Boligindretning

FREMSKRIDT PÅ HJEMMEKONTORET

13. april 2016

IMG_78031 IMG_78041

I søndags blev de første skridt endelig taget på vejen mod et færdigt hjemmekontor. Det er også kun næsten syv måneder siden, vi flyttede ind i lejligheden, men hvem går op i den slags detaljer. Det vigtigste er, at vi er på vej. Og jeg er så glad for det foreløbige resultat. 

Jeg har allieret mig med min morfar, som er lidt af en tryllekunstner, når det kommer til at omforme gammelt jern til noget brugbart. Han har fx lavet vores tøjstativ, som I så et glimt af, da jeg inviterede jer med indenfor i vores soveværelse tilbage i oktober. Denne gang har han været på banen i forhold til et nyt skrivebord, som han har lavet stellet til. Min far har så fået skåret en osb-plade til, og lagt ovenpå. Og voila, et nyt skrivebord. Stolene, som I var ret mange, der var begejstrede for, da jeg delte et billede af dem på Instagram (@merimeri.dk), er desværre nogle gamle stole, jeg har arvet fra mine forældre og så malet hvide med spraymaling. Jeg kan derfor ikke guide til steder de kan købes, men mit bedste råd er, at gå på jagt på loppemarkeder, hvor gamle klapstole i jern ikke er noget helt sjældent syn. 

Har allerede været henne og dimse den lidt i Søstrene Grene, hvor jeg fandt blyanter, den lille vase blyanterne står i, notesbog og den store guldklemme, til at holde samling på papirerne. Og jeg kan allerede nu love, at det ikke bliver de sidste ting og sager, der er købt ind på den front. 

Herefter mangler vi bare en daybed til den modsatte væg, at det her gulvtæppe, som vi har bestilt, bliver leveret, og så med tiden nogle billeder til væggene. 

Hvad synes I om resultatet indtil videre?

  • Reply
    Camilla T
    13. april 2016 at 7:36

    Det ser SÅ fint ud! Jeg glæder mig til at se det færdige resultat på et tidspunkt 🙂 Og så ville jeg ønske, at jeg havde et ekstra værelse, som jeg kunne indrette lige som jeg havde lyst.

    • Reply
      merimeri
      13. april 2016 at 17:21

      Tak søde Camilla. Jeg glæder mig også til med tiden at være helt på plads og kunne dele billeder af det færdige resultat. Årh ja, det kan jeg godt forstå. Det kan være lidt svært at udfolde sig i en 2-værelses, men så er der heldigvis altid muligheden ændre lidt på indretningen, så man kan lege på den front istedet.

  • Reply
    Mette / stylestories.dk
    13. april 2016 at 8:07

    Det ser superlækkert ud! Og fantastisk med et hjemmelavet møbel, hvor er det fint og godt lavet 🙂

    • Reply
      merimeri
      13. april 2016 at 17:18

      Tak søde. Og ja, jeg kan også godt lide tanken om at have nogle hjemmelavede møbler rundt omkring i lejligheden. Det er altså lidt hyggeligt!

  • Reply
    Mette / chaoticharmony.dk
    13. april 2016 at 16:50

    Hvor ser det bare godt ud!

    • Reply
      merimeri
      13. april 2016 at 17:18

      Tusind tak Mette, vi er simpelthen også så glade for resultatet indtil videre.

Kommenter