FORNUFT VS FØLELSE

Så. Nu er den gal igen. Endnu en boligtanke, der er løbet af med mig. Men sagen er den, at jeg i noget tid har været kørt godt og grundigt træt i vores murstensvægge. Også den murstensvæg, som vi med møje og besvær etablerede i vores soveværelse for bare halvandet år siden? Ja også den. Og den i vores køkkenalrum, som trods alt også kun har lidt over 3 år på bagen. Jeg ved det godt. Det er helt håbløst, og samtidig også mega typisk mig. Jeg er en vendekåbe, når det kommer til indretning og boligprojekter, og jeg burde virkelig tvinge mig selv til at kalde en time-out og indføre lidt betænkningstid, inden jeg kaster mig ud i projekter. Det ændrer dog ikke på, at jeg virkelig godt gad få spartlet vores murstensvægge op, og lægge den rå new-yorker vibe bag os, eftersom den ikke længere føles rigtig. Ikke længere føles som os. Synes jeg. Tror Mads er ret indifferent. Mest af alt er han nok bare træt af, at jeg igen har sat noget igang, som måske ikke har været helt gennemtænkt. Og jeg forstår ham godt. Ligesom jeg forstår, at jeg ikke kommer til at slippe tanken om at genetablere de glatte vægge, før det på et eller andet tidspunkt er ført ud i livet. Jeg drømmer om lys og luft, om et lettere og mere drømmende udtryk. Om det modsatte af en murstensvæg.

Det er ikke murstensvæggene. Det er mig. Følelser over fornuft.