Pyha, jeg synes det er blevet mandag alt, alt for hurtigt i denne omgang. Bevares, de fleste mandage vågner jeg op, og tænker, at jeg ikke ville have spor imod en weekend, der varede tre dage, men om ikke andet vågner jeg da op med en form for overskud ovenpå en weekend, hvor vi har været to om Nola. Men i dag? Not so much. Jeg er dødtræt, og de hævede soveøjne lader til at være kommet for at blive. Sådan helt tømmermændsgroggy – uden selvfølgelig at være det. Så festlig en søndag havde jeg trods alt heller ikke. Trætheden hænger vist sammen med lørdagens barnedåb, som måske har fyldt lidt mere i underbevidstheden, end jeg selv har troet. Igår vågnede i hvert fald både Mads og jeg op som to zombier, helt ved siden af os selv, og noget balrede ovenpå dagen inden, og for mit vedkommende fortsætter det åbenbart i dag. Så det … Til gengæld gik barnedåben over al forventning, og vi kunne vitterligt ikke have ønsket os en bedre dag. Nola var mega sej i kirken, og virkede mere underholdt af sløjfen på kjolen end al virvaret omkring hende. Rammerne på H15 var præcis som vi havde håbet på. Hyggelige, uformelle og med lækker dele-mad i fokus. Og alle vores gæster virkede til at slappe af og hygge sig. Så alt det lever jeg højt på i dag, og mon så ikke, trætheden og de søvnige øjne fortager sig på et tidspunkt, og ellers går det nok. Det er vel dét look, mandage er til for.
Nu? En rar samling af små glimt fra ugen der gik.
II Se nu der. Drømmetasken som langt om længe er blevet min, og landede på matriklen en ualmindeligt rar onsdag i sidste uge. Jeg er drønforelsket i den, og er så glad for, at det blev lige præcis dén farve, jeg endte med, selvom jeg har været vidt omkring i beslutningsprocessen. Jeg ved godt, at det er rigtig mange penge at bruge på en taske, især når man er på barselsdagpenge. Derfor er jeg også lidt ekstra stolt over, at det alligevel er lykkedes mig at spare op til den uden at det er gået ud over den daglige økonomi II
II Fineste fredagsskumring på min vej. Når man bor i en stuelejlighed er det ikke ofte, at man får anledning til at nyde storslåede solopgange og nedgange, men i fredags, der var jeg heldig, og jeg tror aldrig, jeg bliver træt af sådan et syn her II
II Den største glæde i alle uger – selv dem hvor drømmetasker flytter ind – er nu alligevel den her skrubbe. Hun er så sjov lige for tiden. Nysgerrig, stædig, kærlig og i den grad ivrig efter at komme frem og følge med i alting. På nuværende tidspunkt drejer hun i en akse rundt om sig selv, ligesom hun bakker lystigt omkring i lejligheden. Og i går begyndte hun så at gøre de første antræk til at krybe fremad. Hun har travlt den lille dame, og jeg kan dårligt følge med, så hver dag er en påmindelse om at huske at nyde hende og være tilstede på hendes præmisser II
II Den knap 150 år gamle familiedåbskjole gjort klar til den store dag lørdag. Nola er ikke rigtig en blondekjole-baby, men det betød alligevel ret meget for mig at se hende i den kjole, som både jeg, min mor, mormor, oldemor og tipoldemor er døbt i II
II Mit hold. Og det aller bedste af slagsen ♥ II
II Højdepunktet på vores “tømmermændsdag” igår var helt klart de kagerester, som var tilovers fra festen lørdag. Det er dygtige Frederikke Wærens, som stod bag kagerne, og det gjorde hun altså godt. Vi havde valgt chokoladekagen her, en oreo-cheesecake og en hindbærkage, og alle tre smagte himmelsk. Kæmpe kage-succes. Og jeg har gemt et stykke til i dag også. Om mandagen tæller kagekalorier nemlig ikke … II
8 Comments
Ida
14. januar 2019 at 11:25Sikke en smuk dåbskjole! Og vildt, at den går så langt tilbage!
merimeri
14. januar 2019 at 17:37Ja ikke? Synes det er så fint at tænke på 😍
VenterPaaVinBlog
14. januar 2019 at 12:08Hvor er det dejligt, I havde en god dag – I var fine alle 3 😀
– A
merimeri
14. januar 2019 at 17:40Du er som altid sød A – tak! Ønsker dig en dejlig start på ugen ❤️
Astrid
14. januar 2019 at 19:00Tillykke med at Nola har fået sit navn, og hvor er det fantastisk at I har en dåbskjole i familien der har så mange år på bagen! Og tillykke med drømmetasken, den er virkelig flot – og helt perfekt farvevalg, mørkegrøn er bare altid en god farve!
merimeri
20. januar 2019 at 15:42Tak Astrid – jeg synes også det er så fint, at kjolen har så meget historie med sig. Ville lidt ønske, at navne og dåbsdatoer var blevet broderet ind gennem tiden, men så heldige har vi desværre ikke været.
Også tak for taske-kompliment. Jeg er også bare så glad for, at det var den farve jeg endte med, selvom det var en lang beslutningsproces op til. Man vil bare så gerne være 110% sikker, når man bruger den slags penge på en taske.
Astrid
20. januar 2019 at 21:17Det ville virkelig være en fin og sjov detalje, at kunne se tilbage på hvem der har båret kjolen og hvornår – måske det kan tilføjes? I så fald dem I kan huske! Og helt enig, det kan være lidt nervepirrende at skulle træffe den endelige beslutning når man skal lægge så mange penge for noget – men må uden tvivl være den rette beslutning du har truffet.
merimeri
21. januar 2019 at 10:01Jo måske vi skulle prøve at grave de gamle datoer frem. Kunne i hvert fald være et virkelig fint flig af historie at føje til kjolen!
Hav en dejlig mandag Astrid 🙂