Kræftens Bekæmpelse lancerede sammen med Sundhedsstyrelsen en ny kampagne i onsdags. Kampagnen hedder Stop HPV – Stop livmoderhalskræft, og som navnet antyder, er det en indsats for at sætte fokus på den triste udvikling, at stadigt flere unge piger (eller deres forældre) fravælger HPV-vaccinen, som ellers kan forebygge 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
HPV-vaccinen er blevet debatteret intenst af medierne herhjemme, og jeg har på nærmeste hold fulgt med i, hvordan den kritiske mediedækning har resulteret i et drastisk fald i antallet af piger, der tilvælger vaccinen. Vi er gået fra et stadie, hvor næsten alle unge piger og kvinder har fået både første og andet HPV-vaccine stik, til at det idag kun er 17 procent af de piger, som er født i 2003 og dermed i målgruppen til at modtage vaccinen som en del af børnevaccinationsprogrammet, der er færdigvaccinerede (til sammenligning er det tal i Sverige 73% og i Norge 84%). Samtidig viser de seneste opgørelser, at Danmark er det land i hele norden, der har den højeste forekomst af livmoderhalskræft. Og den udvikling gør mig trist af en helt særlig grund.
Jeg er nemlig selv en af dem, som i tidernes morgen fravalgte HPV-vaccinen, da den blev tilbudt. For mit vedkommende var årsagen en blanding af økonomi (pga min alder, krævede vaccinen egenbetaling), at mine forældre ikke pressede på for, at jeg burde tage den, og at jeg nok havde en forestilling om, at “det der kræft, det sker alligevel altid for naboen”. Idag ville jeg ønske, at jeg havde valgt anderledes.
For fem år siden fik jeg nemlig beskeden om, at jeg var testet HPV positiv, og at virussen havde udviklet sig til svære celleforandringer på min livmoderhals. Som 23-årig skulle jeg pludselig forholde mig til min egen dødelighed, selvom jeg på det tidspunkt følte, at livet for alvor først rigtig lige var gået igang – og sådan en besked sætter uundgåeligt en masse tanker om bekymringer igang. Som en del af den nye kampagne, har jeg fået lov til at dele min historie, og hvis I har lyst, kan I se den herunder.
Det krævede lige lidt overvindelse at dele så personlig en ting i et offentligt og meget synligt rum, men i sidste ende kom jeg frem til, at hvis jeg med min fortælling kan hjælpe til, at HPV-vaccinen bliver debatteret i et mere nuanceret lys og at flere forældre og unge kvinder tager stilling til den på et oplyst grundlag, så er det afgjort det værd <3
HPV-virussen vil nok altid være en del af min bagage, og jeg bliver derfor fulgt tæt i årlige kontroller. Heldigvis har de seneste års prøver ikke vist tegn på celleforandringer, og virussen lader til at blive holdt i skak af HPV-vaccinen, som jeg fik efter min kegleoperation. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at hvis jeg engang får en datter, så skal hun også have vaccinen. Også selvom der er en 0,2% risiko for bivirkninger. Hvert år får 15.000 danske kvinder nemlig konstateret celleforandringer, og dagligt får en af dem beskeden om, at forandringerne er blevet til livmoderhalskræft. Tænk hvis den udvikling kunne blive vendt, så livmoderhalskræft i Danmark ikke er noget fremtidige generationer skal bekymre sig om. Den tanke kan jeg godt lide!
I kan læse mere om kampagnen og HPV-vaccinen her og så vil jeg i øvrigt opfordre jer til at like Stop HPV – Stop livmoderhalskræft’s facebook side, så vi sammen kan sætte fokus på at udbrede viden om vaccinen.
4 Comments
Marie
14. maj 2017 at 11:35Hvor er det fantastisk og modigt, at du står frem. Stor respekt. Jeg håber, at det er med til at få overbevist nogen om, at man selvfølgelig skal få den vaccine 🙂
merimeri
16. maj 2017 at 16:28Tusind tak for din søde kommentar Marie, den kan du tro, gjorde mig glad! Jeg håber virkelig også, at kampagnen her kan hjælpe flere til at blive overbevist om, at de mange positive aspekter ved vaccinen klart overgår de ganske få risici der måske er forbundet med den.
Thilde
23. maj 2017 at 16:32Sejt at du bruger din stemme, Line! Det er SÅ vigtigt et budskab at få sendt ud til de unge kvinder, der overvejer om de skal få vaccinen eller ej.
Udover det vigtige budskab var det lidt hyggeligt med et “live” kig indenfor i jeres fine lejlighed 🙂
merimeri
29. maj 2017 at 19:04TAK for din respons Thilde, den er jeg uendeligt glad for! Og også for lejlighedsrosen 😉 Sådan en varmer også altid!