SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Pyha, jeg synes det er blevet mandag alt, alt for hurtigt i denne omgang. Bevares, de fleste mandage vågner jeg op, og tænker, at jeg ikke ville have spor imod en weekend, der varede tre dage, men om ikke andet vågner jeg da op med en form for overskud ovenpå en weekend, hvor vi har været to om Nola. Men i dag? Not so much. Jeg er dødtræt, og de hævede soveøjne lader til at være kommet for at blive. Sådan helt tømmermændsgroggy – uden selvfølgelig at være det. Så festlig en søndag havde jeg trods alt heller ikke. Trætheden hænger vist sammen med lørdagens barnedåb, som måske har fyldt lidt mere i underbevidstheden, end jeg selv har troet. Igår vågnede i hvert fald både Mads og jeg op som to zombier, helt ved siden af os selv, og noget balrede ovenpå dagen inden, og for mit vedkommende fortsætter det åbenbart i dag. Så det … Til gengæld gik barnedåben over al forventning, og vi kunne vitterligt ikke have ønsket os en bedre dag. Nola var mega sej i kirken, og virkede mere underholdt af sløjfen på kjolen end al virvaret omkring hende. Rammerne på H15 var præcis som vi havde håbet på. Hyggelige, uformelle og med lækker dele-mad i fokus. Og alle vores gæster virkede til at slappe af og hygge sig. Så alt det lever jeg højt på i dag, og mon så ikke, trætheden og de søvnige øjne fortager sig på et tidspunkt, og ellers går det nok. Det er vel dét look, mandage er til for. 

Nu? En rar samling af små glimt fra ugen der gik.

II Se nu der. Drømmetasken som langt om længe er blevet min, og landede på matriklen en ualmindeligt rar onsdag i sidste uge. Jeg er drønforelsket i den, og er så glad for, at det blev lige præcis dén farve, jeg endte med, selvom jeg har været vidt omkring i beslutningsprocessen. Jeg ved godt, at det er rigtig mange penge at bruge på en taske, især når man er på barselsdagpenge. Derfor er jeg også lidt ekstra stolt over, at det alligevel er lykkedes mig at spare op til den uden at det er gået ud over den daglige økonomi II

II Fineste fredagsskumring på min vej. Når man bor i en stuelejlighed er det ikke ofte, at man får anledning til at nyde storslåede solopgange og nedgange, men i fredags, der var jeg heldig, og jeg tror aldrig, jeg bliver træt af sådan et syn her II

II Den største glæde i alle uger – selv dem hvor drømmetasker flytter ind – er nu alligevel den her skrubbe. Hun er så sjov lige for tiden. Nysgerrig, stædig, kærlig og i den grad ivrig efter at komme frem og følge med i alting. På nuværende tidspunkt drejer hun i en akse rundt om sig selv, ligesom hun bakker lystigt omkring i lejligheden. Og i går begyndte hun så at gøre de første antræk til at krybe fremad. Hun har travlt den lille dame, og jeg kan dårligt følge med, så hver dag er en påmindelse om at huske at nyde hende og være tilstede på hendes præmisser II

II Den knap 150 år gamle familiedåbskjole gjort klar til den store dag lørdag. Nola er ikke rigtig en blondekjole-baby, men det betød alligevel ret meget for mig at se hende i den kjole, som både jeg, min mor, mormor, oldemor og tipoldemor er døbt i II

II Mit hold. Og det aller bedste af slagsen ♥ II

II Højdepunktet på vores “tømmermændsdag” igår var helt klart de kagerester, som var tilovers fra festen lørdag. Det er dygtige Frederikke Wærens, som stod bag kagerne, og det gjorde hun altså godt. Vi havde valgt chokoladekagen her, en oreo-cheesecake og en hindbærkage, og alle tre smagte himmelsk. Kæmpe kage-succes. Og jeg har gemt et stykke til i dag også. Om mandagen tæller kagekalorier nemlig ikke … II

 

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Hej fine I,

Juleferien er forbi, og det gør sig også gældende for min føljeton af små rare glimt fra ugen der gik, der også endte med en lille julepause. Egentlig var det ikke planlagt, men eftersom dette er et skriv, der normalvis udkommer om mandagen, da kolliderede det både med juleaften og nytår, og der havde vi vist alle andre ting at tage os til end at sidde med næsen begravet i skærmen. Nevertheless, jeg er tilbage. Med en billedkavalkade af mine favoritglimt fra de seneste uger.

