Jeg har ammet Nola i snart 14 måneder. 414 dage for at være helt præcis. Og jeg er mere end taknemmelig for, at min krop har bistået mig uden brok hele vejen igennem. Der var godt nok lige en voldsom mælkeoverproduktion, dengang det hele startede og nogle uger med sår på brystvorterne, men i det store hele har amningen kørt som smurt. Og gør det stadig. Måske endda lidt for smurt. Nola viser i hvert fald ingen tegn på at være klar til at stoppe amningen på eget initiativ. Og mens jeg ikke har det mindste imod vores aftenammestund, inden hun puttes, er jeg til gengæld ved at være lidt presset over, at vi stadig ammer 3-4 gange derudover i løbet af natten. Tanken om en fuld nats søvn, eller i det mindste bare 4-5 sammenhængende timer, føles som utopia, og selvom jeg for længst har vænnet mig til de mange afbrydelser, vores nætter byder på, gad jeg selvfølgelig godt for både min og Nolas skyld, at det ikke behøvede være sådan.
Når jeg som i nat ender med amme en gang hver anden time, tænker jeg meget på, om ammestoppet måske er på tide? Jeg havde sådan håbet, at det ville ske helt naturligt. At Nola ville miste interessen, eller at min mælkemængde ville sætte en naturlig stopper for det. For alt i verden vil jeg nemlig gerne undgå “kampen”. Den kolde tyrker med mig på sofaen og Mads med en ulykkeligt Nola i sin favn flere nætter i træk. Den model giver mig ondt i maven på hendes og mine vegne, og så er jeg sat tilbage til start. Fortvivlet over de mange opvågninger og fortvivlet over en løsning, der lyder så ulykkelig.
Så kære medmødre, ammestoppet. Kan man lykkes uden gråd? Og hvis ikke, hvad er så jeres bedste råd til at stå igennem det uden at blive ædt op af dårlig samvittighed over at tage noget fra sit barn, som det er så glad ved. Kan hun stadig nå at sige naturligt fra – altså inden hun bliver 2-3 år gammel? Eller er det nok en af de vaner, hun ikke selv kommer ud af? Vi samsover stadig, og jeg er ikke i tvivl om, at Nola elsker at ligge tæt i midten mellem Mads og jeg, så vi har ikke travlt med at få hende på eget værelse, men den sammenhængende søvn, den føles lidt mere presserende.
25 Comments
Pernille
8. september 2019 at 10:26Jeg følger lige med her. Min datter på 13 måneder lyder præcis som du beskriver. De sidste tre nætter har vi ammet hver/hver anden time. Det er så hårdt jo. Jeg vågner med følelsen af tømmermænd, selvom jeg ikke har været fuld i hvad der ligner 2 år 🤣. Min kæreste “presser” også på for er ammestop i et desperat håb på at hun sover bedre. Hun sover i egen seng indtil vi går i seng. Så vågner hun typisk og sover hus os resten af natten. Mega hyggeligt og for det meste vågner hun bare og ser at vi er der. Men det betyder selvfølgelig at vi begge påvirkes af det og sover dårligt 😴
merimeri
17. september 2019 at 14:10Åh også dig Pernille? I det mindste lader vi til at være rigtig mange der er fanget i den urolige søvns båd! Jeg kender alt til følelsen af tømmermænd uden at have set skyggen af en drink. Hvis det så da bare i det mindste var tilfældet 😉 Håber, det også snart bliver bedre for jer!
Sophie
8. september 2019 at 10:40Åh det lyder hårdt! Jeg vil lige tippe dig om ammenet, de har også en facebookside. Der er super dygtige rådgivere man kan skrive til med sine problemstillinger vedr. Amning.
merimeri
17. september 2019 at 14:12Godt tip Sohpie! Følger dem allerede, men måske jeg skulle gøre alvor af det, og få dem bragt på banen med nogle konkrete råd. De er nemlig enormt dygtige og empatiske i deres vejledning!
