MINE MAJ PLANER

Kom, maj, du søde milde! Og fortsætter måneden, som den har lagt fra start i dag, tegner det godt. Åh for en rar og mild maj-dag det har været. Med anledning til vasketøj der blafrer i solen, årets første familiefrokost i det fri og yndlings is på en solskinsbænk og kig til et Vesterbro summende af glæde. Det kunne jeg godt blive forvænt med, og således håber jeg, at takten er sat for en maj, der fortsætter i det spor.

I maj glæder jeg mig til:

• Foråret der endelig tager form. Til bare ankler og lette jakker. April-vejret viste sig jo fra sin lunefulde side med sne den ene dag og strålende sol og nærved sommertakter den følgende dag. Satser på maj bliver lidt mere stabil og aller helst til den lune side.
• Finde en rar rytme i barselsboblen, alene med Evi, som vi om en uge sender Mads tilbage på arbejde. Glæder mig til at lade en form for ro indfinde sig, selvom vi i den grad ville ønske, at Mads’ barsel ikke allerede lakkede mod enden. Man vænner sig ret hurtigt til at være to om tjansen herhjemme.
• At rydde ud i garderoben herhjemme. Jeg trænger virkelig til en grundig gennemgang af alt, hvad skabet gemmer på, og som jeg især her på den anden side af graviditet og fødsel måske ikke finder samme glæde ved, som jeg gjorde før.
• Lære Evi bedre at kende. Kærligt omfavne både de hårde og de gode dage, vel vidende at alting er i faser, og den her fase hvor hun endnu føles helt ny, går alt, alt for stærkt. I tiden lige efter min fødsel, var jeg klar til for bestandigt at parkere ideen om en tre’er, men allerede nu er jeg ved at hale lidt i land igen. Bliver helt vemodig ved tanken om, hvis alt det jeg oplever med Evi nu, vil være sidste gang.
• At loftet for forsamlinger hæves så man stille og roligt kan begynde at samle lidt flere, når der er gensyn med venner og familie.
• Lige så stille at finde tilbage ind i en god rytme med indhold til bloggen og Instagram. Især førstnævnte har været kørt på et lavt blus den seneste måned, men som Mads’ barsel slutter, og jeg derfor får mere tid på egen hånd (krydser fingre for Evi fortsat er gavmild med sine lure i dagstimerne) glæder jeg mig til at sætte mig til tasterne igen. Jeg har også et par spændende samarbejder i støbeskeen for maj, så endnu en god anledning til at smøge ærmerne op.

Jeg vil se, lytte og læse:

• Sæson 4 af The Handmaid’s Tale. Også selvom anmeldelserne melder om, at den er mere dyster og voldelig end nogensinde før. Synes nu ellers den var blevet ret mørk i forvejen, men det er stadig en af de mest velspillede og betagende serier, så glæder mig endnu engang til at forsvinde væk i det skræmmende univers.
• Jeg vil gøre det til en vane at få lyttet til podcasten Genstart, hvor Knud Brix leverer et veltilrettelagt indblik i nogle af tidens vigtigste nyhedshistorier. Tænker det er en god måde at holde mig selv bare en lille smule opdateret her i barselsboblen på.
• Har netop fået to nye bøger ind ad postkassen, som jeg glæder mig til at gå i gang med. Den kroniske uskyld af Klaus Rifbjerg, som Gyldendal netop har genudgivet. Som handelsskolestudent er jeg ikke skolet med Rifbjerg, og har derfor aldrig stiftet bekendtskab med hans forfatterskab, men nu skal det være. Med i bogpakken var også seneste udgivelse fra Leonora Christina Skov; Hvis vi ikke taler om det, som er fortsættelsen til hendes egen livsfortælling der blev startet med bogen Den der lever stille, som jeg elskede at læse.

Jeg vil spise og drikke:

• Hvide asparges, fjordrejer. Toppet med en fuldfed hollandaise, hvis jeg rigtig skal flotte mig.
• En middag på Retour. Muligvis at vi ikke helt ender med at kunne få det til at gå op med lillesøster, og den størrelse (og utilregnelighed) hendes lure endnu har, men ikke desto mindre står sådan en omgang altså højt placeret på min spiselige ønskeseddel for april.
• Ind imellem amninger (altså enkelte amninger, ikke dem alle, bevares) vil jeg stornyde et glas iskold Sancerre. Og en whiskey sour. Yndlinge begge to, og sager der smager af sommer.

Jeg vil købe:

• Et af de smukke vedhæng fra PalmPetit med aftryk fra lillesøsters håndflade. Det skal hænge ved siden af aftrykket, jeg også bærer fra Nola, så jeg altid har mine piger tæt ved mit hjerte. I øvrigt stadig så vildt at skrive ‘mine piger’. Som om rodfæstelsen af nu at være mor til to stadig ikke helt har sat sig i min bevidsthed.
• Jeg lurer også lidt på et par Birkenstock Boston sandaler, som jeg tænker kunne være glimrende kompagnoner i barslen, hvor de er hurtige at stikke i på turene frem og tilbage med barnevognen i gården.
• Et par jeans jeg kan passe. Savner, savner, savner bukser der ikke er med elastik i taljen, og jeg har altså ikke tålmodighed til at vente på, at min postpartum krop måske, måske ikke tillader at jeg i en nær fremtid finder tilbage i mine gamle jeans.

Jeg vil gøre mig umage med:

• Hver dag at have en alene-stund med Nola, hvor det vi laver noget hyggeligt sammen bare hende og jeg. Også om det bare en tur hen og handle ind, at jeg er alene om at aflevere hende i børnehave eller et kvarter hvor vi fordyber os i en bog sammen. Selvom jeg til dels var forberedt på følelserne, har det stadig overvældet mig, hvor svært jeg synes det har været pludselig at skulle dele sit nærvær i to, og jeg har dagligt dårlig samvittighed over alt det, Nola pludselig skal undvære. Tænker i øvrigt at komme tilbage til netop det i et blogindlæg, hvor jeg kan gå lidt mere i dybden med alle de store følelser, der er på spil, som vi er gået fra tre til fire.
• Ikke at føle jeg går alt for meget glip, selvom alle omkring os netop nu lader til at købe huse og flytte fra byen. Det drømmer jeg jo til dels også om, men tiden for os er ikke den rigtige lige nu, og vi har det virkelig godt her i byen, så planen er i hvert fald at blive her året ud. Og jeg vil nyde det år fremfor at længes efter noget vi har taget et aktivt valg om ikke at løbe efter lige nu.

Hvad glæder du dig til i maj?