LØRDAGSPOSTKORT

Processed with VSCO with a5 preset

Det er nærmest blevet en tradition at sende et lørdagspostkort ud, men det er en god anledning for mig til lige at dele lidt weekendskriblerier og fordi indlægget ikke tjener et specifikt formål bliver det ofte en lidt dagbogsagtig snak om alt og intet, hvilket forhåbentlig også er et format, hvor I kan lære mig lidt bedre at kende. 

Jeg er lige landet i en lænestol hjemme hos mine forældre, og har smækket benene op, klar til lidt blogskriblerier inden huset inden længe fyldes med fødselsdagsgæster for at fejre min fars fødselsdag. Det har været sådan en rar lørdag som indtil videre er fløjet afsted, selvom vi har været oppe lidt over 7, og egentlig ikke havde så meget vi skulle nå i løbet af dagen udover at besøge min veninde Simone, hendes mand og deres lille krudtugle af en søn. Fordi de er flyttet tilbage til Næstved, er det desværre ikke så ofte, vi får dem set, men det er altid vældig hyggeligt, når vi gør, og der er højt til loftet og plads til gode snakke og grin. Så selvom vi kun får set hinanden et par gange i løbet af et år, er det altid som om, vi lige har set hinanden, og sådan nogle venner, er det altså godt at have.

Udover frokost hos Simone og Rasmus, nåede vi også at få skudt nogle outfitbilleder til bloggen, og en lang gåtur i den fineste efterårsskov. Det er altså et af de bedste steder, jeg kan komme i tanke om at være på denne tid af året. Der er noget særligt over lyden af knitrende blade under fødderne, den friske, lidt bidende luft, røde efterårskinder og farverne … efterårsfarverne er mine favoritter, og en skov klædt i efterårsfarver er noget af de smukkeste, jeg ved. Ren terapi for sjælen. Og det trængte jeg lidt til efter en nogle uger, som nok er blevet forceret i lidt for højt tempo. Tror også det var årsagen til, at jeg igår følte mig på vej til en influenza. To kampagnelanceringer inden for få uger kombineret med mine normale arbejdsopgaver har været hektisk, og selvom jeg har det bedst, når jeg løber stærkt, så ved jeg også godt, at jeg i travle perioder også har brug for et pusterum, for ellers begynder min krop at sige fra, og det var nok der, jeg nåede til torsdag aften. 

Heldigvis er der intet, der hjælper på det mentale overskud som en tur på landet og ned at blive nusset lidt om hos mine forældre, og således føler jeg mig allerede bedre i dag, og klar til fire lidt hektiske dage i næste uge, inden jeg kan sætte min autosignatur til og gå på ferie. 

Håber I har nydt lørdagen indtil videre!

ONSDAGSPOST

01fbe435-a47b-42df-9410-abbb51f0709a

God aften venner, pyha jeg er altså lidt midtuge-mast. Vi har haft en stor kampagnelancering, som jeg har været ansvarlig for, på arbejdet i dag, og efter at have arbejdet til klokken 22 i går for at få det hele på plads, så troede jeg egentlig, at vi var i mål, da jeg mødte ind i morges … men så nemt skulle det ikke gå, og teknikken endte i 11. time med at drille, hvilket har resulteret i en lidt mere hektisk dag, end jeg lige havde kalkuleret med. Men det lykkedes, og vi er live! Og da jeg kunne køre fra kontoret lidt efter 18, og skal jeg være ærlig at indrømme, at jeg altså var lidt glad for, at jeg havde meldt fra til den netværksmiddag, Bloggers Delight havde inviteret til i aften, og at Mads istedet har taget aftensmadtjansen herhjemme. Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var derfor at ryge i mine natbukser, og nu glæder jeg mig bare til en aften på sofaen. Det er jo bagedyst-onsdag, og bagefter venter sæsonfinalen af Stranger Things, og det er altså slet ikke nogen tosset afslutning på en onsdag, der endte med at kræve lidt mere energi, end jeg lige havde regnet med. 8 dage til ferie …. 