Nanna
8. september 2019 at 11:00Jeg er på ingen måde sikker, i det jeg skriver, men måske er det værd at prøve?
Vi oppede mængden af mad i dagstimerne. Flere mellemmåltider og snacks og så begyndte vi at vende hende til flaske, sådan at min mælkemængde naturligt blev mindre. Så var der nemlig ikke så meget mælk at komme efter, og så blev det mindre interessant.
Intro til flasken tog vi meget langsomt. Først stod den bare på bordet, og hun fik lov til at lege lidt med den. Så flydte vi lidt vand i og lave en sprøjte ind i munden leg. Så kom vi min mælk i og langsomt gik vi over til halv min mælk og halv modermælkserstatning og til sidst bare mme. I løbet af matten gjorde vi så mme-flaskerne mindre og mindre i mængde, og til sidst kunne vi udfase én flaske, så to og nu er vi nede på én flaske om natten.
Mon det vil virke for jer?
Kh. Nanna
merimeri
17. september 2019 at 14:211000 tak for at dele dine erfaringer Nanna! Vi har godt tænkt at mængden af mad i dagstimerne var et forsøg værd, men vi kan simpelthen ikke klemme flere måltider ind. Hun får morgenmad, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad, sen eftermiddagssnack, aftensmad og så har vi forsøgt os med aftengrød. Og det har desværre ingen forskel gjort, andet end at det virker som om, at de mange måltider lidt stjæler appetitten fra hinanden.
Lyder som en god måde at tilvænne sutteflasken på. Nola nægter den stadig kategorisk, når der er mme i, og jeg fornemmer ikke, at jeg længere har nok mælk til at pumpe ud i dagstimerne (har ikke ammet om dagen i en del måneder efterhånden). Så nu tror jeg istedet næste skridt er at prøve almindelig mælk i sutteflasken og se om det kan gøre en forskel.
Mathilde
8. september 2019 at 13:34Vi havde “ammestop” ad to omgange. Første ammestop var omkring de 12 måneder, hvor jeg i 14 dage sov på en madras i stuen, så vores dreng ikke kunne lugte de lækre småkager. Der var gråd! Men efter det stoppede han med skulle ammes om natten. Andet stop var det rigtige stop, da han var 15 måneder. På det tidspunkt blev han ammet om eftermiddagen og til natten. Eftermiddagsamningen skiftede jeg ud med yoghurt. Og efter en uge med en enkelt amning inden sovetid, stoppede jeg også det. Og det tog han helt fint. Vi havde selvfølgelig sørget for, at han var godt mæt. Og ærligt, så havde han glemt hvad brysterne var til efter yderligere en uges tid. Så ja, jeg tror sagtens man kan stoppe med at amme uden gråd hverken fra mor eller barn, bare man trapper langsomt ud.
merimeri
17. september 2019 at 14:26Åh 14 dage på en madras i stuen? Sejt gået Mathilde! Jeg havde sådan håbet, at det kunne klares på mindre, men det er måske for optimistisk. Jeg tænker også, at vi vil få nemmere ved at trappe helt ud af amningen, hvis først natamningen er stoppet, så det er helt sikkert her, vi skal sætte ind. Jeg ammer i forvejen ikke i dagstimerne, og det er gået helt fint med at nå dertil, fordi man nemt kan erstatte med anden mad. Mads har puttet Nola de sidste fire nætter, så der er hun heller ikke blevet ammet inden hun skal sove. Desværre har det ikke gjort noget godt for natamningerne – nærmest tværtimod. Zzzz …
Peks
8. september 2019 at 14:01Min datter har samme alder som din og havde samme antal opvågninger.
Besluttede selv at tage kampen. Hun Vågnede typisk første gang ved 22 tiden og første nat besluttede jeg at jeg først måtte amme kl 1, og næste nat først kl 3.
Det havde effekt lynhurtig, hun var ked de første nætter, men jeg var hos hende.
Nu får hun mælk kl 05, men alternativet er at hun vågner tidligt 😉 men tænker den sidste tår snart skal afvænnes.
