Hverdagsliv

Hvornår er nok, nok?

30. december 2013

Hvornår er nok, nok? I garderobe regi er det et spørgsmål jeg har forsøgt at stille mig selv en del gange i 2013. I august gjorde jeg status over min garderobe, blev chokeret over omfanget, fik dårlig samvittighed, og besluttede mig for at gøre noget ved sagen. Dengang bestod min garderobe af 143 genstande – udover det kom basis tøj, tøj der var pakket væk pga for lidt brug og tøj jeg havde til salg på trendsales. Målet blev for det første at få minimeret min garderobe, men også for det andet at begynde at shoppe med mere kritiske øjne, istedet for at være drevet mere af lyst end af behov. 
Siden august er det lykkedes mig at få minimeret min garderoben til 127 genstande, det til trods for at jeg samtidig har gjort mig 34 nye køb i samme periode. Samtidig er tæt på alt overskydende tøj blevet sat til salg på Trendsales. Jeg er derfor på rette vej, men der er absolut stadig plads til forbedring. Med inspiration fra Trine fra DEN LILLE RECESSIONISTA har jeg derfor skrevet ned hvad min garderobe ideelt set bør indeholde. Det er der kommet nedenstående liste ud af:

106 genstande fordelt på 8 kategorier. Umiddelbart synes jeg der er lidt lang vej fra mine nuværende 127 stykker tøj (som i øvrigt ikke inkluderer strømper) og så ned til de 106 som jeg godt ville kunne nøjes med. Men det er godt at have noget at stile efter, og for mig er hele det her garderobeprojekt lige så meget et forsøg på at ændre min bevidsthed når jeg shopper. Et mål jeg allerede nu kan mærke at jeg nærmer mig. Jeg får ikke længere den samme tilfredshed ud af at shoppe hovedløst, og jeg kan mærke at jeg er blevet bedre til at sige nej, selvom tøjet måske nok sidder flot og sagtens kunne passe ind i min garderobe. For når alt kommer til alt, så mangler jeg jo ikke noget.
Derfor glæder jeg mig også til at præsentere jer for min 2014-shoppeliste en af de kommende dage. Den er hverken lang eller uoverkommelig. Den kræver bare et skarpt fokus fra min side 😉

  • Reply
    Ditte Blog
    30. december 2013 at 15:39

    Jeg elsker de her indlæg. Det er så inspirerende, og jeg gad vildt godt selv komme igang med sådan nogle lister 🙂

  • Reply
    Katrine
    30. december 2013 at 15:53

    Jeg synes også det er inspirerende at følge med i dit garderobeprojekt og jeg har også selv forsøgt mig. Desværre tror jeg, jeg er kommet frem til, at den perfekte garderobe ikke findes – og at trangen til at få og eje noget nyt er for stor til, at jeg kan holde helt op med at købe og bare være glad for det jeg har. Men hvis jeg kan komme til at købe mindre og dermed bl.a. svine miljøet mindre til, synes jeg, jeg er nået langt. Det var bare mine tanker. Er dit mål at opnå den perfekte garderobe og så holde op med at shoppe eller bare at shoppe mere målrettet?

  • Reply
    Trine Lykke
    30. december 2013 at 18:42

    Jeg synes det er så inspirerende at se hvad andre har brug for, og mener er en del af deres "ultimative" garderobe. Desuden synes jeg det er et rigtig godt værktøj til at vurdere hvor man bør sætte ind, hvor man bør skære ned og hvad man virkelig savner. Jeg har selv fundet ud af at jeg har haft alt for meget basis, at 20 par strømper, 10 pr nylontrømper og 10 basistoppe slet ikke er nødvendigt, og at der ikke er nogen grund til jeg at købe en ekstra. Jeg har to par strømpebukser i rotation af gangen, og gerne et ekstra par liggende hvis uheldet skulle være ude. Men resten er skåret fra, og kommer ikke til at få en plads hos mig igen…
    Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad der sker i 2014.

