2013 har på mange måder været et spændende år ..
– Jeg færdiggjorde i sommers min bachelor, og er derefter startet på min kandidat, cand.merc.kom.
– Jeg er startet nyt job ikke mindre end 3 gange, og aldrig før er jeg blevet udfordret så meget inden for mit faglige felt. Håber det fortsætter i 2014!
– Bloggen er fortsat med at vokse, og I har klikket jer ind forbi næsten 100.000 gange det forgangne år, mens der er blevet skrevet 1600 kommentarer.
– Gennem bloggen har jeg mødt (både irl og virtuelt) nogle virkelig seje damer, og det er alle nogle jeg håber at se meget mere til i 2014.
– Jeg er blevet en mere kritisk forbruger, og har brugt en stor del af 2013 på at (gen)overveje min garderobe. Et fokus der forhåbentlig bliver endnu større det kommende år.
– Jeg har været i Hamburg, Venedig og Nice, men forhåbentlig der i 2014 bliver tid (og råd) til endnu flere rejser.
Jeg tror ikke på nytårsforsæt, så dem vil der ikke være nogen af for 2014. Jeg glæder mig til at starte et nyt år og se hvad det bringer, og jeg vil ikke lade nytårsforsæt begrænse mine muligheder. Derfor vil jeg bare bruge 2014 til at gøre meget mere af dét der gør mig glad, og ellers se hvad året bringer.
Et er sikkert, jeg glæder mig til et 2014 i JERES selskab her på bloggen. Jeg har sagt det før, siger det igen, og vil forhåbentlig også sige det mange gange i fremtiden: I er det der gør det sjovt at blogge. Jeg er stadig så hamrende taknemlig hver gang I kigger forbi bloggen og især jeres mange kommentarer betyder alverdens for mig. TAK!
Tak for denne gang 2013, jeg glæder mig til at se hvad 2014 har at byde på.
Håber I alle får et fantastisk nytår!
15 Comments
Trine Lykke
31. december 2013 at 9:32Tak for 2013 Line, det har været så spændende at følge dig.
Jeg ønsker dig et godt nytår 🙂
Line
31. december 2013 at 10:00Fornøjelsen har helt og aldeles været på min side Trine!
Godt nytår til dig også 🙂
vejentilbirkin
31. december 2013 at 10:16Tak for god blog, og godt nytår
/Annette
Ida
31. december 2013 at 10:30Godt nytår søde Line – håber at jeg er en af dem, du vil se mere til i 2014 😀
s.
31. december 2013 at 12:20Tak for en inspirerende blog, og tak for kjolen, den passer perfekt 🙂 Det var sjovt at møde dig, og du virker enormt sød. Glæder mig til at læse med hos dig i 2014.
Julia
31. december 2013 at 14:38TUSIND tak for et dejligt år herude! Tillykke med alt det godt, og tak fordi jeg nåede at møde dig irl i 2013. Glæder mig til 14 og til at følge dig. Kh J
Lullumut
1. januar 2014 at 14:02Rigtig godt nytår søde 🙂 Tak for en dejlig blog, som jeg er glad for at have opdaget 🙂 Og tak for et dejligt bekendtskab 🙂 Glæder mig til fortsat at følge dig 🙂
Ida / Fashionlab
2. januar 2014 at 16:53Og jeg glæder mig til at følge med i dit univers det kommende år!
Godt nytår Line 🙂
Line
3. januar 2014 at 19:53Og jeg er glad for du vil følge med søde Ida!
Line
3. januar 2014 at 19:53Så afgjort i lige måde søde. Håber på snarligt gensyn med dig!
Line
3. januar 2014 at 19:55Tak for din søde kommentar Julia, fornøjelsen er helt og aldeles på min side. Er så glad for jeg har haft mulighed for at deltage i jeres altid meget gennemførte events, og vil se frem til flere af dem i 2014 – og ikke mindst til at følge Lahme også i det kommende år!
Line
3. januar 2014 at 19:55Hvor er jeg glad for kjolen passer dig Sarah – medium er også et hit herhjemme!
Tusind tak fordi du læser med herinde <3
Line
3. januar 2014 at 19:56Tak fordi du læser med <3
Line
3. januar 2014 at 19:56Det kan du bande på du er søde Ida! 😉
Kirstine
5. januar 2014 at 14:51Så gik der lige lidt for lang tid, før jeg fik kigget forbi din blog …. Jeg vil ønske dig godt nytår og sige tak for en god blog, som jeg med glæde har fuldt i et år nu! 🙂