Den her uge har været … en mundfuld. Jeg føler, jeg har været hele følelsesregistret igennem, og har følt mig mere træt og modløs end jeg længe har gjort. Det har sine årsager, og jeg vil gerne skrive om hvorfor. Jeg skal bare lige lade ordene komme til mig. Finde de rigtige ord frem og lade dem tage form så de giver mening for mig og jer. Det kommer. Men altså ikke i aften.
I aften trænger jeg til at slutte weekenden trygt og godt. Og det gør jeg nu engang bedst med søndagens faste følgesvend; mine små glimt fra ugen der gik. Min hyldest til hverdagens små lykkeligheder, der nogle gange favner stort og andre gang skal findes i det helt små. Lige for tiden oftest i det små. Men de er der stadig. De små lykkeglimt. Og det er rart at huske på.
II I ugens løb var vi til fremvisning på et sommerhus. Og mine drømme løb straks afsted med mig. Så meget at jeg var nødt til at gå igang med at indrette det, som vi kom hjem. Det bliver nok ikke husET. Der var nogle kompromiser, jeg ikke er sikker på, vi vil blive tilfredse med, men vi tænker stadig. Til gengæld var det rart at blive bekræftet i, at det er det her vi skal. Indfri sommerhusdrømmen II
II Min søde lille gartner in spe. Lykken er uspoleret, når man kan få lov at gå der og pusle sammen om haveplanter, der i løbet af de kommende måneder skal vokse sig store og stærke. Og forhåbentlig lade os høste tomater og jordbær, når tid er II
II En eftermiddag jeg var ramt på humøret, besluttede jeg mig for at sætte alle sejl ind for at vende skuden. Således installerede jeg mig med et blødt tæppe omkring mig, blafrende lys, lun te i koppen og yndlings boliglæsning. En slags velværebobbel. Det fjernede ikke helt de sorte skyer, men i det mindste lod det mig glemme dem for en stund II
II Søvnig sol på vej ned over byen på en aftenløbetur. Og lige dér føltes livet håbefuldt! II
II Fredagsdrink i eftermiddagssolen på mine forældres terrasse. Bedste måde at hilse weekenden velkommen på II
II Lyserød lykke på en gråvejrsdag. Når jeg engang bliver sådan en voksen med egen have, skal jeg have mit helt eget kirsebærtræ II
II Krøllede i kanterne og mere træt end længe ovenpå en helt og aldeles umulig nat, hvor Nola var vågen fra 23-03:30. Men alt det blev for en stund glemt, fordi vi vandt os halvanden time uforstyrret tid sammen igår. Godt nok ude for at køre ærinder, men når man er vant til at sidde på hver sin sæderække i bilen, fordi Nola stadig sidder bagudvendt, er en date på forreste række i bilen slet ikke dumt, og de snakke man har, mens man kører bil, har altså altid været nogle af de bedste i min bog ♥ II
Ingen kommentarer