Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

4. september 2017

Er jeg den eneste, der godt gad, at vi lige kunne spole tiden tilbage til fredag eftermiddag? Min weekend er fløjet afsted, hjulpet på vej af DHL i fredags, navngivningsfest både lørdag og søndag, stor sommerfest lørdag og massive tømmermænd igår. Jeg havde heldigvis forberedt mig på, at jeg ikke ville nå træning eller noget praktisk derhjemme i løbet af weekenden, men jeg gad nu godt have haft tid at slappe bare en anelse mere af. Ugen her bliver derfor af den slags, hvor weekendnedtællingen starter allerede mandag morgen, men til gengæld har jeg en uge fyldt med gode planer i yndlingsmenneskers selskab, så jeg er sikker på, det kommer til at være en kort nedtælling. Og som første skridt, læner jeg mig op ad én af de ting, der altid hjælper på mandagshumøret; at bladre kamerarullen med billeder fra den seneste uge igennem for at blive mindet om nogle af de små øjeblikke, som det har været værd at forevige.

img_3814II Min bowle begejstring er still going strong, og det er terapi for øjnene – og maven – at sætte sådan skål her på bordet. Skal ses med min veninde Charlotte i aften, og hun sukkede efter en bowle, efter at have set billedet her, så mon ikke, hun vil blive glad, hvis jeg lader det her være mandagsmenuen igen i denne uge II

1II Den fineste skjorte, jeg faldt over i H&M. Be cheerful ♥ II

img_3821II Min markbuket fra Selinevej afblomstrede desværre i weekenden, og som en sidste hilsen den nu afgående sommer, dryssede den sine røde valmueblade udover gulvet. Det smukke syn bliver bevaret både mentalt og på kamerarullen, og jeg kommer helt sikkert til at sende årets vel nok mest fotograferede mark en tanke eller to henover de kommende måneder. Tænk hvis man året rundt kunne gå på blomsterrov sådan et sted II

img_3857II Apropos mit indlæg om gode september intentioner og planer, så løb jeg fredag den første tur i mine nye løbesko til årets sidste DHL stafet. Og jeg var lige dele begejstret over at have løbet på den tid, jeg havde håbet på, og den kolde øl, der ventede mig på den anden side af målstregen. Selve løbeforholdene under DHL er jeg egentlig ikke så vild med – svært at navigere både imellem mange tusinde mennesker, tæt røg fra grillene, og et blødt og tyngende løbeunderlag – men traditionen er dælme hyggelig! Var der nogle af jer, der løb i år? II

img_3866II Jeg er stadig i fuld gang med mit lobbyarbejde for at få Mads til at se lyset i camping. I lørdags kom Børsens rejsetillæg mig til undsætning, fordi de havde en fin artikel med nogle af de glamping pladser, som skyder op flere og flere steder. Overvej lige at holde ferie sådan her. Wow! II

2II Københavns ukronede rosekonge i byens hurtigste jakke. Min studieven Kasper som var medvært til lørdagens sommerfest, og det gjorde han godt, sådan som han fik arrangeret 100 mennesker på en kanalbåd med kold rosé ad libitum. Afgjort alle mine tømmermænd igår værd II

img_3884II Post lørdagens roséoverflod og post navngivningsfesten, var der igår kun én ting at gøre. Overgive mig til trangen til snaskede burgere og salte pomfritter. Wolt kom os endnu engang til undsætning og reddede os fra at skulle bevæge os ud i byen efter mad. Succes! II

  • Reply
    Maria
    5. september 2017 at 22:34

    Hvor er din kollegas flotte blazer fra? Den kunne nemlig være en helt perfekt fødselsdagsgave til min kæreste 😊

    • Reply
      merimeri
      6. september 2017 at 8:26

      Hej Maria, den er fra asos, og kan findes her: http://rstyle.me/n/cr3uwa8ysw – er både i en tall, plus og regular udgave, afhængig af hvad pasform din kæreste er til 🙂 Den er i hvert fald ret sej – og print fortsætter jo med at være en af de helt store trends 🙂

      • Reply
        Maria
        7. september 2017 at 16:49

        Tusind tak for hjælpen, og blazeren er ikke engang særlig dyr! Win win 😀👏🏼

Skriv et svar til Maria Annuller kommentar