Det kræver overskud og at man er vedholdende perioden efter… men min erfaring er at de primært vågner af vane.
måske det også kan virke for dig!
merimeri
17. september 2019 at 14:01Hej Peks, fin måde at gribe det an på med en gradvis nedtrapning. Den model kan jeg gode lide, fordi det ikke føles helt så ubarmhjertigt som et totalt stop på én gang. Tak for at dele ❤️
janni nielsen
5. oktober 2019 at 21:18står selv og skal igang med ammeafvænning af barn på 20 måneder. (pga medicin jeg skal have, må ikke amme så). hvor længe inden i var ammefri? dage?
merimeri
9. oktober 2019 at 16:13Øv hvor ærgerligt at det bliver medicinen der skal sætte en stopper for amningen Janni! Jeg sov væk fra Nola i 6 nætter, hvorefter jeg vendte tilbage til soveværelset uden amninger. Håber I får en god afslutning 🙂
Mathilde
8. september 2019 at 21:02Jeg føler med dig! Vi fik gennemført ammestop ved de 16 måneder med gråd, men ikke meget. Dog vågner min søn stadig om natten…. mindst en gang og ofte mere. Det er vidst meget normalt desværre. Når jeg tænker tilbage, så havde det været lettere hvis vi stadig ammede – han sov på få minutter igen hvis han bare fik banden i munden, hvorimod det godt kan være en meeeget besværlig affære nu. Vil blot dele dette for at huske på ingen amning om natten ikke er en garanti for bedre søvn
merimeri
17. september 2019 at 13:58Du har så ret Mathilde, det er vigtigt at huske på. Den seneste uge er vi dog oppe og amme en gang i timen, og jeg tænker ikke, at det nærmest kan blive værre end det. Det er som om, det kun er brystet hun forbinder med at falde i søvn igen om natten, og dén vane kunne vi måske få noget godt ud af at komme væk fra. Måske … det er altså en skam at børn ikke kommer med garantier 😉
A
9. september 2019 at 10:30Min datter tager ikke sut, og jeg ammede fra 6-12 gange pr. nat indtil hun var ca. 10 måneder. Der kunne jeg ikke klare alle opvågningerne længere. Hun sover på vores soveværelse ved siden af mig, og det ønskede jeg ikke at ændre på. Jeg var så nervøs, men det gik over alt forventning. I stedet for at amme hende i søvn holdt jeg hende i mine arme, sang for hende og vuggede hende. Den første nat tog det 1 times voldsom gråd, men hun faldt i søvn i mine arme. Og hun sov 4 timer i streg og vågnede kun 4 gange, hvilket ikke var sket før. Næste nat gik det lidt bedre. I de sidste par måneder har der været et par tilbagefald, men generelt vågner hun fra 0 til 3 gange pr. nat. Jeg ammer stadig morgen og aften – og i løbet af dagen i weekenden. 🙂
merimeri
17. september 2019 at 13:59Pyha, shit det lyder hårdt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis Nola oveni hatten ikke tog sut. Godt kæmpet A, du er dælme sej at have holdt det ud i 10 måneder!! Og lyder som en virkelig fin måde, I kom ud af natamningerne på, når nu det skulle være ❤️
Ida
9. september 2019 at 19:54Fuldstændig samme situation med min 14 måneder gamle dreng. Jeg er lige startet på arbejde igen og er mega mega smadret over kombinationen af job og ammenætter. Jeg har mærket efter den sidste uge og besluttet at jeg holder ud til han er halvandet.. Jeg synes det hjælper at have en deadline på den måde.
Ps. Ammenet på facebook er gode! <3
merimeri
17. september 2019 at 13:48Åh hvor jeg føler med dig Ida – du er sej! God ide med en deadline – den model har jeg også overvejet. Så har man ligesom en god rum tid til at vænne sig til tanken. Nola skal passes af mine forældre fra lørdag til søndag, da vi skal til bryllup, og da hun kategorisk stadig nægter sutteflaske med erstatning, bliver det en nat uden amning – så afhængig af, hvordan det er gået, kan det være, at vi tager kampen dér.
