Altså for en rar uge og weekend det har været. Sådan en hvor tiden har føltes langstrakt på den gode måde, og hvor dagene har været mættet af smil og små lykkestunder. Hvor jeg har gjort mig umage med at nyde og fylde på af hverdagsmagi. Helt og aldeles perfekt har det været, og jeg føler mig i den grad ladt op og klar til en ny uge. Især hjulpet på vej af tanken om, at der blot er fem arbejdsdage tilbage, til vi kan indvie vores tre uger lange sommerferie. Sådan en har jeg ikke haft siden jeg var barn – tre sammenhængende uger. Håber den kommer til at snegle sig afsted, præcis som sommeren føltes til at gøre da man var lille. Den evige sommerferie.
Som en sidste rar krølle på ugen, der lige om er lidt er forbi, kommer her mine yndlingsglimt fra den seneste tid.
II Aftenmagi fra Nolas værelse. Aldrig om jeg bliver træt af lyserød aftenhimmel! II
II Tirsdagsfrokost med min lillebror med mægtige pizzaer fra Mother og solskin fra en skyfri himmel II
II Vi har ikke haft nogle faste Sankt Hans traditioner de seneste år, men vores planer i år, gad jeg godt gentage igen. Kolde øl, snobrød, pølser og skumfiduser over gril i gården føles ret meget som en vinder kombi, og den tillod masser af nærvær II
II En anden tradition vi har indført, er pluk-selv-bær på Kildebrønde Frugtplantage. Hyggeligste udflugt, og høsten af turen smager himmelsk II
II Åndehul i bogstaveligste forstand, og for både store og små. Selvom vi ikke har egen have, holder vi os ikke tilbage fra gøre os det hjemligt i vores Vesterbro-gård, og jeg elsker at den indbyder til det. Her er det “vores” lille hjørne med grønne glæder, solstole og i den varme dags anledning, et badekar til Nola.
Jeg oplever, at mange kan have forbehold imod børn i byen, men jeg tror fuldt og fast på, at det er, hvad man gør det til. Og vi gør det til en opvækst, der i – næsten – lige så høj grad tillader udeliv og naturglæder II
II Mig og min lille, store kærlighed til studenterfest hos min pludselig-ikke-længere-så-lille kusine. Inden jeg ser mig om, er det Nola vi skal fejre med sådan et gilde, hvis det er den vej, hun vælger at gå #theygrowupsofast II
2 Comments
Simone
30. juni 2020 at 10:57Hvor de fine sandaler fra? 🙂
merimeri
30. juni 2020 at 11:18Det er desværre en gammel model fra Shoe The Bear 🙁