Hverdagsliv

Isabel Marant x Kaos

14. november 2013
Phew, så skal jeg da lige love for at Isabel Marant pour H&M; hypen fik ben at gå på. Meldingen i morges lød på at der stod omkring 500 mennesker i kø til butikken på Amagertorv allerede længe inden åbning. Selv sad jeg tilrette foran computeren længe før online launch kl 10, med den stille forhåbning om at kunne klikke mine tre favoritter hjem; den sorte blondekjole, den ikoniske flæsenederdel og den hvide oversized tank. Klokken blev 10, jeg fik lynhurtigt tilføjet de tre items til kurven, gik til kassen ?. og så gik sitet ned. Og det har været nede lige siden. Ligesom det i øvrigt gør næsten hver gang H&M; launcher et designsamarbejde. Jeg tager altså hatten af for at H&M; gang på gang kan sætte sådan et sceneri igang, og hver gang tiltrække så stor opmærksomhed at deres shop går ned i så mange timer.
Efter et par timers (u)tålmodig venten, blev jeg tippet om at man kunne forsøge at ringe til telefonordre-nummeret og håbe på der var noget tilbage den vej igennem .. Og dét var der! Den printede flæsenederdel var selvfølgelig long gone, men blondekjolen og tanktoppen lykkedes det mig at få bestilt, og jeg glæder mig allerede gevaldigt til at se og røre i virkeligheden. Håber så meget det lever op til mine forventninger – og til priserne 😉
Hvad med jer, skulle I have noget fra kollektionen? Og i så fald, lykkedes det?
Ellers kan man jo altid købe det til overpris på Trendsales, som Stine og jeg blev enige om i vores fælles frustration. Jeg ved godt det formentlig er en uundgåelig del af gamet, men jeg bliver altså lidt harm når Trendsales allerede nu bugner over med sælgere der vil sælge Isabel Marant x H&M; items til overpris. I virkeligheden synes jeg jo det er lidt uretfærdigt at dem der virkelig gerne vil have noget fra kollektionen må gå med uforrettet sag, fordi andre har købt kun med hensigt at videresælge – med fortjeneste. Det er selvfølgelig folks egen vurdering om man er villig til at betale overprisen, og jeg kan selvfølgelig sagtens forstå at sælgerne gerne vil have deres penge ind igen, but still ..
Nåh, ikke mere brok. Jeg fik fat på 2 ud af 3 ting, og jeg er GLAD! 
  • Reply
    Liselotte
    14. november 2013 at 14:04

    Det lykkedes faktisk for mig at få den grå sweatshirt og de mørkegrå strikkede bukser helt ned som bestilling i løbet af de første minutter. Men så fortsatte jeg ufortrødent med at købe den sorte blazer og det projekt tog noget tid. Da den var blevet min, gik jeg i gang med at studere billeder af den på nettet – og afbestilte den igen;-) Sådan kan man spilde lidt for meget tid af sin dag.

  • Reply
    an ode to fashion
    14. november 2013 at 14:08

    Jeg er faktisk på en måde glad for, at jeg ikke har haft mulighed for at købe noget. Al den stres for tøj 😉 Jeg havde selv siddet i samme situation, hvis jeg havde være i DK – klistret til skærmen og nærmest gået i panik.
    Jeg giver dig ret i, at det er uretfærdigt, at der er nogle, som sælger varerne til højere priser, men det er éns eget valg, om man vil købe det eller ikke 🙂

  • Reply
    Karina
    14. november 2013 at 15:07

    Ja jeg ringede også dertil og bestilte nogle få ting, men jeg synes det er vildt hvor mange der gerne ville have fingerne i det 🙂

  • Reply
    Carina Trinhammer
    14. november 2013 at 15:55

    Hold da op, sikke et kaos, hvilket efterhånden er kendetegnende for de samarbejdsaftaler H&M; laver! Som du også selv skriver, virker det en kende uretfærdigt, at idioter (så pædagogisk som jeg nu er) ødelægger det for andre som dig fx. Synes folk burde skamme sig, når de bare køber for at sælge videre til overpris!? Eeij…
    Men godt du i det mindste fik 2 sager med, glæder mig til at se dem på 🙂

  • Reply
    Ida
    14. november 2013 at 17:09

    Ej øv at siden gik ned 🙁 Men dejligt at det lykkes at få to af tingene alligevel 🙂 – dem må jeg se ved lejlighed 🙂
    Jeg har været på arbejde hele dagen, så har slet ikke været derinde 🙁

  • Reply
    Ida
    14. november 2013 at 20:55

    Jeg havde en tilsvarende oplevelse; startede med jublende at lægge i kurven, indtil det hele gik i stå… Æv. Ville gerne have haft støvlerne og den tyndstrikkede mørkegrå bluse.

  • Reply
    Stine
    14. november 2013 at 21:06

    Dejligt at du fik fat i et par sager, søde Line. Jeg magter ikke det der Trendsales-noget lige nu – sidder bare og bliver lidt bitter over, at jeg ikke kunne få fingre i de sager, jeg gerne ville have, og synes ikke, at jeg har råd til at betale de priser, de tager for det derinde. Haha. Typisk.Men jeg er glad for, at vi lige kunne være lidt frustrerede sammen 😉

    /Stine

  • Reply
    Line S.
    15. november 2013 at 10:09

    Vi må holde øje online, måske man er heldig der kommer lidt varer retur løbende!

  • Reply
    Line S.
    15. november 2013 at 10:10

    Vær du glad for det søde. Så har du både sparet penge, sved og frustration 😉

  • Reply
    Line S.
    15. november 2013 at 10:10

    Hende Isabel Marant er en populær dame 😉

  • Reply
    Line S.
    15. november 2013 at 10:11

    Hehe ja det er helt skørt at et designsamarbejde kan medføre sådan et kaos!
    Men glæder mig til at modtage tingene, og vise dem på bloggen.

  • Reply
    Line S.
    15. november 2013 at 10:12

    Du har helt ret søde. Godt du er en kende mere nuanceret end mig 😉

  • Reply
    Line S.
    15. november 2013 at 10:13

    Haha jamen hvor er det egentlig skørt. Følte mig også godt åndssvag over at have siddet og trykket refresh i 3 timer, for så at ringe ind til kundeservice og komme igennem på 2 min.
    Godt man ikke havde noget bedre at tage sig til 😉 ahem ..

  • Reply
    Ida / Fashionlab
    16. november 2013 at 11:22

    Jeg havde timer på uni fra 8 til 18 i torsdags og derfor sad jeg klar foran skærmen klokken 10. Jeg kom ind forholdsvis hurtigt, fik smidt tre ting i kurven, og så brød siden ned. Jeg ventede, ventede og ventede. Så gik min PC død for strøm (Og nej jeg kunne ikke oplade den, for på vores del af uni har vi en bygning, hvor der ikke er strømstik fordi det er grimt, foran dørene ligger et gulv man ikke kan gå på, og så er det store fællesrum som er bygget til fester også allergisk overfor flydende væsker). Heldigvis var Julie (thisisjulie.dk) meget hjælpsom, og den røde sweatshirt og den sorte blazer er på vej til mig 🙂

Kommenter