I dag skal vi snakke lidt om smykker. Yndling smykker. Min smykkesamling er ubetinget det, jeg holder aller mest af i min garderobe. Jeg har de samme smykker på hver evig eneste dag, og kan føle mig helt bar, hvis jeg kommer afsted uden. Synes der er enormt meget personlighed og karakter forbundet med smykker, og jeg er især glad for at kombinere masser af ringe samt armbånd. De fleste af smykkerne har jeg fået af min kæreste eller familie, og har derfor også en særlig betydning, som jeg godt kan lide at have med mig på min vej . Favoritdesignet står Line & Jo og Maria Black for, men også Susanne Friis Bjørner er blevet lidt af en favorit. Særligt hendes perlekollektion, som også perleringen på øverste billede er fra. Jeg er vild med hvordan perler er klassisk og cool på samme tid, og drømmer lidt om også at føje en af de fine perlekæder eller perlearmbåndet fra Susanne Friis Bjørner til samlingen.
Er der nogle af de andre smykker I har spørgsmål til, så må I endelig spørge.
Har I også favoritsmykker?
XX
My favorite jewelries. My jewelry collection is without any doubt the thing I like the most in my wardrobe. I’m wearing the same rings every single day, and are feeling me kinda naked if I some day forget them. My favorite designers are Line & Jo, Maria Black and also Susanne Friis Bjørner whom the pearl ring is from. Love how it is both classic and cool at the same time.
Ingen kommentarer