10 TING DER HAR OVERRASKET MIG VED AT VÆRE GRAVID #3

På mandag er der præcis én måned til termin. Det er så vild en tanke. Otte måneder er snart gået med at være gravid, og alligevel er dén tilværelse stadig fuld af overraskelser. Her er 10 af slagsen.

1. At baby på dette stadie har hikke temmelig mange gange i løbet af en dag. Som i 5-6 gange om dagen, hvor den badebold, der belejligt har indfundet sig på min mave, taktfast hopper, fordi baby igen har drukket fostervandet for hurtigt #tørstigtype 
2. Hvor hård og meget lidt eftergivende sådan en kuglerund gravid mave er. Jeg havde altid troet, den ville være blød og bamset at komme i kontakt med, men istedet føles det vitterligt som om jeg går rundt med en overpumpet fodbold på maven. 
3. At hårdt prøvet maveskind alligevel stadig kan give sig nok til at baby formentlig tager +1kg og vokser ca 10cm over den næste måneds tid. Om jeg begriber, hvordan kroppen bærer sig ad … 
4. Hvor afslappet et forhold man allerede i graviditeten får til ting som forstoppelse, mælkelækkende bryster, og andre ikke tilsigtede kropsvæsker. 
5. Hvor lidt man vænner sig til, at entusiastiske kollegatyper ynder at kommentere på hvor stor og tyk jeg nu er blevet. Som om jeg ikke selv var bevidst om det. Tak, men jeg har ikke kunne se mine fødder siden engang i løbet af det tidlige forår, så påmindelser om, hvilken facon min krop nu har antaget, er på en eller anden måde lidt overflødige. 
6. At baby inde under alt fosterfedtet, fostervandet og livmoderen alligevel kan mærke, når enten Mads eller jeg lægger hånden på maven, og hun derfor kvitterer med at puffe tilbage til os. Dét bliver jeg aldrig træt af. 
7. Hvor kluntet man føler sig på dette stadie af graviditeten. Undskyld, vil du være så rar at hjælpe mig op fra stolen her? Og hvis du måske også lige kan lukke mine sko, så vil det være alletiders? Mads blev lidt nervøs, da jeg forleden beklagede mig over, at jeg snart ikke kan nå mine ben for at barbere mig længere … 
8. At Mads ikke ved bedre end at svare hudløst ærligt, når jeg spørger ham, om jeg har fået en fladere numse. Troede mænd kunne sige selv, at man ikke allerede inden gravidkroppen er færdigbagt og man er begyndt at “slæbe sin røv i laser”, har brug for at få bekræftet, at “jo, den er da godt nok blevet noget fladere at se på”. 
9. Hvor glemsom man bliver som gravid. Når vi skal ud af døren, kan jeg spørge Mads adskillige gange i streg, om han har husket nøgler. Det har han gerne. Hvilket jeg åbenbart har brug for at få bekræftet 4-5 gange. 
10. At halvdelen af mine graviditetskilo lader til at have sat sig i lårene. Hvad skal de der?! Og kunne nogle af dem ikke have sat sig på numsen for at udligne fornævnte hængenumse.