Hverdagsliv

ET HELT PERFEKT UPERFEKT FRIERI

17. marts 2019

Nåh men den der fredag, som bare skulle stå på snolder og X-Factor i sofaen? Well, den endte også med at byde på et frieri. Helt og aldeles uventet, og helt perfekt uperfekt. Så nu skal vi sgu giftes! 

Jeg har det seneste års tid prikket lidt til Mads om der ikke snart skulle en ring på den finger. Halvt i sjovt, men også altid med et lille gran af alvor, fordi jeg ikke var i tvivl om, at det er Mads jeg vil giftes med. Der har sågar været et par anledninger, hvor jeg var sikker på, at han da ville fri. Fx til vores tur til Hong Kong og Thailand. Oplagt eventyr til et frieri tænkte jeg. Jeg kom dog hjem med en lige så bar ringfinger på min venstre hånd, som da jeg tog afsted, ha. Så var der min 30 års fødselsdag, som ganske nybagte forældre til vores lille kærlighedsklump. Der kunne man da også godt være sluppet afsted med et frieri, skulle jeg mene. Men også den dag kom og gik uden, så jeg parkerede min forlovelseskriller, og accepterede at giftetiden ikke var moden endnu. Ikke før i fredags …

Uventet fandt jeg Mads derhjemme, da jeg om eftermiddagen kom hjem fra en aftale hos en veninde. Vi kyssede hej. Mads klædt i strømper, boxershorts, skjorte og blazer (#casualfriday) og jeg helt gennemblødt efter en tur i monsunregnvejret med Nola. Kønt har det ikke været. Mads virkede sådan lidt fra den, og jeg spurgte ham, om han var ok. Fik pludselig sådan en bange anelse om, at der måske var sket noget på jobbet. Mads er en følelsernes mand, så et godt poker ansigt har han ikke. Derfor gled han straks over i den fineste tale. Hvor han blandt andet sagde, at der havde været mange anledninger til at spørge mig, om det han nu ville spørge mig om, men at det rigtige tidspunkt for ham, var hjemme på Vesterbro. Vores Vesterbro. Hvor vi forelskede os som ubekymrede 22-årige. Hvor vi købte vores drømmelejlighed sammen. Hvor vi blev forældre. Hvorfra vi har vores hverdag, som vi begge skatter højt. Og så faldt han på knæ. Med den smukkeste, enkle ring, som er helt, helt rigtig. Og en tårevædet, men stort smilende kæreste i hånden, der aldrig har følt sig mere sikker på noget, end på det ja hun ganske prompte svarede med, da spørgsmålet kom. 

Der var ingen bountystrand, krystalklart vand, ballonner eller fanfarer. Der var hverdagsrod og regnpytter fra det våde tøj på gulvet. Og det var helt perfekt uperfekt. For det var en hyldest til der, hvor vores kærlighed fylder alle mest. Hjemme. 

Således har jeg hele weekenden svævet rundt i en lykkerus. Og gør det stadig. Med kig til en smuk kærlighedserklæring på venstre hånd, som jeg glæder mig til fejre stort, når bryllupsdetaljerne engang er på plads. 

  • Reply
    Julie Koch
    17. marts 2019 at 21:16

    Det er så underligt, at selvom jeg slet ikke kender jer, så er jeg kææææmpe fan af det her! Igen, stort fantastisk tillykke!

    • Reply
      merimeri
      18. marts 2019 at 13:30

      Åh søde Julie, jeg føler da også lidt, at jeg kender jer, hvis navne ofte dukker op i kommentarfeltet både her og på insta, så jeg synes bare det er noget så hyggeligt. Tak for din søde hilsen!

  • Reply
    Astrid
    17. marts 2019 at 21:43

    Kæmpe stort tillykke Line – hvor er det bare dejligt for jer!

    • Reply
      merimeri
      18. marts 2019 at 13:30

      Tusind tak Astrid, vi er også meget, meget glade!

