OOTD: SØNDAG I BLOMSTERPRINT

vsco-photo-1 vsco-photo-2

II GANNI KJOLE II H&M JEANS II NIKE AIR MAX 97 SNEAKERS II 

Selvom jeg skambruger min nye Ganni kjole, har jeg slet ikke fået vist jer den i aktion herinde, og det er en skam, for den er simpelthen så vanvittig pæn på, og jeg bruger den flittigt både med tykke strømpebukser og støvler, eller som i dag med jeans og sneakers. Synes den er så fin med både det storblomstrede print, flæsedetaljerne og de flagrende ærmer, og jeg er ikke i tvivl om, at den bliver et storhit også igennem foråret og sommeren. 

vsco-photo-3

OOTD: SIMPLE SUNDAY

vsco-photo-1 vsco-photo-4 vsco-photo-2II ARKET SKJORTE II H&M JEANS II &OTHER STORIES GLIMMER STRØMPER II APAIR STØVLER II

Glædelig søndag, venner! Har I været ude at nyde det gode vejr i dag? Vi har brugt det meste af eftermiddagen på at gå tur, og jeg er næsten helt høj over al den sol og mængden af blå himmel. Føles som evigheder siden sidst, og jeg kan mærke, at det var lige, hvad min krop havde brug for. 

Ellers er min weekend gået med en hulens masse god mad – fredag var jeg på Honey med to veninder, og i går på Spaghetteria med Mads og et vennepar. Glæder mig helt til at skulle spise hjemme i aften, haha. Sikke et luksusproblem. Men søndag er for mig på en eller anden måde lidt hellig, og dagen må helst ikke byde på alt for mange planer. Derfor har jeg også brugt en del af dagen på at rydde ud i garderoben derhjemme, og jeg har fået sat en hel masse til salg på Trendsales. En slags tidlig forårsoprydning i garderoben om man vil, men efter at have haft store bunker af tøj fordelt ud over det meste af vores kontor i en lille måneds tid, føles det næsten som en sten, der blev taget af mine skuldre, da jeg i dag endelig fik taget mig sammen til at få sorteret og sat til salg. 

Efter oprydningen pakkede jeg mig ind i varmt tøj, og tog Mads i hånden, og gik ud i solskinsvejret. Egentlig havde jeg tænkt, at det skulle kombineres med en omgang outfitbilleder, men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at smide jakken – ja nærmest ikke engang at åbne den, haha – i den bidende frost. Istedet lykkedes det at få skudt lidt billeder indendøre derhjemme, så jeg kunne få vist jer min nye skjorte fra Arket i aktion. Lige tilpas løs til at være perfekt til en søndag i magelige jeans. 

vsco-photo-3

MINE FAVORIT OUTFITS FRA 2017

En sød læser foreslog, at jeg lavede et indlæg med mine favorit outfits fra 2017, og eftersom antallet af dage, der er tilbage af året, efterhånden kan tælles på ganske få fingre, blev jeg enig med mig selv om, at det kunne være ret hyggeligt med et tilbageblik på året set gennem mit garderobeskab. Og som I vil se i billedkavalkaden nedenfor, så var mit 2017 fyldt med print, farver, tern og striber. En slående kontrast til tidligere år, hvor jeg har sværget til den minimalistiske og farveløse stil, som dog i år har fået kamp til stregen og har måtte se sig slået af en meget mere farvestrålende og livlig garderobe. Noget jeg tror vil fortsætte i 2018, for jeg er absolut ikke færdig med print og farver. Vi er jo først lige startet …

1_p1140101-e1485205183743[ Et klassisk vinteroutfit; lag på lag med ternet frakke, printet kjole, og pleather bukser ]

3_p3120023-e1489339295623[ De første farver gjorde deres indtog i februar hvor jeg luftede en ny rød leopardnederdel ]

4_p32300012[ Gingham tern har været et stort hit i min garderobe i år ]

5_p5030144-e1493834197774[ Mit første lyserøde garderobekøb. Det krævede tilløb, men jeg er ret glad for, at jeg gjorde det, for det blev det rigtige startskud til mange flere farvede køb i de efterfølgende måneder ]

6_img_8855[ Sommeruniform med printet nederdel, simpel tshirt og espadrillos ]

7_p6180066-e1497811673797[ Flæser, gingham tern og blomstrede sko. Sommerlykke ]

8_p6250037-kopi[ 2017 har også været året, hvor jeg for alvor har fået øjnene op for sneakers. Flere af dem i 2018 ]

10_p7130096[ Mit mest kommenterede fodtøj. Et par knaldrøde sandaler, og til trods for den ikke altid lige positive opmærksomhed, så knuselsker jeg dem ]

11_p7260081[ Årets uden tvivl mest anvendte stykke tøj; den prikkede slå-om-kjole fra Vero Moda, som jeg endte med at købe i hele tre farver ]

12_p8250077-e1503732305337[ Jeg er stadig fan af kombinationen af et klassisk outfit parret med feminine strømper i sneakers, og jeg tæller dagene til vejret igen tillader den mundering ]

13_p8270043-e1504107787155[ Mine garderobefavoritter fra den minimalistiske storhedstid fik stadig lov at blive luftet i ny og næ

14_p9030163-e1504465808212[ Et næsten spiseligt dagens med sorbetfarvet baggrund og print på både overkrop og fødder ]

