Soundvenue var ikke sen til at udnævne biografaktuelle ‘Under sandet’ til årets bedste film – og jeg kunne ikke være mere enig. Det er længe siden, en film har rørt mig så dybt og her en lille uge efter jeg så den, sidder den stadig dybt i mig. Den er smuk, barsk, rørende, uretfærdig, velspillet og jeg havde tårer trillende ned af kinderne i næsten alle de 100 minutter, som filmen varer. Jeg har i forvejen et blødt hjerte for uretfærdighed, men når uretfærdigheden rammer børn, kan jeg næsten ikke bære det, og ‘Under sandet’, som er en efterkrigsfilm, der skildrer det oprydningsarbejde arbejde, unge tyske soldater blev sat til i Danmark efter 2. verdenskrig, stak i den grad til min retfærdighedssans.
Jeg skal helt sikkert se den igen på et tidspunkt, og hvis ikke du allerede har set den, så synes jeg, du skal gøre det samme. Et stykke Danmarkshistorie som helt klart er værd at bruge en bid af juleferien på.
4 Comments
W
26. december 2015 at 21:09God jul! Noget helt andet. Havde i problemer med at få lågerne i vater på jeres lækre hvide bestå skabe fra IKEA? Og i såfald hvordan løste i det?
infashionwebelieve
27. december 2015 at 9:54Også en glædelig jul til dig Nadia 🙂 Årh ja, de skabe forårsagede også store problemer herhjemme. Hverken min kæreste og jeg har desværre handy-hænderne skruet helt rigtig på, så det var min far, der kom os til undsætning. Det er et spørgsmål om at justere på hængslerne – ligesom man ville gøre med køkkenlåger, når de skal være helt lige.
W
27. december 2015 at 12:36Tak for svaret! Dumme skabe. Jeg har endelig fundet den rigtige skrue at skrue på, så nu er de lige! :joy:
infashionwebelieve
27. december 2015 at 19:54Juhuuu. Er glad for, det lykkedes. Skabslåger er trods alt pænest, når de er i vater 😉