I garderoben

NOT THAT KIND OF A (GANNI) GIRL

11. november 2015

ganni-fall-favorites

II 1 GANNI FLOWER CREPE DRESS II 2 GANNI SWEATSHIRT II 3 GANNI NAVY COAT II 

Til trods for Gannis massive indtog på den danske modescene og i blogland generelt, så har jeg aldrig rigtig set mig selv som en Ganni-pige. Lidt for printet og pyntet til min stil, har jeg tænkt. Noget er imidlertid forandret, og sat igang af blonde silkeshortsene, som for nyligt blev føjet til garderoben, er yderligere tre Ganni-køb kommet til de seneste dage. Helt spontant og uovervejet, men kender I det, når man står i prøverummet, og tøjet på bare føles helt, helt rigtigt? Sådan var det med de her tre ting. Den smukkeste dybblå kjole med print, perfekt til både arbejde eller en aften ude. En klassisk og rar sweatshirt, som er casual men uden at blive kedelig og doven. Og så er der frakken. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har snakket om en mørkeblå frakke, uden dog at være helt klar over, præcis hvilken slags jeg var på udkig efter. Indtil jeg altså stod i Ganni iført en marineblå dobbelradet uldfrakke med guldknapper. Det var FRAKKEN, og selvom jeg ikke lige var forberedt på, at skulle bruge den slags penge ad en omgang, så kunne jeg ikke bære, at skulle gå ud ad døren, uden at have frakken med under armen. Og så var der jo kun en ting at gøre. Fuldtidslønnen skal jo også bruges på et eller andet ikke? 😉

Glæder mig over at have føjet tre så gode og anvendelig ting til basisgarderoben, og de skal nok blive flittigt brugt fremover. Så måske jeg efter alt alligevel er på vej til at blive en Ganni-pige. 

  • Reply
    Betina
    11. november 2015 at 7:02

    Jeg er jo heller ikke så voldsomt god til print, men Ganni kan altså bare et eller andet. Må jeg spørge hvor du har købt kjolen, og hvordan den er i str.? Jeg har ventet på det her print siden WeWonder viste billeder af kollektionen engang i sommer, så den ender jo nok herhjemme.

    • Reply
      infashionwebelieve
      11. november 2015 at 7:51

      Nej vi har det nok lidt på samme måde på den front. Jeg har købt den i Ganni på Gl. Kongevej, men vil også tro, at de har den hos andre Ganni forhandlere. Den er i hvert fald også online. Jeg har min i en str. S, som er min vante størrelse, og jeg synes, den er ret svarende i størrelsen.

  • Reply
    Ida
    11. november 2015 at 7:02

    Uha den kjole er jo virkelig fin og sweatere kan man aldrig få nok af 🙂
    Og jeg er så enig, når det kommer til en mørkeblå frakke. Jeg købte en sidste år og knuselsker den også 🙂

    New you are a Ganni girl 😀

    • Reply
      infashionwebelieve
      11. november 2015 at 7:49

      Mørkeblå er også bare en super klassisk og anvendelig farve på samme niveau som sort. Og så ser man nogle gange ikke helt så vinterbleg ud i blå som i sort 😉

  • Reply
    Betina
    11. november 2015 at 8:05

    Tak for hurtigt svar, Line 🙂 jeg tror lige jeg skal prøve den først. Lagde du monstro mærke til om der hang flere i small eller xsmall? – bare inden jeg begynder at drøne til København 🙂

    • Reply
      infashionwebelieve
      11. november 2015 at 8:18

      Ja det er nok altid en god ide. Vil tro, du skal have en XS, du er jo lidt mindre end jeg. Hun hentede min str. S på lageret, da der kun hang M fremme, men det virkede som om, de havde flere på lager. Ellers kunne du måske ringe først, ikke du kører forgæves?

  • Reply
    Sidsel
    11. november 2015 at 12:32

    Uh altså! Den frakke er flot!
    Vi ser den forhåbentlig snart in action?! 😉

    • Reply
      infashionwebelieve
      11. november 2015 at 13:03

      SÅ pæn. Og endnu pænere i virkeligheden 😉 Så den skal nok snart blive vist i action.

  • Reply
    Camilla // Colombe de la paix
    11. november 2015 at 13:14

    Sikke en smuk kjole! 🙂

    • Reply
      infashionwebelieve
      11. november 2015 at 13:16

      Ja, er den ikke fantastisk ? Jeg knuselsker den også allerede, og tror det bliver en storfavorit i garderoben!

  • Reply
    Betina
    15. november 2015 at 20:51

    Fik aldrig meldt tilbage – men jeg ringede derind og fik lagt en str. xs til side, som jeg hentede senere på dagen. Den passede som fod i hose 🙂 er helt pjattet med den. Tak for hjælpen!

    • Reply
      infashionwebelieve
      15. november 2015 at 21:06

      Fedt Betina, er glad for, at det lykkedes og at kjolen var et hit! Jeg bor nærmest også i min for tiden, så er sikker på, den også bliver en sikker vinder hos dig 🙂

Skriv et svar til infashionwebelieve Annuller kommentar