II GANNI KIMONO KJOLE II BIANCO MULES II ZARA TASKE II
I dag er min sidste dag på barsel. Og jeg har været i et elendigt humør over det hele weekenden. Vemodig over den tid, der nu er forbi, og helt trist ved tanken om, at sidste punktum i Nolas og mit kapitel derhjemme sammen nu er sat. For som jeg skrev i mit indlæg i tirsdags, om hvad der venter mig efter min barsel, har jeg virkelig nydt det seneste år herhjemme. Meget mere end jeg havde troet, jeg ville komme til. Og det er dælme svært at vende noget ryggen, som man har været ualmindeligt glad for. Således var det småsnøftende, da jeg trillede Nola til lur i fredags, og tårerne kom igen om aftenen, da Mads og jeg var landet i sofaen og snakkede om den hverdag, der nu venter os. For det bliver en ny hverdag, som vi ikke har kendt til den før, og jeg er spændt på, hvordan vi finder os til rette i den. Og hvornår. Nogle erfarne med-mødre på linjen der har gode råd til, hvordan man bedst vender tilbage til arbejdslivet ovenpå sin barsel? Hvordan man får hverdagen til at hænge sammen bedst muligt? Hvordan man vænner sig til savnet?
Nåh, indimellem barselsvemod har weekenden heldigvis også budt på gode stunder. Som fx i går, hvor Mads havde bedt mig rydde kalenderen henover frokost for at tage med på date og fejre vores første år som forældre. Han havde bestilt bord på Era Ora, den eneste italiener her i byen med en Michelin stjerne, og dét var i den grad en kærkommen lørdagsplan. Det er ikke så tit, vi har kærestetid uden Nola, så når det endelig lykkes, er det det hele værd, og resten af dagen kunne vi leve højt på de tre timer vi havde sammen som kærester og ikke bare mor og far. Og som vi cyklede hjem fra Christianshavn blev vi enige om, at vi skal blive bedre til at prioritere sådanne kærestestunder også i fremtiden. Det er nemlig det gode ved den tid, vi også står for, at Nola bliver større og nemmere at få passet uden dårlig samvittighed. Det skal vi gøre brug af. Ikke hver eller hveranden uge, men i hvert fald en gang om måneden, så Mads og jeg kan have lidt tid bare ham og jeg. Om det så bliver brugt på en en tur i biografen, en løbetur sammen i Søndermarken eller som igår, en fin frokost, det er underordnet, bare der er tid at holde i hånden og snakke uforstyrret. Måske den nye begyndelse, der venter os, slet ikke bliver så dum endda.
Og nu vil jeg udnytte, at Nola ikke har brug for mig de næste par timer, og smutte ud og spise morgenmad med et par søde veninder. Dem savner jeg nemlig også!
Glædelig søndag, fine mennesker.
1 kommentar
Sofie
21. juli 2019 at 10:06Jeg startede på arbejde da vores søn var 4 mdr, han er nu 10 mdr, så jeg har været igang længe! Et råd der virker for os er, at cutte al unødvendig arbejde, bekymring og tanker væk. Fx sørg for at handle stort ind i weekenden og træd ikke ind i en eneste Netto i ugedagene. Lad være med at gøre rent, vaske osv osv i ugedagene, der skal al tid efter arbejde bruges på at nyde jeres datter i fulde drag. Vask, handl, gør rent når hun sover eller sover til lur i weekenden. Dertil – slip alle bekymringer om der fx er lidt støvet derhjemme, om hvorvidt I liiiiiige får det rigtige at spise, om Nola får noget færddigmad en dag. Det vigtigste er, at I viser hende en hverdag med ro og kærlighed, hvor man netop ikke stresser over ligegyldige ting. Det hjælper også enormt at huske på, at hun vitterligt ikke ANER, om hun er en ekstra halv time eller time i vuggestue, det hun registrerer, det er farvel og afhentning igen. De små bebs har ikke samme tidsfornemmelse, så når først de er trygge i de nye rammer, så savner de os ikke på samme måde, som vi savner dem. “Nemt” at sige når vores søn jo har knyttet sig enormt til sine pædagoger, da han har kendt dem så længe, men det er en trøst at tænke på, selvom jeg da også haster enormt hver dag efter arbejde og ikke arbejder et sekund mere end nødvendigt – men jeg øver mig! Dertil – min søster fortæller om, at man i Danmark anser det at hente efter kl 15 som sent og at folk med fuldtidsjob netop stresser rundt, arbejder om aftenen og stadig har dårlig samvittighed over at ikke hente tidligt nok. Kan kun sige, at det kapløb ikke eksisterer på samme måde i udlandet. Her henter jeg kl 16.30 og det er som den tidligste i hele vuggestuen. Her skal man sgu arbejde til min kl 16 for at tjene sin løn ind og ingen kunne drømme om, at shame forældre for at hente sent. Her er det sent at hente kl 18. Ved at jeg ville have meget svært ved det i Danmark, men hvis man kan ignorere hvad andre forældre gør og STOLE på, at baby har det godt, så tror jeg man kommer langt. Hold aftenerne fri for arbejde, der har man brug for at lade op. Det kan være SÅ hårdt at arbejde fuldtid og jonglere det hele, men det hele skal nok gå og man føler sig så sej når alt går op i en højere enhed.