II ZARA DUNJAKKE II GANNI KJOLE (gammel) II H&M GIRLFRIEND JEANS II HI-TEC HTS74 SNEAKERS II PROENZA SCHOULER PS1 TASKE II
Hej venner, glædelig søndag ♥
Jeg er så småt ved at kunne kende mig selv igen ovenpå en lang række dage med begrænset søvn og til gengæld rigelige mængder snot og hoste. At være syg og samtidig skulle underholde en baby er jo verdens mest nederen cocktail, og da det samtidig var timet så perfekt med, at Mads var to dage i Amsterdam med arbejdet, har jeg ikke haft skyggen af overskud tilbage. Men nu er tågen lettet, og jeg glæder mig til en rar søndag, der for vores vedkommende allerede er godt igang.
Dagen er startet med søndagsmorgenbord i stuen, eftersom Nola lige for tiden kun har tålmodighed til hendes skråstol i fem minutter, mens vi kan vinde os selv lidt længere tid til maden, hvis hun kan få lov at ligge på gulvet eller sofaen ved siden af os. Så det retter vi selvfølgelig ind efter, for man bliver altså træt af at skulle køre mad i hovedet på fem minutter, hvis man gerne vil have to hænder til at spise med. Og det vil jeg gerne. Derefter nåede vi ud at skyde billederne her, inden vi sendte Mads afsted til padle tennis med en flok venner. Nu har jeg sat mig til rette foran computeren klar til at forfatte dette blogskriv, mens Nola sover lur i gården. I eftermiddag går turen ind til Jul i Tivoli sammen med Mads’ mor og far, og jeg glæder mig allerede til at se Nolas øjne lyse op over al julemagien derinde. Og ét voila, opskriften på en herligt rar søndag. Må I få en lige sådan, hvad end den forceres under dynen på sofaen eller ude i de juleudklædte gader.
4 Comments
Line
25. november 2018 at 11:55Jeg er vild med din dunjakke! 😍 Må man spørge hvor varm du synes den er (set i lyset af at den er fra zara) og hvilken størrelse du bruger?
merimeri
27. november 2018 at 12:15Har taget den i min vante størrelse som er en S. Den er fin lun nu med en strik under, men jeg må nok også erkende at den ikke kommer til at være varm nok til de rigtig kolde dage. Der skal man nok investere i bedre dun end dem fra Zara 😉
Kristine
25. november 2018 at 18:05Så smuk 😍 Og vildt fin frakke. Må jeg spørge hvordan skoene er i størrelsen? Matches skriver at man skal gå en hel størrelse op. Passede det for dig? 😊
merimeri
27. november 2018 at 12:14Hihi den anbefaling burde jeg i hvert fald nok have fulgt! Har taget dem i min normale størrelse og de klemmer altså lidt på den ene fod, så nok en meget god ide at å en størrelse op. Klem