BABYPOST: OM VORES VENDINGSFORSØG

Jeg tænkte, at det var på sin plads med en opdatering ovenpå vores vendingsforsøg igår, nu bekymringerne omkring det havde fyldt en del på bloggen også op til.

Først og fremmest, så gik vendingsforsøget godt, og vores datter ligger nu med hovedet ned mod bækkenet. Yes!
Dagen igår endte dog med at udspille sig noget anderledes, end vi havde troet, så selvom vi er vanvittigt lettede, så sidder følelserne stadig lidt uden på tøjet og for mit vedkommende kan jeg mærke, at der ikke skal så meget til uro og tårer i dag. I modsætning til normalt hvor man som gravid ellers ikke bekymrer sig eller har let til tårer, hehe.

Vi havde først fået sat i sigte at vi nok skulle forvente at vendingsforsøget på Hvidovre Hospital ville tage os omkring to timer, da man inden man går igang med vendingsforsøget lige skal monitorere babys hjertelyd og igennem en scanning for at se, at alt er ok inden man kaster sig ud i en vending. Derefter skal man have en sprøjte med et stof, som får ens livmoder til at slappe af, hvilket også skulle hjælpe til bedre vilkår for en succesfuld vending. Så er det tid til vendingsforsøget, som i sig selv ikke tager mere end 5-10 minutter og til sidst en ny hjertemåling på baby for at holde øje med, hvordan den responderer på vendingsforsøget.

Det var dog en travl dag på fødegangen igår, og vores kl 10-aftale endte med først at blive kl 12. Derefter trak vores hjertemåling ud, det samme gjorde det med sprøjten til livmoderhalsen og det var således først kl 14, at vi kunne komme igang med et egentligt vendingsforsøg. Og jeg skal hilse at sige at fire timer er lang tid at sidde og stirre ud i luften, når man i forvejen har lidt kriller i maven over det, der skal til at ske.

Nåh men kl 14 blev vi endelig mødt af en læge, som sammen med en uddannelseslæge og en jordemoder var klar til at komme igang med vendingen. Maven blev smurt godt ind i gel, og lægen kastede sig ud i forsøget, mens uddannelseslægen undervejs scannede babys hoved og jordemoder holdt tjek på hjertelyd. Der er normalt 50% sandsynlighed for, at et vendingsforsøg lykkes, men sandsynligheden virkede ikke til at være med os igår, da den lille dame efter to forsøg stadig ikke udviste den mindste velvilje til at flytte med rundt (stædige lille rad). Hjertelyden var dog fin undervejs, så lægen ville lige hive hendes kollega ind, som efter eget udsagn mente, at han havde en 75% succesrate med vendingsforsøg, så han skulle få lov at få chancen også. Ind kommer Birger, som tager sig god tid til at forklare, hvordan han griber vendingen an, idet hans metode afviger lidt fra, hvordan andre gør det. Det bliver lidt teknisk, men han havde åbenbart bedre erfaringer med først at rulle baby om på siden og derefter med et fast skub at guide babys numse hele vejen fra bækken og op til ribben. En lidt mere hårdhændet færd, men efter sigende også med større sandsynlighed for at lykkes, og eftersom babys hjerte indtil videre havde reageret fint på de første to forsøg, var vi klar på at give det en chance mere.