Til ære for kameraet fandt jeg lige den sidste rest overskud og mit største smil frem, for jeg tænkte egentlig, at I da ikke skal snydes for se mit nye hår. Jeg har ikke haft en fast frisør i evigheder, og har shoppet troløst rundt mellem forskellige saloner. Men den taktik tror jeg er slut nu efter i mandags at være blevet klippet af Trine Wiborg hos Kimoli. Hun forstod lynhurtigt, hvor jeg gerne ville hen med mit hår, og hun gav så mange nyttige råd og god vejledning undervejs uden at blive for anmasende, som jeg ellers godt kan have det lidt svært med frisører, der er. Jeg endte med en skulderlang page, og jeg er SÅ glad for den. 

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Godmorgen venner, glædelig mandag! Selvom jeg igår havde håbet lidt på det, så lykkedes det mig desværre ikke at forlænge weekenden, og en ny uge er derfor allerede godt igang. I virkeligheden er det ok. Jeg har nemlig en mandag af de rigtig rare foran mig. Er lige kommet hjem fra træning, der er skruet op for Spotify’s Monday Motivation playliste, og jeg har tid at få samlet sidste uges favoritglimt sammen i indlægget her inden arbejdet kalder. I eftermiddag har jeg tid hos frisøren. Og jeg trænger! Tror ikke jeg er blevet klippet siden i foråret, og selvom jeg ikke regner med, at der skal ske det helt vilde, glæder jeg mig alligevel til at få frisket lokkerne op. Bagefter har jeg inviteret Mads på mandagsburgerdate på Sliders, hvor vi skal prøve deres helt nye steak bearnaise burger. Med sådan et program kan mandagen ikke gå helt galt. Sidste uge var også rar, og det vidner den håndfuld billedglimt jeg har samlet nedenfor vist ret godt om. 

img_5181II Sidste uge kom Mads hjem med den fineste mandagsoverraskelse. En mega sej t-shirt fra Pechugatees. Et mærke der er nyt for mig, men som jeg helt klart skal tjekke noget mere ud, for de laver altså de vildeste tees og til rigtig gode priser II

vsco-photo-1II Nok den pæneste mad jeg fik i sidste uge. Og så var den ovenikøbet hjemmegjort. Endnu en afart af en mexibowl, som er en virkelig god måde at få ryddet ud i køleskabet på II

img_5255II Vi har langt om længe fået vores nye IKEA lampe op at hænge på vores kontor/garderobe/roderum – og se lige en fin stemning, den giver II

img_5219II Fredag morgen mødte vi ind til det her syn på kontoret – nissemor og julefar klar til at dele julegaver ud. Selvfølgelig måtte det foreviges, for man kan da ikke undgå at blive i højt humør af sådan et herligt syn! II

img_5237II En helt, helt perfekt lørdag morgen i sengen. Croissanter er egentlig en relativt ny kærlighed for mig. Har tidligere tænkt det ikke var snasket nok (manglen på remonce, I ved), men det seneste års tid er der altså sket et eller andet, og nu bevæger mine syndige weekendlængsler sig primært i retningen af croissanter, og gerne dem fra Emmery’s, som altså er de bedste af slagsen II

img_5217

II Vigtigt budskab på badeværelset! If you feel good, you look good, og det prøver jeg lige at minde mig selv om, inden jeg går ud af døren. Tavlen er fra Design Letters her, og de tilhørende bogstaver kan findes her II

vsco-photo-2II Tirsdagsaftale med min veninde Charlotte. Vi fik indviet den nyåbnede poke bar Olioli på Gl. Kongevej, og det var en succes. Sindsygt lækkert. Især deres bowle med tun. Og jeg glæder mig allerede til jeg skal tilbage II

img_5215II En af oktobers pæne garderobeinvesteringer. Frakken er fra Custommade, og den er lige som jeg havde forestillet mig, at den ternede frakke, som jeg har ledt efter længe nu, skulle tage sig ud. Selvom den er i uld, er den desværre ikke foret, og jeg er derfor bange for, at den bliver for kold om ganske få uger. Øv II