  • Reply
    Lullumut
    17. marts 2019 at 22:26

    Stort tillykke, søde Line 🙂 Haha, jeg har haft det på samme måde. Stået på toppen af New York og tænkt – nu gør han det. Og ik’ en skid skete der 🙂 Jeg fik også en ring derhjemme, og det var hyggeligt 🙂 De stakkels mænd..

    • Reply
      merimeri
      18. marts 2019 at 13:31

      Tak søde Louise. Og glad for jeg ikke er den eneste der har været lidt lige vel gifte-ivrig, hihi 😉

  • Reply
    Signe Op.
    18. marts 2019 at 0:33

    Kæmpe tillykke! 😊 Hvor er det stort ❤️

    • Reply
      merimeri
      18. marts 2019 at 13:32

      Så stort! Tak kære Signe ♥

  • Reply
    Ida
    18. marts 2019 at 6:08

    Så kæmpe stort tillykke til jer begge 🙂 Og hvor er det bare fint tænkt på, at han gerne ville gøre det hjemme, hvor jeres kærlighed er startet. og hvor er det bare en smuk ring <3

    • Reply
      merimeri
      18. marts 2019 at 13:33

      Tak søde Ida ♥ Jeg synes også det var så fin en tanke, og det var den helt rigtige måde at gøre det på for os.

  • Reply
    Venterpaavinblog
    18. marts 2019 at 9:16

    Se dét er ægte romantik, det der😍! Sikke fint altså – det er så meget mere min stil, end det der amerikanske showhejs.
    Tillykke!

    • Reply
      merimeri
      18. marts 2019 at 13:35

      Tak kære dig ♥ Det var også den helt rigtige facon for mig og ham. Nærværende og intimt!

  • Reply
    Laura
    18. marts 2019 at 9:34

    Arrrjjj, stort tillykke <3

    • Reply
      merimeri
      18. marts 2019 at 13:35

      Af ♥ tak Laura!

  • Reply
    Anna
    18. marts 2019 at 11:04

    Kæmpe tillykke til jer <3 Hvor blev jeg dog glad, da jeg så den fine nyhed! Håber vi fortsat får lov til at følge med på sidelinjen <3

    • Reply
      merimeri
      18. marts 2019 at 13:36

      Søde Anna, tak ♥ Du kan tro, at I skal få lov at følge med på sidelinjen, og jeg glæder mig til at åbne lidt op for planlægningen af vores livs fest, som den begynder at tage form.

  • Reply
    Michaela
    18. marts 2019 at 13:28

    Stort tillykke <3 Og sikke en flot ring…

    • Reply
      merimeri
      18. marts 2019 at 13:36

      Tak Michaela ♥ Jeg vidste ikke, hvilken ring jeg drømte om, indtil jeg fik denne. Den er helt rigtig!

  • Reply
    M
    18. marts 2019 at 15:47

    Hvor er det dejligt for jer! Stort tillykke!! Og beroligende at høre, at jeg ikke har været den eneste (måske er jeg det nu?), der har set “perfekte” tidspunkter for et frieri komme og gå med hver ferie og mærkedag, der kunne være oplagte. Hvor er det bare en mega frustrerende følelse, for jeg gider ikke være “den type”, der presser min kæreste ud i et ægteskab. Og begynder at græde, når andre bliver forlovet – delsvist af glæde og delvist af nervøsitet over, om jeg mon ikke er kone-materiale. Men det skal nok komme – selvfølgelig gør det det 🙂

    • Reply
      merimeri
      25. april 2019 at 10:46

      Haha nej, du har bestemt ikke været ene om at være hende, der går og venter 😉 Men som du selv siger, selvfølgelig kommer det. Og når det så sker, vil du garanteret se tilbage og tænke at det var lige nøjagtig dét tidspunkt, hvor spørgsmålet kom, som var det helt, helt rigtige <3

Kommenter