GAMMEL KÆRLIGHED MED NYE ØJNE

Man siger, at gammel kærlighed ruster aldrig. Og selvom jeg ikke giver meget for den slags ordspil, så er der måske noget om snakken. I hvert fald i nogle tilfælde. I hvert fald for Mads og jeg.

Som nogle af jeg har set på Instagram eller gættet fra små hints her på bloggen, så er Mads og jeg sammen igen. Den kæreste og kærlighed som jeg forsøgte at lægge bag mig i sommers, efter at have været hele min verden i knap 6 år, fordi jeg troede jeg skulle noget andet, ville noget andet, manglede noget andet. Den forestilling er sidenhen blevet indhentet af virkeligheden og jeg har brugt det seneste halve år på at indse, at Mads er så meget mere end dét, jeg troede, jeg manglede. Han giver mig ro til at hvile i mig selv, og selvsikkerhed og mod til altid at søge mod nye højder. Han gør mig til et gladere og større menneske, og en person, der får dét frem i en, er det svært at lægge bag sig. Endnu sværere er det overhovedet at finde argumenter for, hvorfor det menneske skal tilskrives fortiden og ikke fremtiden. Så det stopper jeg med at prøve på; finde argumenter imod. Istedet overgiver jeg mig til alle de ting, der taler for. Overgiver mig til en gammel kærlighed med nye øjne og perspektiver. Og jeg glæder mig så uendeligt meget til fremtiden og nye eventyr, klogere på mig selv og hvad der er vigtigt for mig, og med det bedste menneske jeg kender, ved min side!