OM AT SWIPE VÆK FRA MODEUGEN

Så er vi midt i det igen. Modeugen sæsonen, hvor ens sociale medie feed svømmer over af billeder og stories fra modeshows, presseevents, kindkys og tøjskift. Og helt ærligt ikke? Så synes jeg det er ret kedeligt at følge med i. There, I said it.

Jeg har tænkt meget over, om jeg er en dårlig influent, fordi det overhovedet ikke interesserer mig, at være dér hvor det sker (i hvert fald hvis man skal tro på førnævnte billeder og stories). Sagen er bare, at jeg synes, det bliver så trivielt at se den samme vinkel på det samme event om og om igen. Det gør mig hverken nysgerrig på at se mere, ligesom det heller ikke inspirerer mig, når jeg støder på det. Derfor swiper jeg ret konsekvent videre over alle de stories, som omhandler modeugen (og ja, min højre tommelfinger er på overarbejde i disse dage, haha). Er jeg mon den eneste, der har det sådan, eller labber I andre alt hvad der handler om modeugen til jer?

Jeg er fuld af respekt over for dem, der trives som fisk i havet til en modeuge. Det er bare ikke mig. For mig bliver modeugen en fjern og lidt abstrakt størrelse, som aldrig rigtig har gjort noget godt for mig. Hverken dengang jeg arbejdede i tøjbutik og derfor var med til shows og messer som indkøber, eller i dag når jeg via bloggen bliver inviteret med til den for at være først med de nye tendenser. Jeg har bare svært ved rigtig at falde i svime over tøj, som alligevel først kommer i butikkerne om 6-7 måneder, og som jeg om 5 minutter har glemt alt om, hvordan tog sig ud på catwalken alligevel. Og så er modeugen ikke rigtig i øjenhøjde med alle dem, der ikke deltager i den, og som jeg føler via de sociale medier bliver tvunget til at stå udenfor og kigge ind på en fest, man enten ikke er blevet inviteret til, eller som man har  takket nej til at deltage i.

Derfor swiper jeg væk fra modeugen, og glæder mig istedet til hverdagen vender tilbage i næste uge og med sig har den forhåbentlig også det mere personlige og originale social media indhold.