Hverdagsliv

EN GARDEROBE PÅ SKRUMP

12. maj 2014
For snart et år siden bekendte jeg her hvordan en garderobeoptælling ødelagde mit selvforanstaltede (og bekvemme) selvbedrag. Dengang lovede jeg mig selv at min garderobe skulle skære drastisk ned. Og ved I hvad? Jeg er faktisk ret godt på vej. 
Tilbage i august bestod min garderobe af 143 items (sportstøj, nattøj, undertøj og tøj til salg på trendsales indgik ikke i dette tal), og jeg satte mig for at en garderobe på 100 items skulle være målet. Siden da har jeg sorteret ud i garderoben ad flere omgange, noget er blevet smidt ud, noget er lagt på loftet og rigtig meget er solgt videre. Og til trods for at jeg i 2014 har gjort mig 22 nye køb, så er det alligevel lykkedes mig at få min garderobe skåret ned til 115 items. De 100 items virker derfor ikke længere så uoverskuelige, og jeg håber og satser da også på at dette mål skal nås i 2014. 
Fordelingen i min garderobe er stadig lidt skæv, fx har jeg 16 kjoler, som godt nok dækker over både hverdags- og festkjoler, men det er stadig mange. Ligeledes har jeg 12 nederdele, hvor flere af dem dækker samme behov, og derfor godt kunne argumenteres for at være overflødige. Der er derfor stadig plads til forbedring, og det er rart at vide hvor man skal starte! 
Jeg har været inde på det før, men jeg kan også mærke at mine tøjkriser bliver færre i takt med at min garderobe bliver mere overskuelig, så der er kun glade mine over garderobeprojektet her.
  • Reply
    Ida / Fashionlab
    12. maj 2014 at 17:49

    Ej hvor er du cool Line!! Fortsæt det flotte arbejde, det er SÅ sejt 🙂 Jeg glæder mig til at følge med fra sidelinjen når du når dit mål på de 100 stykker 🙂

  • Reply
    Kathrine Johansen
    12. maj 2014 at 19:54

    Hvor er du cool, super flot arbejde 🙂

    Kig gerne forbi min blog, knus!
    http://www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

  • Reply
    Ida
    13. maj 2014 at 8:53

    Hvor er det bare cool Line 🙂 Ih gid jeg kunne det samme. Jeg sidder istedetfor og tænker om jeg måske ikke skulle overtage nogle af dine nederdele hihi 🙂

  • Reply
    Lullumut
    18. maj 2014 at 11:16

    Hvor er det sejt, Line 🙂 Jeg glæder mig til at følge med. Selv skal jeg holde loppemarked næste lørdag, hvor jeg håber på at få ryddet ud i noget af alt det, jeg aldrig bruger.

Kommenter