II Fredag før juleferien havde Mads og jeg sat hinanden i stævne til en fredagsdate med rød vin og røde bøffer på Retour, som altså bevarer pladsen som favorit steakhouse, pris og kvalitet taget i betragtning. Nola var som verdens bedste sidekick, og selvom vi havde håbet på, at hun ville have sovet lidt af middagen væk, så klarede hun det bare så fint skiftevis at hænge lidt på armen og hygge med legetøj i hendes lift, mens vi spiste. For os var det en sejr at det lykkedes, og det er nu rart at vide, at en baby ikke behøver være en stopklods for fredagsmiddage ude i byen. Vi havde blot valgt en tidlig seating, og bevares, så var det heller ikke en date der varede i mange timer. Med lad sig gøre, det kan det! Og det her endte som sådan et fint minde fra en herlig juleferie II

II Juleaftensmorgen på vej over at træne. Amen se lige den udsigt altså. Hvor jeg elsker mit København i solrigt vintervejr II

II Julemorgen havde vi aftalt at hygge med sløvt morgenmad, og udveksle julegaver, Mads og jeg. Sidstnævnte var Mads’ påfund, og til en start synes jeg det var lidt skørt at give hinanden gaver om morgenen istedet for om aftenen. Det endte dog med at være sådan en hyggelig start på juleaften med tid til nærvær og langsom beundring af gaver, hvorimod det hele godt kan gå lidt stærkt om aftenen, når 10 mennesker skal give og modtage gaver II

II På den anden side af det officielle juleprogram med lejligheden spontant fuld af gæster juleaften og stor julefrokost med hele min mors familie på sydsjælland 1. juledag, ja da nød jeg i den grad efterfølgende at have et par dage i pyjamas med fødderne oppe og med udsigt til ro og afslapning II

II Den her skrubbe har også stornydt juleferien og at have både Mads og jeg hjemme til at underholde hende. Der er sket så meget med hendes udvikling bare på et par uger, og hun bakker nu lystigt rundt i lejligheden, griber forundret fat i sine fødder, “snakker” i et væk og skal undersøge alt, hvad der ligger i nærheden af hendes bak-gears rute. Hun er en evig gavtyv og humørbombe, og jeg elsker hende – også – for det ♥ II

II Klar til en nytårsskål bare Mads og jeg inden vi drog afsted til årets nytårsfest. Vi har så meget at være taknemmelige over i 2018, og vi ville være sikre på at have en stund til at skåle på det og på alt det gode, der kommer, og med en baby i sin fold kan man aldrig vide sig sikker på, om den ellers ikoniske midnatsskål vil blive en lang seance eller et flygtigt øjeblik. Og det endte selvfølgelig med at det sidste gjorde sig gældende, så da klokken slog tolv sad jeg i en mørk kælder med en ked Nola ved brystet, og prøvede at få hende dysset tilbage i søvn II

II Lifehack: At holde 2. januar fri og gemme de snaskede “tømmermænds”burgere til der. Føles som en meget større luksus end 1. januar, hvor man skal dele oplevelses med alle de andre nytårsramte danskere II

II Lille linselus. Gad vide hvor hun har det fra? Jeg har været en lille smule hys omkring at prøve at begrænse hendes udsyn til vores telefoner, fordi hun så pludselig kun interesserer sig for dem, men altså, det løb er jo nok kørt fra start og så hellere favne brugen og stimuleringen ved hjælp af telefonerne på en konstruktiv måde. Er ikke helt sikker på denne juleferie-selfie berettiger til det, men hun elsker at se sit spejlbillede på skærmen og det er altså også lidt sødt II

II Første biografdate i hvad der nærmest føles som et helt liv. Vi var i lørdags afsted og se A star is born, og udover at det er en af de bedste film, jeg nogensinde har set, var det også bare rart at kunne sidde uforstyrret og holde i hånd i mere end fem minutter ad gangen. Men det er nu heldigt at jeg allerede har et barn med Mads, og at vi ikke var på en første date, for jeg græd som pisket efter filmen. Ikke på den der søde, let snøftende måde, men istedet med drivvåde øjne og løbende næse, haha II

II Inspireret af dygtige Dittes skriv om 10 ting du kan gøre for at kickstarte 2019, da brugte jeg lidt af min søndag på at rydde ud i badeværelsesskuffer og hylder. Det føles så rart at få luft og kun have de produkter tilbage, som jeg rent faktisk bruger. Blev helt overrasket over, hvor meget overflødighed man får samlet sammen. Som en kær læser foreslog mig, vil jeg nu trille ned forbi Reden og give de ting videre, som er i pæn stand II

