TANKER OM AT SAMSOVE MED TO BØRN

Søvn er nok noget af det, der fylder aller mest for forældre de første par år. Både den søvn, man ikke får, og den man får. Jeg har før skrevet om vores søvnerfaringer med Nola i dette indlæg om hvordan det stod til med babysøvnen, da Nola var otte måneder gammel, tanker om at få baby til at sove på eget værelse, og endnu en søvnstatus da hun var lidt over et år.

Nu er Nola snart to et halvt år gammel, og søvnen er heldigvis begyndt at fylde væsentligt mindre i bevidstheden hos os. Hvilket nok er meget heldigt, for om under fire måneder, starter vi forfra igen, når lillesøster melder sin ankomst. Nola har, siden vi stoppede med natamningerne da hun var omkring 15 måneder gammel, sovet så godt som igennem. Hun bliver puttet mellem 19 og 20, afhængig af dagsformen, sover så en halv til en hel time efter, afhængig af hvor heldige vi er med putningen på dagen, og står typisk op mellem 6:30 og 7. Der imellem har hun 1-2 halvvågne stunder i løbet af natten, hvor hun lige skal have en tår vand, genfinde sutten eller en ekstra portion tryghed, hvorefter hun falder i søvn igen med det samme. De hurtige opvågninger gør, at det heldigvis ikke rigtig påvirker vores nattesøvn.

Og så samsover vi. Sidstnævnte har aldrig været et bevidst valg, det er bare endt med at være det valg, der føles rigtigt for os alle tre. For Nola der altid har haft et stort behov for tryghed og nærvær, især om natten, for mig, der som barn selv havde en del angst ved at sove alene, og derfor ikke vil tvinge Nola til at sove på eget værelse, hvis det føles mere som et voksenbehov end hendes, og for Mads der nok mest af alt bare ønsker, at vi alle sover så ukompliceret som muligt.

Samsovningen fungerer godt for os. Det føles trygt og nemt, og egentlig vil vi gerne fortsætte med det, også når lillesøster kommer, for jeg kan næsten ikke bære tanken om at smide Nola ud af vores soveværelse, fordi lillesøster kommer, når nu hun finder så stor tryghed i at sove sammen med os. Men vi er også meget spændte på, om man kan lykkes godt med at samsove med to børn, eller om de mange opvågninger fra et spædbarn kommer til at ødelægge de gode sovevaner hos den store søskende?

Svaret på det spørgsmål har vi selvsagt ikke endnu, og vi står lige nu med et valget om, hvorvidt vi alligevel skal prøve at finde en god og tryg overgang til at få Nola på eget værelse, så ikke vi risikerer, at jeopardise hendes søvn samtidig med at vi skal hele den manglende søvn-mølle igennem med lillesøster, eller om vi skal vente og se, hvordan det hele bliver, når lillesøster kommer. Jeg hælder til den sidste mulighed, og drømmer sådan om, at vi alle fire kan sove sammen, indtil Nola selv udtrykker et behov for at komme på eget værelse, og lillesøster til den tid forhåbentlig har en alder, hvor hun vil kunne rykke ind på værelset sammen med Nola, og de to derfor sover sammen.

Men, jeg kunne helt vildt godt tænke mig at høre fra nogle af jer der måske allerede har erfaringer med at samsove med to børn, gode som dårlige. Er vi på en umulig mission eller kan det lade sig gøre? Måske jeres erfaringer kan hjælpe os til bedre at tackle det, der venter.