Hverdagsliv

A month without shopping / Week 5

6. marts 2014
Jeg skylder jer jo en opdatering på mit shoppstop. 3 uger gået siden sidste opdatering – desværre har de ikke været helt shoppefri. Det gallaoutfit jeg havde planlagt til vores fest på D’Angleterre i fredags viste sig nemlig at være en tand for underdressed i forhold til resten af selskabet, så jeg endte i sidste øjeblik med at klikke en sort gulvlang kjole fra Warehouse hjem istedet. Det røg der 600 kr på, men til gengæld følte jeg mig meget bedre tilpas i kjolen, end hvad jeg ellers ville have gjort. Nederdelen jeg oprindeligt havde købt er returneret igen, og overdelen sat til salg på Trendsales, så forhåbentlig bliver det fejlkøb elimineret derved. 
Så måtte mine sorte jeans desuden lade livet i sidste uge, og disse kunne desværre ikke undværes indtil shoppestoppet var slut, så et erstatningskøb på 399 kr måtte der til. 
Altså har det ikke helt kunne lykkedes mig med shoppestoppet, men det har jeg det egentlig lidt ambivalent med. Både kjolen og bukserne var nødvendighedskøb, så jeg ser dem ikke helt så meget som “snyd” som hvis jeg havde været ude og shoppe efter en impuls til noget nyt, som ellers er min største last. Derfor er jeg også kommet frem til at jeg er ovenud tilfreds med mit shoppestop som det er forløbet. 2 køb på over en måned er langt mindre end normalt, og jeg kan mærke at det faktisk føles ganske ok ikke at tilføje nyt til garderoben hele tiden. Jeg satser da også på at fortsætte shoppestoppet ind i marts, og med undtagelse af nogle gavekort og tilgodebeviser som jeg godt må bruge, hvis det rette dukker op, så satser jeg ikke på at der skal tilføjes noget nyt til garderoben de kommende 3 uger. 
  • Reply
    Simone Klinke Christensen
    6. marts 2014 at 8:43

    Du er bare så sej! Jeg glæder mig til at se billeder af dig i kjolen – er sikker på du havde været gudesmuk selv i jeans!
    Jeg håber, I har en dejlig tur til Paris med en masse kærlighed <3

  • Reply
    Ida
    6. marts 2014 at 17:35

    To gode køb er også godt og jeans skal man have.
    Og så er det også vigtigt at du følte dig godt tilpas til festen. Men mon ikke den kjole skal luftes igen? – tænker lidt om det er noget Louise og jeg skal være med til? 🙂

  • Reply
    Karina
    6. marts 2014 at 21:09

    Hvor er det sejt gået 😉

  • Reply
    Lullumut
    6. marts 2014 at 21:30

    Det lyder som nogle helt ok køb at bryde med 🙂 Jeg holder shoppestopd på 3 uger, og nu på lørdag er det 4 uger uden shopping 🙂 Det er så 2. gang i år med 4 uger 😀

  • Reply
    Line
    17. marts 2014 at 13:35

    Der var ikke andet end kærlighed (og mad) på programmet, så du kan tro vi havde en skøn tur!

  • Reply
    Line
    17. marts 2014 at 13:35

    Du siger bare til hvis du har en gallafest i ærmet, som vi kan deltage i, så stiller jeg gerne op i gulvlang kjole 😉

  • Reply
    Line
    17. marts 2014 at 13:36

    Selvom jeg ikke helt kunne overholde shoppestoppet, så er jeg faktisk også endt med at være ganske tilfreds!

  • Reply
    Line
    17. marts 2014 at 13:36

    Et ord: SEJT! Jeg håber at jeg ligesom dig kan gøre shoppestoppet til en tilbagevendende tradition!

Skriv et svar til Line Annuller kommentar