SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Godmooooorgen! Sidste januarmandag i denne omgang, og det er der da noget befriende over hva’? Januar med dens 7 uger (sådan føles det i hvert fald), sne og sjap. Lad lige februar byde på lidt mere vintermildhed tak.

Jeg er i gang med en herlig mandag, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg, for dens slags skal man huske at dvæle lidt ved. Er stået op til en pludrende baby – eller, Nolas version af pludren lyder i denne tid mere som dybe løvebrøl – i et fortræffeligt humør. Morgenens debut med havregrød gik storartet og hun labbede det i sig. Nu er hun puttet til sin formiddagslur, jeg har ryddet op efter morgenen, og er nu klar på et par timers mig-tid, inden Nola står op og det er tid til frokost og babysvømning. I eftermiddag er der dømt fastelavnsbollehygge med min veninde Charlotte og hendes fire måneder gamle baby, og jeg håber lidt, at hun kan lokkes til at købe bollerne fra Juno, som jeg har hørt godt om. Og ét voila, det må da være opskriften på en rar mandag.

Sidste uge havde også noget godt over sig, selvom der var dømt hverdag for alle pengene. Jeg kan nemlig rigtig godt lide min hverdag, som er den lige nu. Nola og jeg har fundet ind i en rytme, der fungerer godt for os. Hvor jeg har tid at arbejde med min blog og Instagram om formiddagen, hvor hun sover sin lange lur, og hvor jeg resten af dagen, indtil Mads kommer hjem, kan være fuldt tilstede på Nolas præmisser. Hvor vi har tid at tage dagene lidt som de kommer, aftaler ude i byen den ene dag og en hyggedag hjemme den næste. Jeg har sagt det før, men hold op hvor er vi heldige at have mulighed for at tage op til et helt år ud af arbejdskalenderen og bare være til for vores børn. At give dem den bedst mulige start på tilværelsen, fyldt til randen med ro, tryghed, nærvær og kærlighed. Det skal vi altså huske at sætte pris på.

Nåh, vi skal til det … et herlig tilbageblik på nogle af sidste uges rarheder.

II Og apropos det der med at værdsætte vores barselsmuligheder her i Danmark, så så min mandagsstart sådan her ud i sidste uge. Jeg mener, hvordan kan man ikke værdsætte det? II

II Tirsdag arbejdede Mads hjemmefra og vi besluttede derfor at pakke computerne med i tasken og snuppe morgenmaden på H15. Behøver jeg sige, at jeg godt gad gøre det igen i morgen? Det er nok mit eneste afsavn her i barslen; at Mads havde noget mere tid sammen med os i hverdagen. Han kører gerne hjemmefra inden klokken 8 og er typisk hjemme mellem 17:30-18, så det er ikke mange timer, vi har sammen. Derfor er det også med at gøre lidt ekstra ud af det, når muligheden byder sig II

II Til gengæld kan jeg umuligt beklage mig over at hende her i stedet er min tro følgesvend i hverdagen. Og nu siddende i højstol i stedet for den new born indsats til Tripp Trapp stolen, som vi har brugt indtil nu. Hun kan endnu ikke selv sidde, men om hun gad halvligge ned i indsatsen længere. Ikke på vilkår. Derfor puder vi hende nu lidt op, så hun kan sidde selv i stolen, mens vi spiser, og det har gjort en verden til forskel for hendes begejstring for mos og grød II

II Jeg har vidst snakket om det før. De gode intentioner om af og til at rykke blogkontoret ud fra lejligheden og i stedet slå lejr på en café. Udnytte at Nola alligevel sover, og dermed selv komme lidt ud og væk fra hverdagspraktikken derhjemme. Jeg er alt for dårlig til at få det gjort, men i onsdags inden jeg skulle mødes med min mødregruppe lykkedes det mig, og jeg stornyder at kunne arbejde helt uforstyrret med bloggen for en stund, uden at skulle skele til bunken med vasketøj, den fyldte opvasker osv. II

II Veninder ♥ Af den aller sødeste slags. Jeg er jo heldig at have et par veninder med babyer, der kun er et par måneder yngre end Nola, og jeg kan næsten ikke være i mig selv over hvor fint det er, at vores børn allerede nu kan få glæde af hinanden II

II Fredagssetup af den ualmindeligt rare slags. Med cremet svampepasta, kølig hvidvin og et herrehåndboldlandshold der uden slinger i valsen spillede sig til semifinalen. Jo, fredag var en flot start på weekenden II

II Kagen til min kusines 18 års fødselsdag i lørdags. I modsætning til min kluntede kagehånd, så havde de selv kastet sig over at bage en af Frederikke Wærens kager, og som I kan se var resultatet så vellykket II