^^ Fornøjelige fredagsfavoritter ^^
Findes der nogen bedre måde at gå på weekend på end med en lækker drink i hånden? Jeg tror det næppe. Herhjemme er det i hvert fald blevet til en hyggelig fredagstradition lige at vende ugen der er gået over en drink. Virkelig rart og hyggeligt og så er det en perfekt måde at omstille sig fra hverdags travlhed til weekend-mode der forhåbentlig involverer et lidt lavere gear. Kender I det?
Glad blev jeg derfor også, da jeg fandt ud af, at en af mine venner har lanceret Nohrlund. Håndlavede cocktails på flaske. Og inden du nu går igang med at trække referencer til Breezers og Smirnoff Ice, så må jeg hellere stoppe dig. Nohrlund er nemlig milevidt fra førnævnte og har således sat sig for at skabe et produkt baseret på nordisk cocktailkultur med rene, friske ingredienser som havtorn, hyben, ingefær og hyldeblomst. Og den ambition kan du smage fra første tår. Lukker du øjnene, kunne du lige så godt sidde på en af byens cocktailbarer (og have betalt 100 kr + for din drink), og kan en cocktail på flaske give dig den følelse, så er den altså en anbefaling værdig.
Nohrlund er relativt nystartet, så forhandlerlisten er stadig under udbygning, men får du anledning til at smage, så tøv ikke.
Velbekomme – og glædelig fredag!
Indlægget er ikke sponsoret. Jeg er blot ovenud begejstret for, at kunne føje en ny drinkfavorit til fredagstraditionen.
2 Comments
Lullumut
20. marts 2015 at 15:18Mums, de lyder virkelig gode. Og så ser de altså flotte ud at have stående 🙂 Elsker ellers en god Breezer 😉 God weekend søde 🙂
Julie / It's My Passions
21. marts 2015 at 11:27Ej hvor ser de bare lækre ud og sikke en god idé 🙂