I garderoben

GARDEROBEREGNSKAB: AUGUST SHOPPING

9. september 2020

II 1 BAUM UND PHERDGARTEN SKJORTE (2nd hand) II 2 PICO SCRUNCHIE II 3 LOVECHILD 1979 NEDERDEL II 4 SKALL STUDIO T-SHIRT II

Det er blevet efterår, og det ses i min shopping for august, hvor de første mere afdæmpede farver har gjort sit indtog efter en sommer med pastelkøb og florlette kjoler. Jeg er pinligt bevidst om, at jeg desværre har en tendens til ikke at få brugt mine sommerlige gevandter om sommeren, hvilket ikke er spor bæredygtigt og jeg vil gerne arbejde på at blive bedre til det.   Der er bare noget med mit garderobehumør, når jeg når efterår og vinter. Dér føler jeg mig ikke længere tilpas i spraglede farver, og har mere lyst til at tone lidt ned og iføre mig flere basisfarver. Det plejer derfor at være overskriften på mit garderobeforbrug, som vi skifter fra forår/sommer til efterår/vinter og denne sensommer ingen undtagelse. Til gengæld har jeg prøvet at tænke over at finde nogle efterårssager, som uden alt for meget opfindsom, også godt ville kunne bruges til foråret. Så må vi se, om det også holder stik, når vi når dertil igen.

Jeg har føjet fire nye ting til garderoben i august; ét secondhandkøb, en håraccessories og to nye stykker tøj. Secondhandkøbet er den fine prikkede skjorte fra Baum und Pherdgarten, som jeg fandt hos Clean Your Closet på Vesterbrogade, der i øvrigt har et rigtig fint udvalg af secondhandsager. Den har jeg brugt flittigt til nederdele, siden den flyttede ind i garderobe, og jeg glæder mig også til den skal bruges til lange bukser, når vejret inden længe kræver det. De sidste tre køb har jeg alle gjort mig hos Adélie Boutigue, som jeg alt for sjældent kommer omkring, men som jeg altid nyder betjeningen hos. Der faldt jeg for den fineste printede, og meget anvendelige, nederdel fra Lovechild 1979, som jeg også sidder i i skrivende stund. Sammen med den kom også en blød og klassisk top med fint hulmønster fra Skall Studio, som er sådan en basisbluse, der kan bruges til alt. Og sidste lille augustkøb er en blomstret scrunchie fra Pico, som jeg ikke kunne dy mig for at købe med, da den lå og fristede ved kassen, mens jeg fik pakket tøjet hos Adélie ind #mersalgsfælden.

I alt har mine augustkøb stået mig i 2500kr, og jeg har således sænket forbruget lidt siden sidste måned.

Det har jeg i kikkerten for september

  • Jeg har allerede et par ønsker for september, men det er også min fødselsdagsmåned, og til en start venter jeg derfor og ser, om jeg måske skulle være heldig at nogle af mine ønsker bliver indfriet til min fødselsdag
  • Så har min søde svigerinde sidste dag hos Munthe, inden hun skal starte nye spændende udfordringer, og jeg skal derfor lige nå forbi og se om hun har nogle pæne sager i butikken, jeg ikke kan leve uden
  • Og så pønser jeg på, hvor længe jeg mon kan strække den med at investere i et par nye støvler. Mine bordeaux støvler fra &Other Stories, der ellers har fulgt mig troligt de sidste par år,  synger desværre på sidste vers, og jeg kommer ikke udenom, at jeg skal finde mig et nyt par i år. Jeg synes bare altid det er så svært det med sko, og jeg aner ikke hvilken stil, jeg skal gå efter i år. Så måske jeg skubber beslutningen foran mig til oktober.

Hvordan er det gået med jeres shopping i august? Og har I nogle ønskekøb for september?

  • Reply
    Michaela
    9. september 2020 at 9:21

    Sikke nogle fine sager du har købt:-) Jeg kan nikke genkendende til det med at gå efter mere neutrale farver, når efteråret kommer. Jeg har i august købt en kjole fra Lovechild, magen til din nyeste, i en anden farvekombi.Den bruger jeg flittigt med strik udover eller blazer. Derudover har jeg købt garn til en fin collar (mener jeg det hedder,.) som jeg vil glæde mig til at bruge – den giver lidt ekstra til en basis strik eller kjole 🙂 Ps. Hvordan er nederdelen fra Lovechild i størrelsen? Dejlig dag til dig 🙂

    • Reply
      merimeri
      10. september 2020 at 10:51

      Lovechild kan virkelig også noget fint på tværs af sæsoner! Uh spændende med et strikkeprojekt. Lyder virkelig fint med sådan en krave i strik!
      Synes størrelsen er ret almindelig – der er elastik i taljen, så på den måde vil den tilpasse sig hvis man er imellem to størrelser 🙂
      Klem til dig

  • Reply
    laura
    9. september 2020 at 16:55

    hvor er nederdel flot! *sukker hermed efter den* <3

    • Reply
      merimeri
      10. september 2020 at 10:50

      Den er sååå flot, og jeg skal ikke sige mig fri fra at skambruge den allerede 😉

Skriv et svar til Michaela Annuller kommentar