har jeg fået lov at dekorere, og nederste hører til bartenderen herhjemme. De sidste par dage er han hver dag kommet hjem med nye tilføjelser til baren, så tror, han er yderst tilfreds med weekendens loppefund, haha.

Kan I lide den?
Skærmbillede 2015-03-08 kl. 17.05.27

  • Reply
    Ida
    5. april 2015 at 9:14

    F… hvor er den bare fed Line!!! Den kan jeg godt forstå at I købte med hjem.
    Stort stort tillykke med det 🙂

  • Reply
    Camilla // Colombe de la paix
    5. april 2015 at 11:40

    Hvor heldig har man lige lov til at være?! 😉 Ej, den er jo super flot og sikke en pris. Jeg kan godt forstå, at I slog til! Det havde jeg også gjort, selvom jeg egentlig ikke har plads til sådan en sag.

  • Reply
    Lullumut
    5. april 2015 at 12:02

    Haha, jeg elsker bare, at I har hver jeres hylde 🙂 Den er super flot. Godt fund! Tillykke 🙂

  • Reply
    Lullumut
    5. april 2015 at 12:03

    Hov, kom min kommentar igennem?

  • Reply
    Sara Bøge
    7. april 2015 at 18:45

    Hvor er den fin, og sikke et godt fund!
    Hurra og tillykke 🙂

  • Reply
    Katrine Guldbæk
    8. april 2015 at 14:37

    Hold da op, den er godt nok fin. Nogle gange er man bare vildt heldig at gøre sig gode loppe fund 🙂

Skriv et svar til Camilla // Colombe de la paix Annuller kommentar