Hverdagsliv

Status på 2013-shoppelisten

24. juli 2013
Jeg sluttede 2012 med at visualisere hvad 2013 gerne måtte bringe på shoppefronten (se indlægget her) og nu hvor første halvår af 2013 er gået, så tænkte jeg det ville være sjovt at gøre status på listen. 
Jeg startede året ud med at have en stor pegefingerring fra Line&Jo; på listen til at supplere min Arty-ring fra Ysl. En sådan er det “desværre” ikke blevet til, men istedet har jeg erhvervet mig 3 smalle ringe, som jeg har siddende på samme finger, og alle mine fingre (pånær lille- og tommelfinger) er nu afsat til favoritringe. 
De læderbukser jeg har sukket efter at kunne tilføje til garderoben de seneste par år, blev endelig indkøbt i denne måned, og jeg glæder mig til at temperaturerne tillader at kunne have dem på (ok, det gør jeg ikke – men det er kun fordi det så betyder at sommeren er forbi). 
Et klassisk skaterskirt stod også på listen, og da jeg var heldig at få skørtet her fra Designers Remix af min kæreste i julegave, så kunne jeg allerede inden årets begyndelse strege dette fra listen. Til gengæld har jeg ikke lavet andet end at købe nederdele i første halvår af 2013, som jeg nævnte igår, så flere af dém er der altså forbud mod resten af året!
Sidst men ikke mindst: min Stella McCartney taske! Egentlig stod en Balenciaga Velo jo på listen, men det må forblive et drømmescenarie lidt endnu, prisen taget i betragtning. Falabellaen var jeg heldig at finde helt ny på Trendsales til 4100 kr, så min lykke var gjort, da jeg endelig, endelig kunne få hende hjem tidligere på foråret.
Tilbage er bare en lækker, varm cardigan og måske en ny læderjakke (hvorfor er den slags i øvrigt nærmest aldrig at finde på udsalg?)
I var mange, der ligesom jeg, planlagde shoppeåret 2013, så jeg er spændt på at høre hvordan det er gået med jeres lister og målsætninger?
  • Reply
    Pixels og Poesi
    24. juli 2013 at 10:22

    Elsker simpelthen de her indlæg, og synes du har klaret det rigtig godt – og de sidste to ting kan jo stadig nås.

    Jeg fik aldrig rigtigt lavet en ønskeliste for året, men kan huske at både Zarah Voigt øreringe og stribet sweater stod på den, og begge dele er skaffet.

    Til efteråret har jeg dog en ret klar, omend kort liste af ting som jeg skal have anskaffet mig; en lang, grå cardigan, Rika star bag og et skaterskirt i læder.

  • Reply
    Line S.
    26. juli 2013 at 8:27

    Beundrer altså din evne til at lave kortfattede og realistiske lister – og så også overholde dem. På det punkt halter jeg stadig lidt bagefter, men det er også meget godt at have plads til lidt forbedring 😉
    Lyder som nogle fantastiske efterårskøb du har i vente. Glæder mig til at se hvilke styles du ender med!

  • Reply
    Line S.
    26. juli 2013 at 8:29

    Thanks Mary <3

  • Reply
    Pixels og Poesi
    29. juli 2013 at 19:13

    Du er sød – synes ikke selv det altid går heeelt godt. I hvert fald har jeg i dag forelsket mig i et par ting som bestemt ikke var på listen. Men nu må vi se hvad det ender med.

Skriv et svar til Pixels og Poesi Annuller kommentar