Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

24. april 2017

Hej venner, nåh så nåede vi endnu engang til mandag aften. Håber I er kommet vel igennem dagen? For mit vedkommende har starten på ugen været helt klassisk mandagsagtig. Havde sat vækkeuret til 6.15 for at komme afsted til træning ovenpå en weekend med lidt for mange drinks og god mad. Det tog mig dog ikke mange sekunder at få slået uret fra og vendt mig om på den anden side, hvorefter det lykkedes mig at sove halvanden time mere, for så at stå op og tage på arbejde i øsende regnvejr. Så er man ligesom igang med ugen.

Arbejdsdagen er til gengæld fløjet afsted, travlt optaget af at blive klar til at lancere en kampagne i morgen, som jeg har arbejdet på de seneste par måneder. Og da jeg ved en 17.30tiden kunne trisse afsted fra arbejde, skinnede solen heldigvis fra en næsten skyfri himmel, det føltes et øjeblik som forår, og vejrrædslen fra i morges blev glemt med det samme.

Nu er jeg lige kommet hjem fra mandagsmiddag på Bistro Royal, hvor vi har fejret Mads’ mors fødselsdag, og nu vil jeg lige nå at dele lidt billedglimt fra den seneste uge. Kameraet har ikke været så flittigt i brug, som det plejer, men en god håndfuld rarheder kan det alligevel godt blive til.

img_1667II Mandag brugte jeg sidste påskeferiedag på at flytte lidt rundt og dimse den på hjemmekontoret. Og jeg synes selv det blev vældig fint og hyggeligt, så jeg glæder mig lige lidt ekstra, hver gang jeg sidder deroppe og arbejder II

img_1738II Én af de ting, jeg så aller mest frem til i sidste uge, var at sætte mig til rette i frisørstolen og få gjort noget ved mine vintertrætte lokker. Jeg endte med en pjusket, skulderlang page, og er blevet ret glad for resultatet, selvom man altid lige skal vænne sig til alt det hår, som pludselig ikke længere er der II

img_1676II Soundtracket til mit liv lige for tiden; Drakes ‘Teenage Fever’ med kært flashback til J-Lo’s ‘If you had my love’. Har du ikke allerede hørt den, så skal du gøre det lige nu II

img_1739II En forsmag på sommeren med denne torsdagsmenu. Når ikke foråret vil komme til os, må vi jo spise os til det II

img_1757II Til gengæld kan mit nye ur fra Daniel Wellington stadig redde mig igennem den værste frustration over det åbenbart aflyste forår. Husk du resten af ugen kan få 15% rabat på alle uge hos Daniel Wellington med koden MERIMERI II

    Kommenter