Hverdagsliv

2013 i shopping

19. december 2013
Der er efterhånden ikke mange dage tilbage i 2013, og eftersom jeg absolut ikke har planer om at gøre mig flere køb på denne side af nytåret, så tænker jeg det kunne være sjovt at gøre en status over shoppeåret 2013.
Jeg har i år forsøgt at føre regnskab med hvad jeg egentlig køber – og hvor meget jeg køber for. Jeg vidste godt at jeg shoppede meget, men at se tallene stå sort på hvidt har altså en større effekt, så jeg synes det har været en rigtig god øvelse i at få et lidt større indblik i mine shoppevaner. 
Jeg har gjort mig 80 køb det seneste år, 17 af dem har vist sig at være fejlkøb, og 11 af de fejlkøb er solgt igen, mens resten stadig er til salg. Ud af mine 80 køb, så er 19 af dem gjort i H&M;, og H&M; er dermed, uden sammenligning, den butik jeg køber mest i. 
På kollagen ser i årets bedste køb på tøj og accessories fronten. Ingen af dem behøver vist nærmere introduktion da de alle har været vist utallige gange på bloggen, men det glæder mig at flere af mine highstreet køb ender med at blive så store favoritter som de gør.
Jeg har samlet købt for 25.307 kr, mens jeg har solgt for 16.282 kr. Selvom jeg isoleret set egentlig er meget godt tilfreds med fordelingen af køb og salg, så er det store salgsbeløb alligevel et udtryk for at jeg køber for meget, og det er dét jeg skal arbejde på i 2014. 
Den kommende uges tid vil jeg derfor følge op på dette indlæg ved at præsentere jer for min 2014 shoppeliste, ligesom jeg vil give jer en endelig status på mit mål mod den perfekte garderobe.
  • Reply
    Colombe de la paix
    19. december 2013 at 17:57

    OMG – 80 køb! Det er alligevel en del! Det lyder af virkelig meget, men det ville ikke undre mig, hvis mit antal køb også var deropaf – det er garanteret højere end jeg tror. Måske skulle jeg tælle mine køb i 2014 for at få en fornemmelse af, hvor meget jeg egentlig shopper.

    PS. De sandaler er altså to die for! 🙂

  • Reply
    Ida / Fashionlab
    19. december 2013 at 22:06

    Puha Line, 80 køb, det var en del!!! Jeg har gjort ca. halvt så mange køb dette år, men jeg har til gengæld brugt væsentligt flere penge på shopping end du har. Min erfaring siger mig, at jeg på sigt får mest gavn af de lidt dyrere køb, udelukkende fordi det oftest inkluderer tidsløst design og en anden kvalitet end hvad High street butikkerne kan præstere. Til gen gæld kan jeg jo så heller ikke variere mine outfits i samme grad som du kan 🙂

    At du har gjort 17 fejlkøb kan jo på sin vis ses som et positivt tegn. De må jo betyde at der er brug, for at du i højere grad overvejer og planlægger dine køb end hidtil. Hvor mange af dine fejlkøb er gjort efter dine tanker omkring dit forbrug, og hvor mange før? 🙂

  • Reply
    Ida
    20. december 2013 at 5:47

    Det er nogle gode køb, du har gjort 🙂 – jeg har slet ingen idé om mine 🙁
    Og synes at det er fedt at du har solgt for så meget – jeg er så dårlig til at skille mig af med tøj 🙁
    Glæder mig til at se din 2014 liste 🙂

  • Reply
    vejentilbirkin
    20. december 2013 at 16:58

    Fantastisk indlæg, ved nu ikke om jeg tør lave samme øvelse 😉

  • Reply
    Anonym
    20. december 2013 at 23:01

    Hm… Måske man burde prøve at gøre det for 2014? Ved sgu ikke om jeg tør 😉 Men kan jo heller ikke regne ud hvad jeg lige står og mangler i november 2014…. Er som minimum nødt til at have et par jokere 😉 (undskyldninger…..undskyldninger…. Undskyldninger….)

Skriv et svar til Ida / Fashionlab Annuller kommentar