Og hårdhændet det var han, ham Birger, og jeg priste mig lykkelig for, at jeg havde Mads’ hånd med at klemme i. Jeg havde været ret spændt på smerten ved et vendingsforsøg, og jeg har stadig lidt svært ved at kategorisere den. Den var aldrig uudholdelig, men den føles som en intens, brændende fornemmelse i dit underliv og mave, og på en måde, så man lige mister pusten. Det hjalp mig at zone lidt ind i mig selv, og holde fokus på at trække vejret så langt ned i maven, som vendingen tillod, og derefter puste langsomt ud. Ville så gerne have, at vendingen skulle lykkes, så selvom det ingenlunde var behageligt, så gled smerten lidt i baggrunden til fordel for fokus på, hvordan baby reagerede på al den asen og masen omkring hende. Birger var optimistisk undervejs, og følte, at han fik godt fat om hende, så det hjalp også meget på mit overskud til at fortsætte. Det lykkedes dog først i hans tredje forsøg, at få hende vendt, og derefter gik det hele lidt stærkt. Hjerterytmen, der ellers havde været fin undervejs, faldt pludselig til under 50 slag (også kaldet bradykardi) og i adskillige minutter kæmpede vores lille seje baby med at finde tilbage i en normal hjerterytme. Jeg kunne heldigvis ikke se hjertemonitoren, så det var først da Birger begyndte at tale om akut kejsersnit og at vi måske kunne fejre fødselsdag allerede i dag, at det gik op for mig, at det stadig var for tidligt at ånde lettet op. At ligge der, helt udmattet i kroppen efter 5 vendingsforsøg, glæden over, at det sidste lykkedes, og så pludselig mærke stressen over et muligt kejsersnit, det var en ret stor mundfuld, og både Mads og jeg var meget overvældede, da lægerne efter nogle minutter kunne konstatere at vores datters hjerterytme var på vej op, og vi blev umiddelbart herefter frikendt for det akutte kejsersnit.

På grund af den lidt hårde medfart skulle der køres en ekstra lang måling af hjerterytmen for at sikre sig, at baby var helt stabil før vi blev sendt hjem. Der skulle ende med at gå 5 timer før det blev vurderet, at vi kunne tage hjem, da babys puls dykkede en del, hver gang jeg havde en plukve. 10 timer efter vi satte os til rette i venteværelset, kunne vi endelig sætte kursen retur mod Vesterbro. Overvældede, trætte, taknemmelige og med en datter, der forhåbentlig nu er klar til at ligge sig fast i bækkenet i hovedstilling, så jeg kan få den fødsel, jeg håber på, og vores datter kommer, når hun er klar, og ikke fremprovokeret af et vendingsforsøg.

Ville jeg få lavet et vendingsforsøg igen? Hvis det var første gang så ja, uden tvivl. For mit vedkommende fyldte smerten så lille en del i forhold til udfaldet, at den ville jeg ikke frygte. Herhjemme er vi dog også enige om, at hvis vores datter ender med at slå en kolbøtte tilbage til udgangspunktet, så skal vi ikke igennem et nyt vendingsforsøg, udelukkende af den årsag, at hendes hjerte reagerede så meget på vendingen, som det gjorde. Så er der istedet en mening med, at hun kommer ved et kejsersnit ♥

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Hej venner, lige en lille eftermiddagshilsen her fra barselsland.

Jeg kan godt sige  jer, at dét der barsel, det kan jeg altså godt lige vænne mig til. Det er så rart nu at kunne sætte fokus på at få de sidste ting klar herhjemme, inden baby kommer, og indtil videre har der været nok at se til, men det føles bare ikke lige så hektisk, når man ved, at man ikke har et arbejde, der kræver ved siden af. I dag har der fx både været tid til en tur i svømmehallen, at få streget yderligere et par punkter på min barsels to-do, et besøg på Hvidovre Hospital, hvor vi blev instrueret i de rebozoøvelser, vi nu skal igang med at træne frem til vores vendingsforsøg på torsdag … og dagen er ikke engang slut endnu. Dét er en rar tanke. Og apropos rarheder, så bruger jeg eftermiddagspausen på at kigge tilbage på sidste uge, som var en overflod af rare stunder. En travl uge, jovist, men fyldt til randen med gode mennesker, forkælelse og barselslykkeligheder.

II De bedste kolleger man kan tænke sig. Mit PR-hold hos momondo, som jeg i tirsdags officielt tog afsked med under en frokost på Aamanns 1921. Sidstnævnte står i øvrigt for noget af byens bedste smørrebrød, hvis nu nogle skulle have trang til den slags II

II Mine kolleger overraskede mig og baby med de fineste barselsgaver, og det var umuligt ikke at få en lille klump i halsen over det II

II Sommeren føles lige for tiden som én lang lykkerus og jeg er vild med, hvor mange anledninger der er til at tænde op i grillen og samles under åben himmel. Det var præcis, hvad mine veninder Christina, Maj og jeg gjorde i torsdags da madklubben var samlet II