15_vsco-photo-2-1[ Et styk storsmilende fødselsdagsbarn i ny Ganni nederdel ]

16_vsco-photo-1-2[ Årets favoritkjole i endnu en ny farve ]

17_vsco-photo-4-1[ 2017 blev også året, hvor jeg fandt de perfekte girlfriend jeans ]

18_74678d38-0b5c-456e-a1d5-1fc5f07e3204[ Og jeg kunne føje en længe ønsket denimjakke til garderoben ]

19_vsco-photo-1-1[ Klassiske striber og endnu et par girlfriend jeans. Og de støvler som må siges at gå igen på flest billeder, ahem ]

20_vsco-photo-2-3[ Min efterårsuniform; denimjakke, printet maxinederdel og sneakers ]

21_img_5038[ Efteråret kom for alvor, og jeg fandt sidste års favoritfrakke frem fra gemmerne ]

22_vsco-photo-3-5[ Jeg gik linen ud med både striber og leopardprint – min mor var ikke begejstret, men det var jeg til gengæld ]

23_img_5258[ Et af mine favoritlooks for efteråret; meleret frakke, flæsenederdel og farvede accessories ]

24_vsco-photo-3[ Mit forsøg på et mere klassisk outfit med nålestribet skjorte og jeans ]

25_c9809018-6357-4549-9c67-87418360ba32[ Flowerpower pige ]

26_vsco-cam-1-1[ Vinteren kom, og det blev tid at finde den varme frakke, vamset strik og støvlerne frem fra gemmerne. En glimtende taske hjalp dog lidt på vinterhumøret ]

OOTD: BABY IT’S COLD OUTSIDE

vsco-cam-1 vsco-cam-2 vsco-cam-4II GANNI FRAKKE (gammel, men lignende HER) II UNIQLO STRIK II H&M JEANS II ZARA TASKE II &OTHER STORIES STØVLER (gamle, men lignende HER) II

Godmorgen venner, jeg ligger stadig begravet herhjemme under dynen, og er efterhånden ved at være godt træt af det. Kender I det, når man I en travl hverdag, tager sig selv i at tænke, at “det da kunne være meget rart med en enkelt sygedag til at ligge på sofaen og catche up på Netflix”? Næste gang jeg tænker sådan, så vil jeg lige minde mig selv om, hvor dødkedeligt det i virkeligheden er at ligge syg på den der måde, hvor selv det at lave en kop kamillete nærmest synes uoverskueligt. Til gengæld har jeg i gennemsnit set 10 timers TV om dagen de sidste par dage og det i sig selv er da nærmest en præstation, haha. 

Nåh men mens jeg funderer lidt over, hvilken Netflix serie jeg skal kaste mig over i dag, kan jeg passende vise jer mit outfit fra i søndags, hvor jeg luftede magelige basisfavoritter og en ny sej taske til at pifte det hele lidt op. Glimmertasken er et nyt køb fra Zara, og det endte med at være den eneste nyinvestering forud for vores julefrokost med arbejdet i fredags. Verdens pæneste glimmerkjole, som jeg har nævnt herinde et par gange, viste sig nemlig at være for lille, og da den var udsolgt i den rigtige størrelse måtte jeg finde på et alternativ. Jeg endte derfor istedet med en sort pailletnederdel, jeg hentede ned fra loftet, en hvid top, spidse sorte støvler og så min nye taske som prikken over i’et. Det outfit var i øvrigt nok også mere rock and roll, som var teamet for festen, end en glimmerkimono. 

OOTD: LAST HINTS OF SUMMER

img_6019 img_6022-1 img_6023

II UNIQLO MERINO BLUSE II STORM & MARIE NEDERDEL II ARKET SOKKER II PROENZA SCHOULER TASKE II NIKE AIR MAX 97 SNEAKERS II 

Godmorgen! Er jeg den eneste, der er startet nedtællingen til weekenden? Synes godt nok, den her uge har været lang, og det har været lidt hårdere, end jeg regnede med, at omstille mig til hverdagen igen efter ferie, så jeg glæder mig til weekenden sætter ind i morgen. Og indtil da prøver jeg at fylde ventetiden op med hyggelige planer. Mads og jeg har bl.a. snakket om, at tage i biografen efter arbejde for at se Mordet i Orientekspressen. Mon der er nogle af jer, der allerede har set den, og kan anbefale den? Anyway, så længe der er bland selv slik, så skulle jeg nok kunne se gennem fingre med selv en middelmådig film, haha.

Billederne her er de sidste outfitbilleder fra Hong Kong, og herefter lover jeg, at der går lang tid før der igen dukker billeder med bare ben op herinde. Det er simpelthen for usolidarisk med det kolde vintervejr der er over os herhjemme. Mine Nike Air Max 97 sneakers var ikke det eneste garderobekøb, jeg gjorde mig på ferien. Jeg gik nemlig også lidt amok i cashmere og merinoulds bluser i Uniqlo, og den mørkeblå sag her er derfra. Forestiller mig, at jeg kommer til at bo i den, og dens mørkegrå søster, som jeg faktisk sidder i i skrivende stund, de kommende måneder. Det bedste af det hele var, at den kostede under 200kr, hvilket jeg altså synes, er et kup, for en bluse i 100% merinould. 

img_6024

Older posts