Todays inspo

Den perfekte garderobe / Status på 2013


Min jagt på den perfekte garderobe, og de overvejelser der følger, er først for alvor blevet rodfæstet over de seneste uger, og selvom jeg helst vil lave en recap der følger sæsonen, så bliver det i denne omgang en økonomisk status over årets første 8 måneder jeg her vil præsentere.

Jeg har før konkluderet at jeg shopper – meget. Og det skal jeg da love for at tallene også understøtter.

Jeg har fra januar til august shoppet tøj og sko for 16.970,72 kr fordelt på 51 transaktioner.
Jeg har altså i gennemsnit shoppet for 332,75 kr pr køb og for 2121,34 kr. pr. måned. Tidligere på året pryoklamerede jeg en ambition om maksimalt at shoppe for 1000 kr pr. måned, hvilket må siges ikke rigtig at være tilfældet. En sølle budgetoverskridelse på 100% men hvad pokker 😉

Jeg er nemlig rigtig god til (hvis jeg selv skal sige det) at sælge det tøj jeg ikke får gået med. En optælling viser at jeg fra januar til august har solgt for 10.388 kr. Gennemsnitligt vil det altså sige at mine samlede udgifter til shopping beløber sig op i 1298,5 kr pr. måned, og så er jeg pludselig ikke så meget over budget.

Af de 51 køb har der været 9 fejlkøb, hvoraf de 5 allerede er solgt videre igen, kun med mindre tab. Mine fejlkøb er kendetegnet ved at de enten er gjort på ferier (hvornår lærer jeg at jeg virkelig ikke burde købe noget spontant når jeg er på ferie – bliver nærmest aldrig glad for det) eller er impulskøb på ebay.

7 af købene er gjort i H&M;, og det er tankevækkende at jeg allerede få måneder efter, dårligt kan erindre hvad jeg har købt.

Marts var min dyreste måned, hvor jeg shoppede for 2978 kr. Tilsvarende blev der dog solgt for 1793 kr på Trendsales.

Juni har været den billigste måned, med et samlet indkøb på 1340 kr. Måske det nok også hænger sammen med at jeg var på ferie i 2 ud af 4 uger, men lad nu det ligge 😉

 Med mit nye fokus på garderoben, så håber jeg på resten af året, at kunne holde mig inden for det oprindelige shoppebudget på maksimalt 1000 kr pr. måned – ud fra min shoppeliste, så burde det da også være muligt. Glæder mig dog til at gøre status når året er omme, for at se hvordan det så rent faktisk er gået. I er en del der virker til at være lige så begejstrede for de her indlæg, som jeg er, så nu er jeg jo spændt på at høre hvor mange af jer der er gået igang med lignende garderobeprojekter? Eller om det bare har sat nogle tanker igang hos jer?

17 comments

  • Jeg ved det godt. Kan ikke overskue det. Sælger ud af enkelte ting når jeg forelsker mig i noget jeg ikke har råd til. Det andet venter bare på der kommer et fashion flea igen. Sidst jeg var med, for 1 1/2 år siden, solgte jeg for over 5000 selvom priserne var helt i bund, og der primært blev købt highstreet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan udemærket følge dig i de tanker. Mit forbrugsmønster har bare været at shoppe så ofte, at jeg slet ikke nåede at reflektere over hvor glad jeg blev ved hvert enkelt item og gå og lege med forskellige kombinationsmuligheder. Men det glæder jeg mig til at ændre på nu, og forhåbentlig genfinde inspirationen til alternative stylinger.