II Torsdag var min sidste dag på kontoret, og jeg havde i den anledning gjort klar til hjemmelavede isvafler; med is fra Paradis, små flødeboller og hjemmerørt guf. Det giver nok næsten sig selv, at den menu var et ret stort hit på en sommervarm eftermiddag II

II Jeg elsker det her billede af Mads, fordi han er så vanvittigt tilfreds over hans grilldomæne. Min grillmaster ♥ II

II På min første barselsdag i fredags var det første jeg gjorde at få skrevet den barsels to-do liste ned, som mentalt har rumsteret i hovedet de seneste uger. Der er nu intet som tilfredsstillelsen over at lave en to-do liste, haha II

II Én af de barsels to-dos jeg især havde glædet mig til, var at vaske den lille dames tøj. Så ved man nemlig, at det snart er oppe over, og jeg var lykkelig helt ned i maven, da jeg foldede bitte små sparkedragter sammen efter vasken. Om ganske få uger skal vi give vores datter det på for første gang, og jeg kan næsten ikke være i mig selv over det II

II Sidste uges dosis selvforkælelse; min nye seje blazer fra Stella Nova som blev klikket hjem straks da mailen om, at udsalget nu var mærket ned til 50%, tikkede ind i min inbox. Så nu har jeg da i det mindste én grund til at glæde mig til efteråret II 

II Jeg havde fået købt aaaalt for meget is ind til min sidste arbejdsdag, men til gengæld er det altså ikke den værste slags rester, man kan få, så henover weekenden har vi nydt godt med isvafler herhjemme også II 

II Redebyggeriet er i sin slutfase, og én af de ting, vi mangler, er et gulvtæppe op til børneværelset. For at have en størrelse at forholde os til, flyttede vi i første omgang vores tæppe fra stuen derop – og nu overvejer vi faktisk lidt at lade det ligge, fordi det faktisk passer meget godt ind. Hvad synes I? II

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Godmorgen. Er I så småt ved at have fået øjne og er ved at være klar til en ny uge?

Jeg havde godt nok svært ved at finde ro igår ovenpå en adrenalinfyldt søndag, som både bød på den fineste baby-overraskelse fra mine veninder og familie, og spændingsfyldt landskamp, så jeg nyder at have en sløv morgen i mit eget tempo inden en ny arbejdsdag kalder om et par timer. Selvom det har været lidt hårdt at være hjemme fra ferie og igang med en fuld arbejdsuge, så var sidste uge virkelig en fornøjelse med tid til små rare åndehuller i solen, gensyn med en del af mine favoritmennesker, et væld af god mad, og nåh ja, verdens bedste søndagsoverraskelse som sagt. Som jeg skrev i fredags, så havde jeg en aftale igår med mine veninder Kristina og Nicoline, hvor vi havde planer om is- og badeudflugt et sted nordpå. Badetøjet blev pakket i tasken og jeg cyklede afsted. Undervejs i løbet af dagen havde jeg et kort øjeblik nået at tænke, om der mon var noget babyshover under opsejling, ikke mindst fordi en tømmermændsramt Mads virkede lige lovligt interesseret i om jeg mon skulle have min is i vaffel eller bæger, haha. Jeg havde dog parkeret tanken igen, eftersom de veninder jeg havde set i løbet af ugen, alle lod til at have ret solide søndagsplaner. Derfor blev jeg i den grad også overrasket, da jeg lander hos Kristina og mine veninder, min mor og kusiner springer frem og råber ‘surprise’. Mig der ellers har et veludhvilket kontrolgen, og derfor havde en forudtaget holdning om, at det aldrig ville lykkes nogen at få stablet en overraskelse på benene for mig. Men det gjorde det sgu, og vi havde den dejligste afslappede eftermiddag med hygge, grin og de fineste gaver til baby. Babyshowerkonceptet i dets fulde format er jeg personligt ikke selv så meget til, men at bruge en søndag sammen med så mange mennesker, som betyder alverdens for mig, dét er jeg til gengæld fan af, og pigerne havde orkestreret dagen lige efter mit hoved; med rigelige kuhydrater, bland selv slik og en afslappet stemning.

