HVEM KOMMER MED EN NY WEEKEND?

Alle de gode planer, vi havde for weekenden, er blevet vekslet til et program bestående af hyppige toiletbesøg og madlede. Således er jeg gået glip af både polterabend, sommerhusjagt og søndagshygge, og har istedet brugt hele weekenden som en skygge af den madforgiftning, jeg vågnede op til i går tidlig morges efter at have været ude og spise med et hold venner fredag aften. Om jeg har ondt af mig selv over det? Ja! For hold nu fast, det er ubarmhjertigt at være syg og samtidig skulle agere forælder. Og så ovenikøbet i en weekend, hvor Nola ikke lige kunne sendes afsted til mere overskudsagtige tilstande i vuggestuen. Til alt held – eller hvad man nu skal kalde den slags – måtte Mads først se sig slået af helbredet igår aftes, som vi var på vej i seng, og således havde han ageret en stjerne med Nola hele dagen, mens jeg lå i fosterstilling på sofaen ind imellem turene på toilettet. I dag, hvor vi begge er noget ramte, har handlet om ren overlevelse, og det er utroligt, hvad man kan finde frem af kræfter, når man har en 1 årig, der bestemt ikke er tilfreds med at bruge weekenden på langs. Gudskelov at Nola stadig sover to lure, og at hun i dag har været barmhjertig med søvnen. Således bruges pauserne godt pakket væk under dynen og med at gense Venner, som er det perfekte feel-better tv.

Hvad gør soloforældre i sådan en situation her? Jeg aner vitterligt ikke, hvad jeg skulle have gjort uden Mads, og jeg har så kæmpemæssig respekt for dem, der påtager sig forældrerollen alene. I dag kan Mads og jeg skiftes til at begrave os under dynen, mens den anden tager sig af Nola, og den løsning er det eneste, der holder mig oppe. Og så tanken om det overdådige festmåltid, vi da må have gjort os fortjent til, når appetitten igen igang indfinder sig, og maden ikke har alt for travlt med at skulle ud at kroppen igen.

Jeg har flere gange taget mig selv i at tænke, at jeg vitterligt hellere ville føde igen, end at have det som jeg har haft det de sidste par dage, og jeg håber i den grad, at der er opklaring at spore til i morgen. I mellemtiden kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem der kommer med ny weekend?

De kærligste søndagsynk fra mig og mine Venner i New York