MOR-BEKENDELSER #4

En stak dugfriske mor-bekendelser her fra barselsboblen … 

• Er vi i fuld gang med overgangen til fast føde. Og jeg er på ingen måde fan. Synes det var SÅ meget nemmere med amningen, hvor maden ligesom bare altid var til rådighed, perfekt afstemt i smag og tempereret. Jeg har taget mig selv i at ønske, at fuldamningen skulle fortsætte længe endnu, men det er vist mere i min interesse end i Nolas … Please sig jeg ikke er den eneste, der har haft det sådan?!
• Apropos mad, så er min største mor-frustration (altså udover den evige omgang relateret til dårlig søvn) lige nu at Nola er meget mere begejstret for færdiglavet købemad på glas og i klemmeposer end den hjemmelavede, og jeg er så træt af at stå og bakse med kogte grøntsager i alverdens kombinationer, som den lille dame bare vrænger på næsen ad og spytter ud igen.
• Er jeg i øvrigt panisk angst for at Nola skal blive kvalt i noget af den faste mad. Hun har stadig ikke rigtig fanget teknikken med at tygge, men modsat sker det nok heller ikke, så længe hun primært bliver tilbudt sin mad most … Jeg skal have taget et førstehjælpskursus til små børn, så jeg med ro i sindet kan kaste mig over næste mad-fase.
• Er Nola endnu ikke i nærheden af at komme på eget værelse. Hun har stadig så mange opvågninger om natten, at jeg ikke synes, den giver mening … og så måske også en lille smule fordi, jeg kommer til at savne hende lige dér ved siden af dobbeltsengen #hønemor
• Synes jeg selvfølgelig, at jeg har den sødeste og dejligste baby i hele verden. Altså bortset fra når hun også er den hidsigste og mest krævende baby i hele verden. Dér kan jeg altså godt blive lidt træt af hende, og når hun ligger og skaber sig på gulvet, blot for at bryde ud i et stort smil, når hun bliver taget op, da skal jeg altså lige trække vejret helt ned i maven en gang eller to.
• Er jeg gået helt og aldeles i stå med alle de gode intentioner om at komme tilbage til en stærk krop. En ugentlig træning er, hvad det bliver til, og eftersom Nola lige for tiden sover bedst, når barnevognen ikke er i bevægelse (skøre baby), da kommer vi ikke engang ud på de rigtig lange gåture længere. Jeg lader ligesom bare stå til, samtidig med at jeg får mere og mere ondt i hofter, lænd og skuldre af at slæbe på tungere og tungere baby.
• Har jeg det lidt ambivalent over, at jeg bliver mindre og mindre livsnødvendig for Nola, nu hvor hun har knækket koden til at spise andet end mælk fra mine bryster. I lørdags var jeg ude at spise brunch med nogle veninder og var væk hjemmefra i mere end fire timer. Første gang det er sket, og jeg kunne godt have strukket den yderligere en time, før min bryster var påkrævet derhjemme. Og bevares, det er da mega rart med den nyvundne frihed, men jeg saaaaavner hende jo, så efter 3-4 timer ved jeg alligvel ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mig selv, fordi jeg mangler verdens bedste sidekick. Fortsætter det sådan eller knækker kurven på et tidspunkt, så man længes efter endnu mere tid til sig selv?
• Frygter jeg is-vinter. Udelukkende fordi, at når (hvis) termometeret når ned på -10 grader, da bør Nola ikke sove i sin barnevogn udenfor. Og i dag sover hun alle sine dagslure i barnevognen, eftersom jeg ikke kan få hende til at sove mere end et kvarter i sin seng indendøre. Kan slet ikke overskue min dag, hvis vi skal powernappe os igennem den.
• Når Nola er i dét humør, hvor hun er pjevset og ikke gider ligge for sig selv, da kan jeg godt finde på at tage hende med op og ligge på badeværelset, hvor hun så kigger på at jeg farver børster tænder, renser ansigt, eller hvad jeg nu kan finde. Hun er totalt opslugt af det, og jeg har fred for en stund #whateverworks