Den afslappede stemning varede ved lige indtil landskampen i går aftes. Åh for et nervedrama, og et kort øjeblik var jeg næsten helt nervøs for, om jeg skulle sætte fødslen igang, for tror da aldrig jeg har levet mig så meget ind i en fodboldkamp før. Jeg synes det var så ufortjent at vi ikke gik videre, men man må sige, at spændingen blev holdt til vitterligt sidste sekund. Fødslen gik ikke igang trods alt, så jeg snupper lige endnu en mandag som vi kender den – med et kært tilbageblik på nogle af sidste uges rarheder.

II Et eftermiddags pusterum i solen på Sønder Boulevard. Selvom jeg tit og ofte sukker efter at have egen have, så er vi nu istedet ret glade for at bo midt i byen, og alligevel have et lille grønt åndehul i form af boulevarden, hvor vi gerne slår lejr om sommeren II

II Perfekt fredagsstart på Far’s Dreng i selskab af min veninde Charlotte. Vi er begge gravide, så der er ligesom ikke rigtig nogen tvivl om, at der skal lidt ekstra spiseligt på bordet, når vi sætter hinanden i stævne II

II Lørdag bød også på god mad, her på Spuntino med min veninde Maj. Jeg kan altså virkelig slå et slag for deres menu, hvor man får hele 7 serveringer for bare 225kr. og det hele er dødlækkert II

II Jeg har været på udkig efter nogle fine opbevaringskasser, der kan stå med bleer, vaskeservietter osv. ved siden af puslepuden, og i sidste uge lykkedes det mig endelig at finde de perfekte af slagsen. Et par pæne printede kasser fra Bungalow, fundet i Notre Dame på Nørregade. Og nåh ja, sidste uges babyshopping bød også på lidt mere til den lille dames garderobe. Synes simpelthen det er så svært at finde ud af, hvor meget der skal købes ind, og jeg tror hellere jeg snart må investere lidt tid i at få et overblik over, hvad tøj der indtil videre er blevet købt. Men indtil lader jeg mig rive med af sødt blomsterprint og nuttet bomuldshue.


II Verdens bedste søndagssurprise ♥ II

II Og en mave der langt om længe kan udgøre det for et indbygget bord. Det føles vældig belejligt, og jeg har planer om snart at udnytte det til noget mere sjovere end ærter. En skål med bland selv slik for eksempel. Altså når Mads’ skøre regel om fire uger uden bland selv slik bliver ophævet II

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Hej venner, så er der mandagspost!

Som jeg kvækkede lidt op om igår, er weekenden simpelthen fløjet afsted og det selvom jeg egentlig ikke havde et tætpakket weekendprogram. Fordi vi var til fødselsdagsfest fredag og BeyJay koncert i Parken lørdag, snuede vi den nemlig lidt længe i sengen både lørdag og søndag og når morgenmaden først indtages lidt i 11, så er halvdelen af dagen jo nærmest allerede gået, inden man får tøj på (kan I mærke hvor meget et a-menneske jeg er, haha). Derfor var begejstringen til at overse, da vækkeuret ringede i morges og hverdagen igen kaldte. Til gengæld er dagen fløjet afsted på arbejde, hvor jeg i disse dage har travlt med at afslutte og overlevere arbejdsopgaver inden jeg næste fredag starter min barsel. Tror stadig ikke helt det er gået op for mig, at jeg om blot 9 arbejdsdage ikke skal tilbage på kontoret i et lille år. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg efterhånden glæder mig en hel del til at gå på barsel. Forhåbentlig med nogle lidt mere rolige uger i barselsboblen inden baby beslutter sig for, at det er tid at komme ud.

Og nu sidder jeg så her, med computeren placeret foran mig på Kaffeslabberasen på Enghave Plads, hvor jeg har installeret mig selv med lidt blogarbejde, mens Mads ser fodbold med en kammerat hjemme i lejligheden. Første punkt på blog to-do’en er mit mandagstilbageblik på sidste uges favoritstunder. Og med en halv uge i ferieland efterfulgt af nogle rare dage tilbage i København, var det heldigvis ikke noget problem at finde en god håndfuld små glimt der bragte lykke i sidste uge.

