Hverdagsliv

FREDAGSPOST

24. august 2018

Hej venner ♥

Så nåede vi endnu engang til weekendens komme, og jeg håber fredagshumøret derude omkring er højt, selvom det ikke ligefrem er en sommerweekend, vi går i møde. En weekend med plads til indendørssyslerier kan nu også noget, og herhjemme har jeg i hvert fald tænkt mig at fylde weekenden op med hygge og rare projekter. I aften får vi nogle venner på besøg til fredagspizza, i morgen starter vi traditionen tro dagen med det store weekendmorgenbord og weekendaviser. Derefter tror jeg vi skal ind i byen og lure lidt, inden jeg om eftermiddagen får besøg af en veninde. Søndag har jeg planer om at kaste mig ud i et par boligprojekter herhjemme; jeg skal igang med den opdatering af billedvæggen, jeg har udset mig, og så pønser vi lidt på at male en væg i stuen, så måske søndag skal være dagen, hvor det sker. Nu må vi se. Jeg skal lige have Mads overbevist om projektet også, og selvom det i sidste ende plejer at lykkes, kan det godt kræve lidt mere tid at forarbejde ham, end når jeg selv bliver overbevist om et nyt projekt.

Jeg har også et par gode ideer til, hvad I kan bruge jeres weekend på, hvis programmet endnu ikke er tæt pakke med planer og gøremål …

  • Tage forskud på efterårsstemningen og arrangerer en spilleaften med din kæreste, ven eller veninde. Mads og jeg slog os ned med bland selv slik og Scrabble den anden aften, og det er virkelig en hyggelig måde at være sammen på. Især når jeg vinder, ha!
  • Slå vejen forbi Øksnehallen på Vesterbro, hvor Finders Keepers i denne weekend slår dørene op til en overflod af designfristelser. Det er fra klokken 10.45-17 både lørdag og søndag.
  • Lade dig imponere over de vovehalse som lørdag kaster sig ud fra Operaens tag i den årlige udspringskonkurrence Red Bull Cliff Diving. Skal der endnu mere action på din lørdag, kan du også kigge forbi Peblinge Sø, hvor 18 af verdens bedste faldskærmsatleter springer ud fra helikopter og laver tricks på vejen ned, inden de lander på søen.
  • Slå dig løs i Ellos‘ store boligudvalg. Til og med den 3. september er der nemlig 20% rabat på stort set hele boligsortimentet, som du finder HER.
  • Smutte ind forbi min instagram salgsprofil @merimeri_shop og overvej om ikke du skal hjælpe mig af med nogle af alle de ting, jeg har sat til salg. Der er både interiør, tøj og sko.

    Kommenter