Jeg var i biografen igår for at se En frygtelig kvinde, og udover at det var mega hyggeligt at snuppe en eftermiddagsforestilling, så var filmen i sig selv lidt af et fredagshøjdepunkt, som gav lidt at tænke over.
Uden at afsløre alt for meget om filmen – jeg vil nemlig afgjort anbefale jer at tage ind og se den – så handler den om Rasmus og Marie og deres parforhold. Fra den helt tidlige magiske forelskelse, hvor end ikke de mest sure boxershorts smidt på gulvet, kan komme imellem dem, til forholdet er blevet hverdag, og indkøb, rengøring og hverdagens små misforståelser pludselig er det eneste, der synes at fylde noget i forholdet. I hvert fald for Maries vedkommende, for selvom Rasmus er hovedpersonen, er det i den grad Maries fremmarch i forholdet som er essensen i filmen. I store træk portrætterer den, hvordan Marie går fra at synes alt hvad Rasmus er perfekt til nærmest kun at kunne se hans fejl og mangler, og filmen udspiller sig dejligt meget i øjenhøjde med hverdagsscenarier, som jeg tror en del af os godt kan se os selv lidt i.
Selvom karikaturen af Marie (og kvinder generelt) går lige til stregen – og nogle gange også over – så synes jeg, der var noget forfriskende ved at se tematikker som den altdominerende kontrolfreak og den konsensussøgende tøffelhelt blive behandlet uden filter, og jeg måtte flere gange under filmen lige give Mads’ et kærligt klem når visse scener kom lige lovligt tæt på vores eget forhold – for sagen er, at selvom filmen på mange måde repræsenterer en tyk kliché, så kunne jeg ikke undgå at føle mig en lille smule ramt, og jeg fornemmede på det øvrige publikum, at jeg ikke var den eneste. Jeg er nok ikke alene om at være hende, der i et forhold kan have travlt med at prædikere egne principper og imens glemme at give plads til andre anskuelser, og det er helt ærligt ikke særlig klædeligt. Hvilket En frygtelig kvinde mindede mig om på en humorfyldt måde. Så hvis du måske også kender hende den frygtelige kvinde, der af og til kan have lidt for travlt med at slå ned på de små ting, så synes jeg, du skal tage ind og se filmen, som lige nu går i alle landets biografer.
6 Comments
Christina
30. december 2017 at 18:47Jeg var også inde og se den i går og følte mig “ramt” flere gange. Synes også den var både god, sjov og tankevækkende! Fornemmede heldigvis også på de andre i salen, at jeg ikke var den eneste, der syntes nogle af scenerne var lidt for genkendelige 🙈
merimeri
31. december 2017 at 16:51Det hjælper ligesom lidt på samvittigheden når man ikke er den eneste som af og til kan te sig helt urimeligt 🙈 Godt nytår og klem til dig
Rikke
30. december 2017 at 21:15Selvfølgelig er den karrikeret og over the top, men jeg genkendte også et par ting fra mit eget forhold, og hvad værre er, min kæreste gjorde også, og kiggede et par gange på mig med et stort bredt smil. Der skal nok falde et par platte jokes på et tidspunkt 🙂
merimeri
31. december 2017 at 16:50Lyder fuldstændig som Mads og jeg – faktisk er jeg glad for, at jeg var inde og se den med ham, fordi vi så kan bruge den som reference til lige at trække lidt på smilebåndet over nogle af de situationer, der har det med at gå lidt op i en spids derhjemme! Godt nytår og knus til dig Rikke
Lullumut
4. januar 2018 at 20:22Uh, jeg skal se den med min mand her i morgen, hvis vi kan komme afsted. Er lidt spændt på det. Men der er vel ikke mange kvinder, der ikke kan se sig selv i hende Marie 🙂 Tænker jeg også kommer til at dele lidt kærlige klem ud til min sidemand i biffen..
merimeri
5. januar 2018 at 15:49Nåh, nu er jeg spændt på at høre, hvad du synes om filmen? 🙂