II Sidste mandag stod den også på lidt aftentid med bloggen. Der var udsigten dog lidt en anden, end den jeg pt har mig her på kaffebaren. Hvis bare hjemmekontoret altid bød på havudsigt … II

II Mad der gør glad. En regnbuebowle om man vil. Den kan altså anbefales. En perfekt måde at få tøm-køleskabs-mad til at se lidt mere appetitlig ud II

II Min krop er efterhånden godt tung og træt, så daglige eftermiddagshvil er blevet et must. Til gengæld er det her spot ikke noget helt dumt sted at indlogere sig, og jeg har lavet en lille aftale med mig selv om, at jeg vil prøve at sove til middag hver dag, når jeg går på barsel (og inden baby kommer, bevares. Derefter får jeg nok ikke rigtig selv lov til at bestemme, hvornår jeg gerne vil sove) II

II Min flotte koncertdate, som måske var en anelse mindre begejstret ved udsigten til at se Queen B folde sig løs i Parken. Vi har egentlig altid været gode til at prioritere kærestedates som at gå til koncerter, gå ud at spise osv, men det er som om vi lige gør os lidt ekstra umage med dem nu, hvor vi ved, at der snart kommer en tid hvor der bliver lidt mindre fokus på at være kærester og lidt mere fokus på at være forældre II

II Min kærlighed til leopard blev i øvrigt ikke mindre af, at Beyonce entrerede scenen i et full-on leopard outfit. Hold nu k*** hun var fierce og hele hendes tilstedeværelse på scenen var fuldstændig fantastisk II

II Den fineste prikkede rispapirslampe (som i virkeligheden er i stof), som jeg var heldig at få fingrene i i en lille nipsbutik i Amsterdam, er kommet op at hænge på børneværelset, og jeg synes den giver et helt perfekt drømmede udtryk ♥ II

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Så er der mandagspost. Skrevet under dynen på sofaen, hvor der bliver holdt siesta. For mit vedkommende med blogskriblerier og for Mads’ med VM. Ret perfekt konstellation, for så er der ingen af os, der behøver have dårlig samvittighed over at være opslugt af noget, der ikke involverer den anden. Jeg har virkelig nydt, at ferien her har givet tid til at blogge dagligt, hvor jeg ellers derhjemme er nødt til at planlægge en stor del af mine indlæg forud, for at få hverdagslogistikken til at gå op. Ordene kommer bare nemmere til mig, når de er mere spontane, og jeg glæder mig til at kunne fortsætte den rytme, når jeg om tre uger går på barsel og får uendeligt meget fritid, indtil baby beslutter sig for at melde sin ankomst. 

Idag er skriblerierne dedikeret en god håndfuld små glimt fra ugen der gik. Og hvilken uge; fra en mandagsmorgen der bød på uovertrufne croissanter i en hotelseng i Paris til en magisk solnedgang søndag aften i Portugal … 

II Mandage der byder på – efter sigende – Paris’ bedste croissant er altså lidt bedre end en gennemsnitlig mandag II

II Mine nye fine espadrilles nåede at komme lige som vi var hjemme og vende mellem Paris og Portugal. Perfekt timet til en uge i sydens sol II

II Vi var tidligt oppe onsdag for at nå et morgenfly til Faro. Til gengæld betød det også, at vi var fremme til at sætte tænderne i et par sprøde pizze og feriens første øl (som kom Mads mere tilgode end undertegnede) allerede til frokost, og det er altså ikke nogen dum måde at starte ferien på II

II Aftenudsigten var vores altan. Den kommer jeg altså til at savne. Tænk hvis man kunne bo med udsigt til vandet. Jeg føler mig ret overbevist om, at man ville være et lidt lykkeligere menneske på den måde II

II Feriemorgenbord med rigeligt kulhydrater. Det hører sig ligesom til II

II Huset overfor vores lejlighedskompleks har den yndigste lille gårdhave, og jeg bliver simpelthen så betaget af den, hver gang vi går forbi. Der blegner vores tørre altankasser og enkelte hortensia i gården altså lidt ved siden af II

II Se lige en aftenudsigt vi havde fornøjelsen af igår, hvor alt var indhyllet i det fineste lyserøde skær ♥  II