    Og du har nok ret i at det er mest spændende at følge månedlige opdateringer, hvis der rent faktisk er blevet købt noget nyt 😉 Til gengæld holder jeg meget af dine indlæg om hvilke ting du endte med ikke at købe, netop fordi disse overvejelser også er ret spændende at følge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine for dælen, håber virkelig du har noget af alt det tøj sat til salg? Tænk hvad du kunne få råd til hvis du fik solgt bare lidt af det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er glad for jeg kan motivere (og underholde) 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uanset mængden af køb, så synes jeg det er rart at have et (økonomisk) overblik over hvad der rent faktisk gemmer sig i garderoben. Og her Excel virkelig et fint værktøj.
    Det lyder som nogle spændende events du har i sigte, og hvis man normalt ikke bruger alverdens på tøj, så synes jeg bestemt der skal være plads til at skeje lidt ud engang imellem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, det må være den rigtige tankegang, ellers kan man jo blive helt skør, og blive ved med at tænke over hvad man så kunne have fået. Jeg har en hel bøjlestang og en flyttekasse med ting fra før jeg fik børn og fejlkøb. Hvad jeg ikke kunne have fået i stedet… Det gør helt ondt at tænke på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, elsker det! Virkelig sølle budgetoverskridelse. Om ikke andet, et motiverende indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har helt sikkert ret i at fejlkøb ikke 100% kan undgåes, og gudskelov for forums som TS i sådan en situation. Men indtil videre synes jeg at jeg har "lært" rigtig meget af den her proces allerede, så håber og tror på at dét alene vil minimere mængden af fejlkøb. Planlægning og overblik er vidst løsningen på mange problemer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dét tør jeg slet ikke at tænke højt 😉 Ej heldigvis har jeg gjort mig rigtig mange gode køb i løbet af året, bl.a. Stella tasken og læderbuksen, og de ting havde jeg ikke haft råd til, havde det ikke været for salget på TS. Så jeg prøver ikke at tænke på den Chanel taske jeg ellers kunne have haft 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det sætter rigtig mange tanker igang. Tror jeg skal lave et Excel ark over mine køb 🙂 De er dog minimale, eftersom jeg købte bil i foråret. I weekenden skal jeg til Malmø, næste uge skal jeg til Black Swan homeparty, og ugen efter skal jeg til London. Tror det bliver svært for min økonomi 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er sjovt som man kan ændre sig, for jeg har helt sikkert selv brugt lige så mange penge spredt ud på lige så mange ting pr. måned før i tiden, men jeg tror simpelthen jeg ville få det helt dårligt mentalt hvis jeg gjorde det i dag. Jeg kan ikke rigtigt overskue når det går for stærkt med at få nye ting ind. Det er som om jeg ikke rigtigt når at få et "forhold" til dem, og finde ud af hvordan de passer ind og hvad jeg dermed efterfølgende mangler og kan undvære, hvis jeg køber mere end en enkelt ting eller to af gangen.

    Jeg har også selv overvejet om en månedlig opdatering ville hjælpe mig med at holde mig selv i ørerne, men når man køber så få ting pr. måned som jeg gør, tænker jeg at det hurtigt kan blive uinteressant for de, der skal læse det.

    (og tak for de pæne ord, igen!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis du havde gemt alle de penge du havde solgt for til nu havde du haft til en af de gode vintage chanel'er 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har fuldstændig ret, det er meget nemmere at sælge hurtigt, og du får mere for det, men som du også skriver ville det bedste være helt at undgå salg. Jeg prøver virkelig på at undgå de famøse fejlkøb, og tænke langsigtet. Men jeg tror altid der vil være ting som ikke er som forventet og som man ikke får brugt selvom intentionerne er der. Så er det bare til salg med det 🙂

    Er kun glad for at kunne inspirere, specielt hvis den afføder indlæg som dette!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver også selv lidt forbavset når tallene bliver så tydeliggjort! Men nej, du har helt ret. Med de penge jeg alligevel bruger på shopping hver måned, så ville mange af mine drømmeitems være inden for rækkevidde, hvis jeg blot skar ned på al den unødvendige shopping.
    Mine Acne Tracks blev også realiseret ved at sætte lidt penge tilside til dem over en periode, så det kan helt sikkert også lade sig gøre med Balenciaga Velo … og Chanel 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enormt mange penge ja. Men jeg finder det også kun lige akkurat legalt, netop fordi jeg har så stor omskiftelighed i garderobe, og altid er hurtig til at sætte til salg. Så tror jeg i øvrigt også man får mere for det, fremfor at vente til adskillige sæsoner efter. MEN, i virkeligheden skal jeg jo bare blive endnu bedre til at købe ind, så behovet for at sælge videre bliver mindre 😉
    God ide med månedlige opdateringer istedet, det vil jeg helt klart tage til mig!

    Og selv tak, må jeg hellere sige. I virkeligheden kommer inspirationen jo udelukkende fra dig og den kære Betina!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Igen; sikke nogle gode tanker, du gør dig! Jeg er ret overrasket over, at det faktisk løber op i så mange penge.. Når man tænker over det, kræver det ikke meget shoppestop at spare op til drømmetasken? Din 'Velo' fx 😉 Men var det ikke også det du gjorde, da du købte Track støvlerne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Avs, det var mange penge, og ikke mindst mange nyanskaffelser. til gengæld har du jo en fantastisk stil.
    Jeg tager hatten af for at du er så god til at sælge videre og ville ønske jeg var lige så kontant og satte tingene til salg med det samme…
    Måske du skal overveje at opdatere måned for måned for at holde overblikket? Det er i hvert fad værd at overveje så budgettet holder 🙂

    – Tak for spændende indlæg, det er altid spændende at få et indblik i andres shoppevaner!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Todays inspo