OM AT FØLE SIG UTILSTRÆKKELIG I ET JOB UDEN KRAV

img_1165

Inden længe kan bloggen fejre sin 6 års fødselsdag. SEKS ÅR! Det synes jeg er ret vildt. Indtil videre er det 2126 dage med opdateringer til bloggen og mit sociale medie univers. 2126 dage hvor bloggen har fået lov at fylde en ret stor del af mit liv, 2126 dage hvor jeg har stræbet efter hele tiden at gøre det bedre … og 2126 dage hvor jeg desværre også ofte har siddet med følelsen af at være utilstrækkelig i forhold til det arbejde, jeg leverer til bloggen. 

Og sidstnævnte er ærligt talt lidt skørt, eftersom jeg er min egen chef, her på adressen. Bloggerjobbet kommer ikke med et sæt krav til arbejdsindsatsen. Der er ingen andre end mig selv, der stiller krav til det indhold, jeg leverer, til mit visuelle univers eller til, hvor ofte jeg skal blogge. Problemet er bare, at jeg kan være en ubarmhjertig chef. Den type chef, der glemmer at anerkende og rose, den type, der altid stiler højere og bredere. Den motiverende type, jovist, men også typen, som aldrig rigtig er tilfreds, uanset hvor meget der knokles for bloggen. Den chef er skyld i, at jeg alt for ofte føler mig utilstrækkelig i forhold til mit arbejde. At jeg uanset hvor gennemarbejdet et indlæg, jeg leverer, altid har tankerne rettet mod det, jeg ikke fik gjort. Det er en usund vane, jeg ved det. Drænende og slet ikke spor konstruktivt. Og helt ærligt, så gad jeg godt blive bedre til at rose mig selv for de resultater, jeg rent faktisk får skabt, fremfor at være på nakken af mig selv over de ting, jeg ikke fik gjort. 

Jeg tænker ofte på, hvorfor det skal være sådan? Hvorfor jeg altid ser glasset som halv tomt istedet for halvt fyldt? Er det blot mig, der har det sådan, eller er det symptomatisk for min generation? For mit køn? Er det en konsekvens af, at vi der betegnes som generation Y er vokset op i en tid, hvor alle dørene står åbne for os. Hvor vi (næsten fuldt ud) kan træffe vigtige valg om uddannelse, karriere, og kærlighed uden at vores køn er en begrænsning for os. Nogle gange føler jeg, at fordi der er frit valg på alle hylder, så kan jeg ikke beslutte mig for, om jeg vil a eller b, og det ender derfor ofte med, at jeg forsøger at nå det hele, samtidig med at jeg banker mig selv i hovedet over, at jeg (selvfølgelig) ikke kan gøre alting til perfektion. Det er der jo ingen af os der kan. 

Jeg skeler meget til mændene omkring mig, Mads, min lillebror, dygtige mandlige kolleger. Alle lader de til at have en stålfast og urokkelig tro på egne evner. Og jeg misunder dem. Sådan en selvsikkerhed når man nemlig langt med, og den er så meget mere fordrende for at opnå store resultater, fremfor min tendens til altid at slå ned på bagatellerne, de ting jeg ikke kan, eller ikke fik gjort. Da Mads og jeg begge som helt nyuddannede var igang med at søge job, der blev forskellen på vores selvsikkerhed virkelig tydelig for mig; Mads gik efter de job, hvor han måske nok lige nu og her ikke var kvalificeret, men hvor han vidste, at han ville kunne lære de ting, der manglede, og dermed ville blive udfordret allerede fra dag 1. Jeg derimod havde travlt med at søge de job frem, hvor jeg kunne sætte tjek ved de kompetencer og krav, der blev listet i opslaget, og hvor jeg vidste, at jeg kunne løfte opgaven med det samme. På den måde tænkte jeg nok ubevidst, at jeg ikke behøvede blive konfronteret med min egen utilstrækkelighed. Men jeg var nok heller ikke blevet udfordret, for hvis der ikke er nyt at lære, nye mål at stile efter, hvad så? 

