SØNDAGSLYKKE – ALENE

Cecilie, en af mine søde og trofaste læsere, skrev forleden i en kommentar på instagram, at jeg var så god til at forkæle mig selv. Og den kommentar ramte mig. På den gode måde. Sagen er nemlig, at jeg efter Mads og jeg er gået fra hinanden, har haft ret svært ved at finde ud af at nyde min alene-tid. En tid der ellers plejede at være noget helt særligt for mig … fordi jeg vidste, hvornår den sluttede. Det er nemlig nemmere at nyde noget ekstra meget, når man ved det har en ende. Lidt ligesom ferier; man gør sig umage med at få mest muligt ud af dem, fordi man ved, de slutter lige om lidt. Sådan er det bare ikke med singletiden; den ved man ikke, hvornår slutter, og det kan derfor være svært at være 100% tilstede i den. Jeg er ret god til at lave mange aftaler med venner og veninder for at bryde tiden op, men det er ikke helt det samme som at vide, at der kommer en kæreste hjem på et tidspunkt. At alenetiden har et sluttidspunkt. Men jeg vil gerne blive god til igen at nyde stunderne alene og gøre lidt ekstra ud af dem. Jeg bliver nemlig et gladere menneske af at gøre noget godt for mig selv og værdsætte min tid – også den i mit eget selskab. Derfor var Cecilies kommentar en virkelig rar reminder om noget, der er vigtigt. 

Den seneste tid har jeg derfor gjort mig umage med at nyde min alenetid, gjort mig umage for at gøre den til noget særligt. For som jeg skrev til Cecilie, så kan vi af og til have travlt med at gøre en masse ydre omstændigheder afgørende for vores velvære, og så kan det være svært at sætte pris på de små øjeblikke … men det er jo nu engang dem, der er flest af, og så handler det altså om at få dem til at gøre en forskel. Som fx at tage sig tid til en sløv søndag i morgenkåbe og sutsko, en lækker morgenmad, din favoritmusik i ørerne og en gåtur ud i det klare januarvejr. Små ting der gør dig glad.

Søndag er stadig en dag, jeg synes kan være lidt svær at tage hul på som single. Og da jeg vågnede i morges med udsigt til en næsten hel dag i mit eget selskab, inden jeg i aften skal mødes med min veninde Cecilia, så blev jeg et kort øjeblik lidt modløs. Indtil jeg kiggede ud af vinduet og opdagede den blå himmel og de fine solstråler – og besluttede mig for, at idag skulle blive en god dag. Det er nemlig det magiske ved en ny dag; det er en ny begyndelse, et blankt ark, hvor du kan skrive, lige præcis hvad du vil. 

Og idag har været den bedste dag fyldt med søndagsrarheder – i mit eget selskab. Jeg startede dagen med en lang løbetur rundt i Søndermarken og Frederiksberg Have i det fineste solskin, derefter hjem til en lækker morgenmad og god tid til at læse weekendavisen. Så arbejdede jeg på et par blogindlæg i et par timer, inden jeg besluttede mig for, at det simpelthen var for godt vejr til at bruge dagen indendøre. Så jeg pakkede mig ind i varmt tøj og gik derfra en lang tur rundt på Frederiksberg med eftermiddagssolen i øjnene og min favorit te to-go. Bare mig selv og mine tanker. Og som jeg gik alene rundt i mit elskede København, omgivet af liv, kunne jeg ikke lade være med at smile. Det mindede mig om, at selvom jeg er alene, kan jeg godt være lykkelig. Lykken ser måske nok lidt anderledes ud, end jeg har været vant til, men den er der – jeg skal bare huske at gøre plads til den.