II Søndagspitshop på Il Buco, hvor Mads og jeg blev tanket op på både en ualmindeligt god croissant og æblekage, og Nola fik en tur i mælkebaren. Sådan en rar og spontan eftermiddag, mens tusmørket indfandt sig udenfor II

 

 

DRØMME OG HÅB FOR 2019

Rigtig glædelig 2019 ♥

Hvor jeg håber, at I er landet flot og godt i det nye år. Og uden alt for mange tømmermænd- og hvis I har, så om ikke andet at de vidner om en aften af de rigtig sjove. Tømmermænd har jeg ingen af, selvom det føles lidt sådan med de få timers sammenhængende søvn, vi nåede at få, før Nola meldte at dagen var startet. Ingen grund til at ligge der og snue, når der er et helt nyt år, man kan komme op og besigtige. Så det gjorde vi. Trillede årets første tur med barnevognen, mens Vesterbro stadig lå øde hen, med undtagelse af de andre morgensjæle der var ude at lufte babyer eller hunde. Det er der nu også noget hyggeligt over; det der indforståede nik mellem forbundsfæller.

Selvom denne dag jo i bund og grund er som så mange andre, så bliver jeg alligevel lidt nostalgisk, når man står her på dørtrinet til et helt nyt år, spændt på alt det, der venter, og taknemmelig for alt det, der har været. Og der har været mange ting at være taknemmelig over i 2018, fra skønne ferier til både Marrakech, Amsterdam, Paris og Portugal, mit onlineunivers, der stadig vokser og vokser, et job, jeg holder af, og en hulens masse mennesker, der vil mig det godt. Størst af alt er dog kærligheden. Kærligheden mellem Mads og jeg som i år har givet os den vildeste gave af dem alle, vores Nola. Alt det og mere til er jeg så uendeligt taknemmelig for, at det af og til kan være helt svært at rumme. Mit skriv i dag skal dog handle om alt det, der venter. Om drømmene og håbene for 2019. Mine nytårsønsker om man vil. Det klinger på en eller anden måde bedre end forsæt.

I 2019 DRØMMER JEG OM AT …

  • Blive bedre til at prioritere og disponere min tid. Alt for ofte ender jeg med at halse efter at nå ting en masse ting, som ikke nødvendigvis er de vigtigste for mig at nå, fordi jeg ikke er god nok til at have for øje, hvad der er need to do og hvad der er nice to do. Det skal jeg øve mig på i året, der venter.
  • Komme tilbage i en arbejdskonstellation, når min barsel slutter til juli, der gør det muligt, at Nola ikke skal have alt for lange dage i institution hver dag.
  • Blive bedre til at rose mig selv og mine bedrifter fremfor alt for ofte istedet at slå ned på det, der ikke lykkedes. Selvkærligheden skal få lov at flyde lidt mere frit i 2019.
  • Lave mere dybdegående indhold, som tjener en funktion eller større formål; fx guides og personlige og ærlige beretninger om livet som mor. Måske ovenikøbet skrue lidt ned for kvantiteten af blog posts for istedet at gøre plads til endnu mere kvalitet.
  • Nå 10.000 følgere på Instagram og få længe ønsket Swipe up-funktion og dermed mulighed for at bygge bedre bro mellem universet herinde og på IG.
  • Lave en vokseninvestering og få en ny større, seng med bedre plads til to fuldvoksne mennesker, og et lille ikke helt så fuldvoksent menneske .. Zzzzz.
  • Blive helt tilfreds med vores køkken. Det kræver en ny bordplade. Vi har snakket om den længe, men i 2019 skal det være.
  • Tage på en lang sommerferie med min lille familie. Ikke noget fjern og eksotisk, men en ferie med fokus på nærvær og ro. Om det så bliver i et sommerhus ved vesterhavet eller et hus i Toscana gør mig ikke så meget, så længe vi er sammen. Og kan køre dertil. Vores leasede bil har indtil videre kun kørt 2000 kilometer på et lille halvt år, så den vil have godt af at komme ud på tur.