Simone
9. september 2019 at 20:01Åh, jeg ved præcis, hvordan du har det. Det lyder som meget den samme situation, vi var i herhjemme, da min datter var på Nolas alder. Jeg overvejede også, om amningen mon måtte ryge til fordel for noget ordentlig søvn. Vores redning blev at tage kontakt til en søvncoach, der kom hjem til os og hjalp os nogle gode, nye putterutiner. Det hjalp for os, at amningen blev taget helt væk fra putteritual og jeg stoppede med at amme om natten, så min datter ikke forbandt amning med søvn. På den måde lærte min datter både at sove uden hun hang i mine bryster, og jeg kunne fortsætte med at amme. Min datter bliver 2 på lørdag, og jeg er så glad for, at vi kunne finde en løsning, uden at tage amningen fra hende.
Held og lykke med det, hvad end i beslutter er den rigtige måde for jer 🙂
Kh
merimeri
17. september 2019 at 13:46Vi har faktisk også godt overvejet, om det er en søvncoach der skal til. Mon du vil dele hende I har gode erfaringer med? Jeg har hørt til flere der er meget fokusrede på, at barnet skal kunne falde i søvn alene uden voksenkontakt, og dét skifte er vi ikke klar til (endnu). Jeg ammer ikke længere om dagen, og har ikke gjort det i en del måneder, så jeg tænker, at hvis amningen bliver taget fra hende om natten, så er slutningen på den æra. Det er måske også ok, men har godt nok svært ved helt at navigere i følelserne omkring det.
Simone
17. september 2019 at 19:47Vi havde besøg af Anette fra https://babycentercph.dk/. Vi ringede til hende inden og fortalte om vores problemstillinger inden, for at høre om kunne hjælpe os. Og så kom hun hjem til os en lørdag formiddag. Vi synes det fungerede rigtig fint, og det var slet ikke uden voksenkontakt og omsorg. Hun hjælper en med at lave en rutine for putning, og så kan man kontakte hende undervejs også, hvis man har spørgsmål. Held og lykke med det. Kh
merimeri
17. september 2019 at 20:09Tak Simone <3
Lullumut
9. september 2019 at 21:46Jeg håber, det lykkes for dig. Jeg var selv “heldig”, at A sagde fra. Lige omkring de 13 mdr. Han vendte bare hovedet væk, for det gad han ikke mere. Og så begyndte vi bare at lade far putte og give ham vand i stedet. Det sagde han ikke mere til. Så ja, det kan godt være, hun begynder at sige fra selv. A har sovet på eget værelse siden 6 mdr, så der var på daværende tidspunkt (13 mdr.) ikke mulighed for at tage en lur i søvne. Måske hun bare skal have en tår vand, når hun vågner om natten. Vi bruger en Philips flaske med sugerør, som er nemmere om natten.
merimeri
17. september 2019 at 13:44Åh, det er jo mit drømme amme-stops scenarie du beskriver der! Så ved man ligesom, at man ikke gør noget, der ikke føles rigtigt for barnet. Vi prøver allerede at give vand i en sutteflaske om natten, men hun falder desværre ikke til ro ved den.
Trine
20. oktober 2019 at 20:44Min datter er 7 måneder gammel, og må ærlig indrømme det er mit behov at natteamningen den stoppede.. vi havde er par nætter hvor hun var lidt frustreret, der gav jeg hende bare al den nærhed jeg overhovedet kunne ved sang, vuggen og hud mod hud kontakt. Det har fungeret her og hun accepterede meget hurtigt ikke at skulle have den “hygge” om natten, for hun var ikke sulten, og får massere nærhed i læbet af dagen. ☺️
Så vi undgik at far skulle tage den hårde kamp, som jeg også ville have været ked af at vi skulle ud i. Håber det lykkedes for her. 🙏🏻