outfit inspiration På ønskelisten

FRANSKE FRISTELSER PÅ ØNSKESEDLEN

12. april 2016

isabel-marant-lyne-skirtII 1 GANNI WOOL JACKET II 2 MONKI SUNGLASSES II 3 ISABEL MARANT ETOILE SKIRT II 4 RAIINE BLOUSE II 5 ISABEL MARANT BOBBY WEDGES II

Jeg bliver simpelthen nødt til at vise jer verdens fineste nederdel fra Isabel Marant. Suk, den er pæn. Har sendt lange blikke efter den de seneste uger og begejstringen over den, synes stadig ikke at stilne af. I dag har jeg derfor prøvet at lege lidt med tanken om, hvordan jeg ville style den, skulle jeg være så heldig, at 1300 kr til en nederdel, pludselig faldt ned i min turban. 

Nu her mens foråret først lige er brudt igennem, ville jeg bruge den med strømpebukser og en enkel basisbluse i grå, sort eller mørkeblå. Mine bobby’er kunne også været ret fine til, og det samme ville flade sorte støvler eller loafers være. Til sommer ville nederdelen være fin med bare ben, en enkel t-shirt og flade sandaler til. Anvendelsesmulighederne er mange og nederdelen har indtil videre bestået testen for, at kunne anvendes med alle de basis overdele og sko, jeg har i min garderobe. 

Hvad synes I om den? Og tror I, jeg ville blive glad for den i garderoben, eller er det en man hurtigt bliver træt af?

  • Reply
    Katrine
    12. april 2016 at 17:17

    Altså jeg prøver at tænke bæredygtighed omkring min garderobe, det vil også sige kun at købe ting, som jeg ved, jeg bliver glad for og kan bruge i lang tid. Og meget af det er derfor basis og sikre køb i god kvalitet. Men altså, jeg har opdaget, at det også er guld værd at have nogle ‘statement pieces’, der gør, at man føler sig velklædt og sej så snart man tager dem på. Og det kunne den fine nederdel potentielt være 😀

    • Reply
      merimeri
      12. april 2016 at 23:06

      Det lyder til, at vi har en meget ens tilgang til garderoben. Jeg er nemlig også nået frem til, at min basisgarderobe kun er holdbar (og sjov i længden), hvis der er plads til enkelte statement items, der kan binde det hele sammen. Det gør også at kombinationsmulighederne pludselig bliver mange flere, hvis der er plads til at lege lidt med nogle få “skæve” garderobefavoritter.

Skriv et svar til Katrine Annuller kommentar