Indlægget er udgivet i samarbejde med Rosborg Møbler
Vi mangler opbevaringsplads i vores køkken. Og behovet er absolut ikke blevet mindre efter at lejlighedens yngste beboer er flyttet ind. For nok er hun lille, men samlingen af klemmeposer, babyservice, plasticbøtter og forskellige gryn til at tilfredsstille hende, tager altså en del plads i vores køkken. Vores skuffer bugner på den der måde, hvor alting er stablet i lag, og det er et dagligt irritationsmoment, når vi skal kæmpe os igennem udvalget i skuffet for at nå frem til lige dét vi mangler den dag. Derfor er jeg gået i tænkeboks omkring, hvordan vi kan skabe mere opbevaringsplads i vores køkken, og gerne på en nemmere måde end at skulle nytænke hele indretningen af vores skabs- og skuffeelementer.
For nogle uger siden faldt jeg så over denne boligreportage hos Boligmagasinet, hvor man har lavet en virkelig fin og kreativ løsning med bogkasser i køkkenet. Det ser vildt godt ud, og siden da har jeg tænkt over, hvordan vi kunne lave noget lignende. Jeg kan nemlig godt lide tanken om, at få nogle af ens køkkensager frem i lyset. Bevares, de pæne af dem. Ville nok ikke fylde sådan en reol med tuppeware og konserveres, men fx ens yndlingskopper, skåle, kogebøger osv. kunne være fine at bringe lidt mere i spil i rummet.
Da vi har et åbent køkkenalrum, er der dog desværre ikke vægplads i køkkendelen af rummet til at lave noget lignende, men så kom jeg forbi Motanas Bend Reol og tænkte, at den kan noget lignende udtrykket i boligreportagen. Og nu ser jeg så den reol for mig på modsætte væg af vores køkkenø, bag spisebordet og ved siden af vores billedvæg. Tror det kunne blive vildt godt og kunne samtidig afhjælpe vores problem med pladsmangel i køkkenet.
Hvad siger I, tror I ikke det kunne blive meget godt?
Generelt har jeg lidt fået øjnene op for de klassiske Montana reoler. Tidligere har jeg ellers fundet dem lidt kedelige, men nu hvor de findes i så mange fine farvevarianter og former, er jeg altså blevet lidt lun på de ikoniske firkanter. Rosborg Møbler har et stort udvalg. Find alle Montana reoler her.
4 Comments
Julie Koch
23. april 2019 at 8:40Jeg tror det kunne være super fint! MEN. Jeg vil dog lige “advarer” om at sådan nogle hylder altså samler mere støv og os i et køkken end man lige regner med 🙁 Så der er også et lidt stort rengørings arbejde i det
merimeri
23. april 2019 at 15:00Det er en god advarsel lige at have i baghovedet, inden vi beslutter os. Synes det kniber lidt med rengøringsmotivationen i forvejen, haha.
Louise
23. april 2019 at 10:21Synes altid man ender med at mangle plads i køkkenet – og vores her hjemme er endda over gennemsnittet taget en klassisk Frederiksberg lejlighed på 80 kvadratmeter i betragtning 😳 Hvad med et vitrineskab – er også tilhænger af lukket systemer, for de der åbne hylder samler en del støv (taler af erfaring) 😊
merimeri
23. april 2019 at 14:59Vitrineskabe er også så fine, synes bare der er så uendeligt mange at vælge imellem, og mange af dem er temmelig dyre 🙁 Men det er god pointe i forhold til støv, som vi selvfølgelig skal have overvejet grundigt, hvis vi ender med at kaste os ud i den åbne reol-løsning.