Ovenpå weekenden er sidste uges underskud vekslet til plus på energikontoen. Hængepartierne i lejligheden er næsten nået i bund, køleskabet er fyldt op og er klar til den nye uge, og Mads og jeg har lagt den korte lunte og vrantne stemning bag os. Alt er godt, og jeg glæder mig, til ugen der lægger foran os. Også selvom der bliver travlt på kontoret, og Mads og jeg igen har en kalender, med aftaler forskudt af hinanden. Ind imellem har vi nemlig også gode planer sammen. Som en koncert onsdag, familiefredag og sommerhuskig søndag. Og så ved vi, at vi skal gøre os umage med at tale sammen, selv når dagene bliver lidt fortravlede. Især når de bliver det.
Og så minder dette mandagsskriv med et blik tilbage på ugen der gik, mig om, at selv når man for en stund synes at være kørt helt skævt i hverdagen, så byder den stadig på en masse gode ting, det er værd at glæde sig over. Så det vil jeg gøre.
II Sjældent har en nytilføjelse til hjemmet været mere tiltrængt, end det var tilfældet med vores nye underlag til Nolas højstol. Efter et halvt år med daglige leverpostejspletter og havregrødsskjolder på gulvet er vi nu endelig problemet kvit, efter at jeg har fået tilsendt det fineste underlag fra det københavnske brand Everleigh & Me i gave (reklame). Det er intet mindre end genialt, og så er jeg vild med, at et ellers uappetitligt produkt kan gøres så pænt II
II Et af sidste uges absolutte højdepunkter var den massagetid jeg havde hos verdens bedste Boo, der har massageklinikken AiQi. Den time jeg har med hende en gang om måneden er GULD VÆRD. Jeg går derfra som et nyt menneske, med skuldre der er tilbage på deres plads og en krop, der igen føles blød og medgørlig istedet for anspændt og træt. Point på voksenkontoen at jeg er blevet gammel nok til at se værdien i at bruge den slags penge på velvære II
II Efter at have været forbi og se endnu et bryllupsvenue en morgen i sidste uge, slog Mads og jeg vejen forbi Il Buco til en hurtig omgang morgenherligheder og en status på de steder, vi nu havde set. Og så traf vi ellers beslutningen om det venue, vi i september næste år skal holde vores bryllup. Over byens bedste croissant. Sådan en er altid god at træffe store beslutninger på! II
II Et lille glimt af haven fra det sommerhus vi var forbi og se i lørdag. Huset var desværre ikke helt rigtig, men den var haven til gengæld. Med eftermiddags- og aftensol, og en skyggekrog med hængekøje. Det ku’ jeg godt. II
II Og så blev sommerhuskigget en bekræftelse på, at vi skal have sand og vand i gåafstand, for hold nu op, hvor er det bare terapi for sjælen at se Nola helt opslugt af at finde sten i sandet, mens man selv går i stå for en stund med udsigt til evighedsblåt II
II Søndagssjov med min mindste, bedste ven. Så kan man altid diskutere hvem af os der havde mest sjov ud af gyngerne … II
2 Comments
VenterPaaVinBlog
2. september 2019 at 12:01Haha, man skal ikke kimse af legepladser som voksen – jeg er en sucker for alt hvor man skal gå balancegang eller fra stub til stub 😛
merimeri
17. september 2019 at 14:26Haha jeg elsker det! Det er også rart lige at finde den legesyge side frem af sig selv engang imellem!