Ovenpå gårsdagen indlæg om den hjertesorg, jeg lige nu er midt i, skylder jeg jer en tak. En tak for jeres kærlige tanker og opmuntrende ord, som alle blev læst med største taknemmelighed og et varmt hjerte. En tak for at dele jeres egne historier, som vidner om, at alting nok skal blive godt igen. Og en endnu større tak for, at I giver mig plads og støtte til at dele de sandheder, som det er aller sværest at dele.
I denne virtuelle virkelighed er det så nemt blot at vise de pæne sider af livet. De sider, hvor man er ovenpå og i kontrol. Og selvom jeg da også lige skulle tælle til 10, inden jeg trykkede udgiv på indlægget igår og dermed stillede min sorg og triste tanker til skue, så ved jeg i dag, at det var det rigtige at gøre. På grund af jer og på grund af den virkelighed, jeg vil vise også gælder for mig.
Som Kristina så fint skrev i kommentarfeltet, så er livet jo fyldt med små og store bakker. Og det er det for os alle sammen. Lige nu står jeg over for en af de store bakker. Én af dem, der med garanti giver stærkere ben og fastere baller. Hvilket til gengæld vil klæde bikiniformen næste sommer, og hvem ved, hvad livet byder på til den tid. Et er sikkert, jeg kommer i hvert fald til at have mere styrke til at stå imod de bakker, som kommer. Ligesom I får det af at overvinde den modstand, livet til tider har at byde på. Og modstand må man gerne tale højt om – det hjælper!
Tak for jer <3
Ingen kommentarer