Hverdagsliv

OPSKRIFTEN PÅ DEN PERFEKTE BØRNEFØDSELSDAG

19. juli 2019

Indlægget er udgivet i samarbejde med Madklubben

Jeg flyver stadig højt på lørdagens børnefødselsdag. Dagen var alt det, vi havde ønsket os, og mere til, og vi føler os meget heldige (og ok, også lidt lettede) over, at alle intentionerne for dagen gik op i en højere enhed og endte med at munde ud i den perfekte børnefødselsdag. Både for børn og voksne.

Rammerne var en uformel sommerfest i vores Vesterbro-gård, hvor vi kunne samle venner og familie i alle aldre. Fra den yngste på 3 uger til den ældste på 90. I alt endte festholdet med at tælle 34 voksne og 9 børn, og når man vælger at invitere til fest i private rammer i den størrelsesorden, var vi også enige om, at vi skulle holde formatet så enkelt så muligt, og uddelegere hvor vi kunne. Især jeg er nemlig perfektionist til fingerspidserne, og min indre detaljenørd har det som blommen i et æg, når jeg kan få lov at tegne rammerne for en anledning som denne. Men jeg er også pinligt bevidst om, at jeg har for vane at tage munden lidt for fuld, og altid ender med at fare rundt for at lykkes med alle visionerne. Og det kan også være fint nok, men det harmonerer bare rigtig dårligt med samtidig at være tilstede for Nola; at se, høre og være der for hende i kampens hede. Og at agere vært samtidig.

Derfor blev Mads og jeg hurtigt enige om, at vi skulle få hjælp til maden, som alt andet lige er den mest krævende post i planlægningen, hvorimod oppyntning, drikkevarer og generelt klargøring er nemmere at overkomme. Men catering? På mig lugter det altid lidt rigeligt af et stort industrikøkken, hvor kærligheden til maden er trådt i baggrunden til fordel for stordrift og tempo. Mads og jeg går begge rigtig meget op i god mad, så vi ville også have det dårligt med at gå på kompromis med den del, selvom vi fralagde os ejerskabet ved ikke selv at stå for den. Men så kom Madklubben med et tilbud om at stå for maden med deres nye catering koncept. Alt vi skulle gøre var af vælge, hvilken af deres catering menuer (tæller bl.a. en receptions menu, buffet, sommermenu, en grøn menu og en grill menu), vi ville servere og så stod de for resten. Et tilbud sendt fra himlen, eftersom vi kender godt til Madklubben i forvejen og aldrig er gået skuffede fra nogle af deres restauranter. Således var det ikke svært at sige ja til dén løsning, og fødselsdagsplanlægningen kunne gå igang.

Vi valgte deres ‘Receptions menu‘ som vi syntes passede bedst til de uformelle rammer for dagen. Menuen kan fås helt ned til 125kr kuverten, hvis man vælger seks retter. Vi valgte otte til 155kr kuverten. Og der var nok mad uden at det blev en overflod, hvilket vi også ville have været ærgerlige min store gene ved madspild taget i betragtning.

Festdagen oprandt, vejret var med os, og vi kunne holde fast i planen om at dække op i vores gårdhave. Yes! Maden fra Madklubben blev leveret en times tid inden feststart, og var lige til at sætte på bordet i fine fade og skåle, og efterlod derfor os med minimalt arbejde. Det hele tog sig så lækkert ud, lige den stil, Mads og jeg elsker, og vi kunne ikke have gjort det bedre selv. Og gæsterne? De var i den grad begejstrede, og sendte store roser til maden med på vejen. Det var veltillavet, indbydende og lækkert. Smagte af præcis den kærlighed til maden, som er så vigtig for os.

Hermed en stor anbefaling til Madklubbens catering, der hånden på hjertet var den bedste beslutning vi kunne gøre for fødselsdagen. Den efterlod os med overskud og glade gæster, og hvad mere kan man ønske sig for fejringen af sit barns aller første fødselsdag?

Og med maden sikret fra Madklubben havde vi perfekt med tid til at skabe de fineste rammer for havefesten. Med kulørte rispapirlampe og 1 års folieballoner i træerne, modtaget i gave fra Feststemning.dk. Med små blomsterbuketter i vaser fra Flying Tiger spredt over bordene, der i øvrigt var dækket med fine kulørte glas fra A Table Story; et mix af Swirl vandglas og rosa vinglas. Derudover havde vi besluttet os for engangsservice, for ikke at skulle vaske op i et væk efter fødselsdagen. Og heldigvis behøver engangsservice ikke at gå på kompromis med æstetikken, og vi havde derfor fundet nogle fine, diskrete kaffekopper  i genbrugspap, middagstallerkner lavet af sukkerrørsfibre samt engangsbestik i træ, alt sammen fra Boxdelux (modtaget i gave), der har et stort udvalg af engangsservice i gode materialer. 

En sæbebobbelmaskine blev klikket hjem til at underholde ungerne og skabe magi under trætoppene, og så havde jeg gjort lidt ekstra ud af kagebordet. Med fint kagepynt og sommerglade slikposer til slikbuffeten. Begge modtaget i gave fra Feststemning.dk. Det var små detaljer, der var nemme at føje til, men som alt i alt gjorde at helhedsindtrykket endte virkelig fint, og som den perfekte børnefødselsdag for os. 

  • Reply
    Anne-Sophie
    19. juli 2019 at 15:18

    Det lyder som den perfekte 1-års fødselsdag! Vi overvejer nogenlunde samme setup men har bange anelser pga vejret… Hvad var jeres plan b hvis vejret ikke var med jer? ☺️

    • Reply
      merimeri
      19. juli 2019 at 16:03

      Ja, vejret er lidt af en joker i regnestykket. Vi havde overvejet at slå nogle af de der helt billige pavillioner op i gården og som en sidste nødløsning havde vi også et festlokale i vores andelsforening til rådighed.

Skriv et svar til Anne-Sophie Annuller kommentar