Dengang i min jobjagt, der endte jeg heldigvis efter tilpas mange peptalks fra Mads og min familie om at tage til samtale hos momondo, selvom jeg selv var ret sikker på, at jeg var underkvalificeret. Og det var jeg måske også nok lidt, da jeg efter tre samtaler og en test blev tilbudt jobbet som nordisk PR manager. Men hvad man ikke allerede kan, det kan man lære. Og det har jeg gjort. Hvilket har gjort mig dygtig til mit job … har jeg fået at vide. Den slags ros er jeg nemlig stadig ikke god nok til at give mig selv. Hverken når det kommer til jobbet hos momondo eller her på bloggen. Men det vil jeg blive bedre til. Blive bedre til at tro på egne evner, og til at anerkende de ting, jeg gør, fremfor det jeg ikke gør.

For selvom jeg er forfærdeligt selvkritisk, så er jeg jo i bund og grund helt vildt stolt af mit univers herinde og at jeg har kunne holde ved i seks år, sideløbende med at jeg har færdiggjort en kandidat på CBS og har et spændende og udfordrende fuldtidsjob. At jeg har skabt et online fællesskab mellem jer og mig, et sted, hvor der aldrig er sure opstød eller slette bagtanker, og hvor der er plads til både at snakke om kærestesorger,  flotte tasker, skønhedsfavoritter, og evige indretningsprojekter. Og det kan jeg godt lide det her sted for! Så næste gang hende den stride blogchef igen himler med øjnene og har travlt med at slå ned på de ting, der ikke er blevet gjort endnu, så vil jeg lige prøve at minde hende om, hvor sejt det egentlig er at have fastholdt og plejet det her blogunivers i så mange år. Forhåbentlig det kan få hende til pakke hendes tendens til at forårsage dårlig samvittighed lidt sammen.

LØRDAGSPOSTKORT

79437b9d-9ca0-4cf2-9127-a880ada4f3e0

Godmorgen venner, er I klar til at lade weekendfreden indfinde sig? Jeg udnytter en sløv morgen uden planer til at liveblogge fra sengen. Mads og jeg har begge en ret kompakt hverdag, og selvom jeg i hvert fald har det bedst med mange bolde i luften, så har vi også brug for lige at nulstille engang imellem. Derfor er lørdag morgen nærmest hellig for os. Ingen træning, ingen tidlige aftaler, ingen praktiske gøremål, men istedet tid til at blive lidt længere under dynen. Aller helst i selskab med Mads & Monopolet mens de faste weekendaviser (altid Børsen og Berlingske, man kan ikke tage CBS’erne ud af os) bladres igennem. 

Vi var til fødselsdagsfest for min veninde Charlotte og hendes kæreste Nicolai igår. Med fadølsanlæg, pizza ad libitum og kagekone. En perfekt treenighed, som lagde en god bund for en god aften. Og selvom vi var hjemme allerede halv 2 igår og er gået fri for de helt store tømmermænd, så kan man jo godt lade sig rive lidt med af stemningen, og jeg har derfor lige lokket Mads afsted efter croissanter (byens bedste fra Emmerys), som vi har tænkt os at spise i sengen. Lørdag morgen on point med andre ord, og jeg nyder at min sædvanlige rastløshed indtil videre er holdt i skak.

Mads skal til julefrokost med drengene allerede til middag, så jeg tænker, at mit lørdagsprogram kan skydes indtil da. Som altid har jeg en liste af småprojekter her hjemme, som jeg godt gad igang med; slibe og behandle bordplader i køkken og badeværelse, reparere og male væggen bag vores nye toilet, fixe lidt malerskader på vores gamle toilet. Få vasket tøj. Der er rigeligt at tage fat på. Men ikke nu. Lige nu trækker jeg vejret helt ned i maven og nyder den komplette ro det giver, at høre panelet i Mads og monopolet diskutere små og store dilemmaer.

God weekend!