DIY

INSPIRATION TIL JULEGAVEINDPAKNINGEN

14. december 2016

inspiration-julegaveindpakning

Billeder fundet på Pinterest

Hvordan står det til med jeres julegaveindkøb derude? Er I kommet igang eller I stadig ved at indsamle julegaveønsker? Jeg udnyttede tilbuddet om 20% rabat i Magasin til at få klaret de sidste af mine i sidste uge, og det føles virkelig rart – og også lidt uvant – at være færdig med julegaverne allerede halvvejs inde i december. Men det gode er, at der så er mere tid til julegaveindpakningen, hvilket jeg er næsten lige så stor fan af som selve julegaveindkøbene. Jeg elsker nemlig at gøre lidt ekstra ud af indpakningen og i år bliver det med udgangspunkt i ovenstående indpakningstema, når jeg i weekenden har planer om at pakke gaver ind.

Var forbi Panduro forleden, som har virkelig mange fine ting til indpakningen, og med hjem kom brunt, hvidt og sort indpakningspapir, sejlgarn og manillamærker. Nu mangler jeg bare at slå et smut forbi blomsterhandleren for at købe gran, eucalyptus og virginske vinterbær, som de røde bær på grene hedder, og så er jeg klar. Ideen med malerpletter på papiret synes jeg også, er ret fin, så det overvejer jeg lidt at gøre kunsten efter med en rest hvid maling. 

    Kommenter