  • Reply
    Lullumut
    30. december 2013 at 19:30

    Meget inspirerende. Jeg har aldrig tænkt på at lave en liste over, hvordan min garderobe BØR se ud. Det vil jeg da helt vildt overveje 🙂 Glæder mig til at se din ønskeliste og til at blogge om min egen 🙂

  • Reply
    Ida / Fashionlab
    30. december 2013 at 20:54

    Jeg glæder mig til at følge din vej mod de 106 items. Og jeg glæder mig til at se og læse mere om din liste for 2014 🙂

  • Reply
    Stine B
    30. december 2013 at 21:32

    Det lyder spændende. Jeg tror aldrig, at jeg ville kunne være så systematisk, som det lader til, at du er. Hehe. Jeg glæder mig til at se din shoppeliste 😉

    /Stine

  • Reply
    Ida
    31. december 2013 at 8:29

    Wauw Line respekt for, hvis du vil kunne holde dig inden for det.
    Jeg kan sagtens se at der er meget af det tøj i mit skab som falder udenfor, og som ikke er livsnødvendigt, men Ih jeg elsker bare farver og lider nok også lidt af købenami haha 🙂
    Men tænker at jeg skal være mere kritisk i 2014 .

  • Reply
    Line
    31. december 2013 at 8:49

    Jeg er fuldstændig enig Ditte. Jeg sluger det også råt når andre bloggere skriver de her indlæg!

  • Reply
    Line
    31. december 2013 at 8:56

    Kan godt følge dig i tanken om at den perfekte garderobe mest af alt nok bare er en illusion. Og kan nok være nok for altid, eller når man ikke til et punkt hvor dét også bliver kedeligt? Min intention er i hvert fald ikke at stoppe fuldstændig med at shoppe, det projekt ville være dømt til at mislykkes på forhånd. Jeg har bare haft en tendens til at shoppe uden omtanke og egentligt formål, og det er dén tendens det her garderobeprojekt gerne skulle vænne mig fra. Jeg vil gerne blive bedre til at sætte pris på det jeg har og bruge det flittigt, istedet for altid at længes efter nyt.

  • Reply
    Line
    31. december 2013 at 8:57

    Jeg tror i hvert fald det vil fungere som en ret god rettesnor når jeg overvejer nye køb. Hvis jeg i virkeligheden allerede har alt på min ideelle liste, så er der måske ikke et lige så stort incitament til at købe nyt.

  • Reply
    Line
    31. december 2013 at 8:58

    Jeg glæder mig også helt til vejen dertil. Det er altid rart at have lidt udfordringer at starte et nyt år på 🙂

  • Reply
    Line
    31. december 2013 at 8:59

    Mit systematiske væsen kan også være en ulempe skulle jeg hilse og sige, hehe 😉

  • Reply
    Line
    31. december 2013 at 9:03

    Hehe jeg vil nok også selv blive lidt overrasket hvis det rent faktisk lykkes mig at nå inden for de 106 items, men ambitionen fejler i hvert fald ikke noget 😉
    At være bare lidt mere kritisk end man tidligere har været, dét er altid et godt udgangspunkt!

  • Reply
    Line
    31. december 2013 at 9:08

    Helt enig. For mig var det især min samling af toppe og t-shirts som trængte til at blive revideret, og indtil videre har jeg fået skåret dem ned fra 27 til 19. Et tal der sagtens kunne gøres mindre, men som jeg har det nu, så er der ikke nogle af mine resterende toppe som jeg har lyst til at skille mig af med, så de får lov at bestå – indtil videre 😉

  • Reply
    Anita
    7. januar 2014 at 11:04

    Har lige fundet din blog – og sikke et overflødighedshorn af inspiration. Er meget imponeret over din liste, og vil forsøge at lave samme øvelse i år, og vil starte med en grå cashmere sweater og en lækker sort skjorte som din. Hvor er dine to fra?

  • Reply
    Line S.
    7. januar 2014 at 12:12

    Hvor er du sød Anita – tusind, tusind tak!!
    Begge dele er fra H&M; – længe leve highstreet 😉
    Cashmere sweater: http://www.hm.com/dk/product/14551?article=14551-B#article=14551-A (er desværre udsolgt, men ellers kan denne også anbefales: http://www.hm.com/dk/product/19767?article=19767-C )
    Skjorte: http://www.hm.com/dk/product/09151?article=09151-B#shopOrigin=SA

Skriv et svar til Line Annuller kommentar