Det er efterhånden en god rum tid siden, at jeg sidst har dedikeret et indlæg blot til tilværelsen som mor. Hvilket er lidt skørt, for det fylder stadig virkelig meget. Selvfølgelig. Forholdsvismæssigt fylder det bare lidt mindre efter jeg er tilbage på arbejde, og også har skulle finde den side frem af mig selv. Den fuldtidsarbejdende mor med alt hvad det indebærer på godt og ondt. Dagene forsvinder som et blik med øjnene, og jeg har ikke den samme tid til at reflektere over min mor-titel, som jeg havde tidligere. Men oven på en uges ferie i selskab med Nola hælder vægtskålen igen til mor-siden, og aftenens blogskriv skal derfor handle om en stak dugfriske tanker fra livet som mor.
- Jeg ved godt det er sådan en kliche at sige det med, at tiden går stærkt, men sådan har jeg det virkelig. Og tidligere i dag græd jeg således lidt over, at jeg allerede ikke kan huske, hvordan det føles, da Nola var helt lille bitte, og brugte det meste af dagen på at putte ved brystet.
- Aldrig har jeg følt mig mere tilpas i tanken om, at Nola er i institution, som efter 8 dage sammen med hende på fuldtid. Phew, det er hårdt arbejde at være på en hel dag med en virvelvind på 15 måneder. Det er tydeligt, at Nola er blevet vant til et ualmindeligt højt aktivitetsniveau i vuggestuen, som vi slet ikke har fantasi til at matche herhjemme. #erdetsnartmandagigen?
- Hvordan gik det til, at min lille baby nu pludselig går rundt og siger hej, tak, ‘er det og hov i et væk?
- Hvor er det vildt at sådan et lille menneske allerede kan have så meget personlighed. Stædig som sin mor (ups) og en fidusmager som sin far. Hun spiser glædeligt creme fraiche med fingrene, klapper i hænderne over alt med pasta, og påpeger gerne enhver nullermænd hun falder over på sin vej rundt i lejligheden #mindatter
- Shit det er dyrt at have et barn, der nu går … flyverdragt, vinterjakke, overgangssko, vinterstøvler, gummistøvler. Jeg gad så godt have fundet meget af det brugt, men er blevet overhalet indenom af det pludselige kolde vejr, og har ikke kunne finde det jeg gerne ville have brugt, nu hvor jeg står mangler det. Hej hej børnepenge.
- Har jeg ingen anelse om, hvad jeg fik tiden til at gå med, før Nola. Jeg mener, hvordan kunne jeg bruge en hel weekend på at nå det, jeg nu når i løbet af en middagslur?
- Forstår jeg i øvrigt slet ikke, at det lige om lidt er to år siden, at min morgenkvalme begyndte, og de første spæde tanker om, at jeg måske var gravid, indfandt sig. TO ÅR?!
- Er Nola virkelig sjov og sød for tiden. Men hun er også virkelig hidsig, og skal aller helst have sin vilje med alt, hvad hun sætter sig for (igen, vist nok efter sin mor, ahem), og får lidt sved på panden over, hvor meget hun tydeligvis præges af vores træk lige nu.
2 Comments
Lullumut
3. november 2019 at 20:57Jeg kan heller ikke følge med. Jeg har en dreng, der fylder to år(!!) om to måneder(!!). Hvordan skete det lige? Vi har også indfundet os med institutions-livet. Vi kan slet ikke følge med. Vi glæder os til fredag og en hel weekend sammen, og lørdag formiddag er vi helt forpustede..
merimeri
18. november 2019 at 12:39Haha det lyder som os. Glad for vi ikke er alene. Kunne også godt forestille mig at der er seriøs fart på i to års alderen!