FREDAGSPOST

SPONTANE JULEPLANER OG DAGEN DERPÅ

Rigtig glædelig jul, kæreste I ♥

Håber at I alle er landet blødt og rart i juledagene. Det er jeg – bogstavelig talt – og sidder pt blødt placeret i sofaen i min silkepyjamas, som var sidste års julegave, og med nye vamsede sutsko fra UGG, som gemte sig under træet i år. Yes, mine juleønsker styres efter et stramt, blødt tema, og heldigvis er mine forældre, som både pyjamas og sutsko er fra, helt indforstået med den gaveagenda. Benene er smækket op på sofabordet, Julebagedysten kører på fjersynet, til den ene side har jeg udsigt til juletræet, som stadig glimter i al dets pragt, og til den anden side udsigt til decembersol og lyseblå himmel. Jo, jeg er landet godt her 2. juledag, også selvom vores juleaften endte med at tage sig ganske anderledes ud end ellers ventet.

Meningen var jo, at vi skulle til Frederiksberg og fejre jul hos Mads’ mormor sammen med resten af Mads’ familie. Mormor har dog den seneste tid været indlagt, og desværre fik vi ikke det julemirakel, vi ellers havde håbet på, så hun kunne være kommet hjem og fejret jul med os alle. Det lagde så klart en tung dæmper på både julehumør- og overskud hos familien, og sent søndag aften blev Mads og jeg derfor enige om, at invitere dem alle hjem til jul på Vesterbro istedet for at lette praktikken omkring julen lidt. Alle var heldigvis med på den ide, og således gik det til, at vi ganske uventet i år har været værter til vores aller første jul på Vesterbro. Og vi endte med den dejligste aften, fri for stres og jag. Måske fordi der havde været så kort tid til at forberede sig på at juleaften skulle holdes hos os. Juletræet blev mandag eftermiddag fundet efterladt på gaden, hvor juletræssælgeren havde holdt til, på et tidspunkt hvor vi ellers havde opgivet at finde et juletræ med så kort varsel. Det er vindskævt og lidt flosset i kanterne, de levende lys glimrer ved deres fravær, og pynten er ikke helt, som jeg havde drømt om, at det skulle være, på vores første juleaften herhjemme, men på sin vis er træet alligevel helt, helt perfekt, fordi det vidner om en jul, hvor et af de særligt vigtige julebudskaber kom til sin ret; når bare vi har hinanden.

Nola var i sit es, og storcharmedede hele selskabet, inden hun lidt over 20 blev puttet til natten, og efterlod os andre tilbage til at kunne danse om juletræet og i ro og mag kunne hygge med gavegiveri og beundring. Eller altså så meget ro og mag det nu kan være, når i omegnen af 100 julegaver skal fordeles. Aldrig har jeg set så mange gaver samlet på et sted, men i mål det kom vi, og jeg er meget benovet over al den forkælelse, der ventede mig og mine lille familie under juletræet. Vi er heldige, er vi.

Og det føler jeg mig også i dag – heldig – her hvor vi er kommet på den anden side af juleprogrammet, og kan se frem til ren hjemmehygge og afslapning de næste par dage. Lige så meget som jeg elsker julens trængsel og alarm, der elsker jeg nemlig også, når vi kommer på den anden side af det; kan læne os godt tilbage i den bløde sofa, puste ud, og bare være tilstede i den taknemmelighed, som vi er heldige, at have grund til at føle. Julen 2018 blev ikke helt som forventet, men der er ingen tvivl om, at det bliver en jul, vi kommer til at huske længe.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

FREDAGSPOST