Godmorgen til jer. Hvis I da er kommet ud af fjerene her til morgen. Jeg overvejede i hvert fald kraftigt at blive liggende til lyden af den silende sommerregn. Det er nu hyggeligt – hvis man vel at mærke ikke skal ud i den. Så heldige var vi ikke helt i dag, og jeg er netop kommet drivvåd hjem fra vuggestueaflevering, har skiftet det våde tøj ud med noget mere mageligt, og har sat mig til rette her foran skærmen klar til lidt mandagsskriblerier. Det er med at udnytte tiden effektivt inden jeg skal tilbage på arbejde, og endnu ikke helt ved, hvordan jeg skal få skærmtiden balanceret med familieliv og hverdagspraktik. Det er i øvrigt nok dét jeg er aller mest spændt på, ved at skulle tilbage; tidsstyringen i hverdagen, og hvordan vi får alle enderne til at mødes. Nåh, den tid, den sorg. De næste 14 dage vil jeg nyde glæden over, at hverdagen stadig er fyldt med frihed og overskud. Og med små rare glimt som ikke altid gør stort væsen af sig, men som når alt kommer til alt, er summen af en hverdag jeg holder ganske meget af.
Den seneste uge ingen undtagelse …
God mandag, venner!
II Sidste uge lykkedes det mig at flytte hjemmekontoret ud i byen hele to dage, mens Nola var i vuggestue. Og jeg nyder det så meget. Tiden er så meget mere effektiv, når der ikke er rengøring, tøjvask og så videre der forstyrrer arbejdsroen. Og bevares, nogle til at stå for frokosten. Avocadovaflen hos Glo er i øvrigt helt åndssvagt god! II
II Morfar og Nola helt opslugte af legesager. Helt fortryllet af babyduft og smørbløde små babykinder var jeg spændt på, om jeg mon ville nyde tiden med en tumling lige så meget som den med en nyfødt. Men det gør jeg. Elsker at Nola nu har nået en alder, hvor man begynder at kunne lege små sammenhængende lege med hende. Og mon ikke det bliver ved på den måde? At man også forelsker sig i den nye æra med sit barn, selvom den markerer enden på en anden?
II Min Anker-afhængighed fortsætter ufortrødent, og i sidste uge blev den kælet lidt ekstra for da en sød veninde kom forbi med flødeboller derfra. Åh så gode! II
II Fredag i børnehøjde. Med fingermad og fedtede fingre, og det var helt, helt perfekt. Det lykkedes os sågar at fuldføre et par sammenhængende voksensamtaler, selvom der var børn og mad over det meste af lejligheden, og det tæller altså som en succes! II
II Jeg er helt afklaret med, at Nola ikke skal være storesøster lige foreløbig …. men altså, når Mads bliver stukket en to uger gammel lækker lille mus i sine arme, og ser så overskudslækker ud imens, så kan jeg ikke se mig fri for at blive bare en lille smule babyskruk igen, haha. II
II Søndagspizze á la Mads. Dem gad jeg godt, at mandagsmenuen også står på. Istedet skal vi have tøm-køleskabs-rester #hejmandag II
Ingen kommentarer