SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Først lige en markering, dette er nemlig 200. udgave af min små glimt føljeton. Tænk engang! Det må være bloggens længstlevende indlæg, og jeg glæder mig i den grad over, at formatet stadig giver så god mening. Om muligt endnu bedre mening end nogensinde. Hyldesten til hverdagens små stunder synes særligt oplagt i en tid, hvor livet på grund af den evigt foranderlige verden omkring os er vendt på hovedet, og stadig er ved at finde sig til rette i nye former. Hverdagen er en konstant, selvom den kan gå op og ned, og det gør mig altid glad med den reflektion, indlægget her giver anledning til. Så, lad os snuppe 200 mere!

Ugen her er i denne omgang også ekstra rar at opsummere fordi den har været ladt til randen af gode ting. Både de små ting, der har kunne ophæves til at være en glimmerstund i hverdagens vante trummerum, og store ting, som i den grad definerer vores liv netop nu.

II Mens tiden på hjemmekontoret er blevet forlænget yderligere, er jeg glad for, at jeg har tvunget mig selv til at rette op på nogle af vanerne. Sørge for små åndehuller i løbet af arbejdsdagen. Og bestemt ikke den slags der kræver oprydning/tøjvask/etc. som det er alt for nemt at være forfalden til, når man arbejder hjemmefra. Nej, i stedet 10 minutter i løbet af dagen til enten at få lidt luft til benene eller til hovedet. Som her hvor jeg i selskab men den mest underholdende bog, jeg længe har læst, fik en lille pause fra skærmen, og kunne vende tilbage med friske tanker II

II Sofakartofler der nyder en rolig stund post arbejde og post vuggestue. Så ualmindeligt hyggeligt at ligge der helt tæt, og jeg stornyder så længe Nola gider det II

II Jeg udnævnte fredag til kagedag på hjemmekontoret, og som en vittig veninde skrev, indebar det vel så også fisk til frokost, som altid synes at gå hånd og hånd med kagedagen i kantineordninger. Og ja, selvfølgelig. Jeg holder kontorstandarden og havde spist en fiskefilet til frokost. Så er der da lidt der føles som livet på kontoret II

II Indtjekket på hotel lørdag eftermiddag og med tid til både lur, chips og brus i dynerne. Livet! Det føltes som ferie, og lidt som livet inden Nola, og selvom jeg savnede ca fem minutter efter at vi havde afleveret Nola hos farmor og farfar, er det bare så rart at kunne gøre det her i ny og næ. Tjekke ud fra hverdagen og forældrerollerne, og bare være kærester II

II Skidt pyt med at jeg ikke blev gift med ham i går, han er heldigvis stadig min, og han er den fineste jeg kender ♥ II

II Efter en veloverstået nakkefoldsscanning fredag føles det endelig rigtigt at dele med verden, at jeg gror et lille liv. Endnu et kærlighedsbarn som vi føler os uendeligt heldige over. En lillebror eller lillesøster til Nola i slutningen af marts. Graviditeten er også forklaringen på stilstanden herinde i sensommeren, fordi den slet ikke artede sig som med Nola. Men det kommer jeg tilbage til. For nu er det bare dejligt at kunne fortælle jer at kærligheden vokser herhjemme ♥ II