LØRDAGSLIV

Godmorgen kære I, og glædelig lørdag. Hvis der da overhovedet er nogen, der regner den slags for noget her i rækken af fridage? Ikke desto mindre er det altså vaskeægte weekend, og ovenikøbet den sidste af sin slags i 2018. Har I nogen særlige planer for den? Skal årets sidste weekend markeres med maner eller skal den bruges i pyjamas og på at lade op til det nye år skal skydes ind? Jeg er nok mest på det sidste hold, for juleferiestemningen har virkelig gjort indtog her. Hvor jeg til hverdag altid gør en dyd ud af at komme op og i bad og i anstændigt tøj, så gør det stik modsatte sig gældende her i juleboblen. Jeg har haft den samme pyjamas på nærmest siden jeg gik i seng 1. juledag, håret er kun blevet vådt, fordi vi torsdag var til babysvøm med Nola, mascaraen har fået lov at blive stående på dens plads, og uden skam i livet har jeg spist chokolade inden min morgenmad stort set alle dage. Jo, juleferie kan noget godt, og jeg har stornydt det sløve tempo.

Idag har jeg dog planer om både et rigtigt bad og at komme i tøjet. Der er stadig nogle løse ender forud for dåben, som jeg skal have styr på, bl.a. lidt pyntesager og tøj til Nola efter kirken, der skal handles ind, og vi skal besøge Mads’ mormor på hospitalet. Der skal ordnes vasketøj, bages kransekage og juleferienullermændene i hjørnerne skal fjernes, inden vi i morgen får tre vennepar og deres børn på besøg til nytårshilsen og bobler. Hvilken herlig måde at slutte weekenden af på i øvrigt.

Og så når vi mandag. Den definitivt sidste rest af 2018 skal klemmes ud, festtøjet støves af, nytårshatten findes frem og boblerne på køl. Vores nytår skal bruges på fejringen af min venindes 30 års fødselsdag, som hun i år udnytter nytåret til at markere med et brag. Så i år bliver der fest, og selvom jeg på grund af amning selvfølgelig ikke kan gå all in på kulørte drinks og liflige bobler, glæder jeg mig nu alligevel til en nytårsfest af de store. Med Mads og Nola under armen og i selskab af en masse feststemte fine folk. Og så glæder jeg mig til at vågne op 1. januar. Tømmermændsfri, udover de sympatitømmermænd jeg har tænkt mig at have med Mads, for at tage del i trangen til noget snasket mad. Og med udsigt til et helt nyt og frisk blad i kalenderen. 2018 vil blive noteret som et af de bedste år i mit liv, men noget siger mig, at 2019 kommer til at følge godt med.

Nåh, jeg skal nok komme retur med en rigtig nytårshilsen inden da, og i morgen har jeg planer om at dele mine 10 mest læste indlæg i løbet af året som en lille treat til søndagshyggen. Men for nu, morgenhygge med Mads og Nola, som har opdaget en ny stemmetone, og således udelukkende pludrer i skinger falset i disse dage. Lidt sødt, og også lidt enerhverende. Godt vi ikke bor i et lydt lejlighedskompleks … ha. 

Glædelig lørdag ♥

SPONTANE JULEPLANER OG DAGEN DERPÅ

Rigtig glædelig jul, kæreste I ♥

Håber at I alle er landet blødt og rart i juledagene. Det er jeg – bogstavelig talt – og sidder pt blødt placeret i sofaen i min silkepyjamas, som var sidste års julegave, og med nye vamsede sutsko fra UGG, som gemte sig under træet i år. Yes, mine juleønsker styres efter et stramt, blødt tema, og heldigvis er mine forældre, som både pyjamas og sutsko er fra, helt indforstået med den gaveagenda. Benene er smækket op på sofabordet, Julebagedysten kører på fjersynet, til den ene side har jeg udsigt til juletræet, som stadig glimter i al dets pragt, og til den anden side udsigt til decembersol og lyseblå himmel. Jo, jeg er landet godt her 2. juledag, også selvom vores juleaften endte med at tage sig ganske anderledes ud end ellers ventet.

Meningen var jo, at vi skulle til Frederiksberg og fejre jul hos Mads’ mormor sammen med resten af Mads’ familie. Mormor har dog den seneste tid været indlagt, og desværre fik vi ikke det julemirakel, vi ellers havde håbet på, så hun kunne være kommet hjem og fejret jul med os alle. Det lagde så klart en tung dæmper på både julehumør- og overskud hos familien, og sent søndag aften blev Mads og jeg derfor enige om, at invitere dem alle hjem til jul på Vesterbro istedet for at lette praktikken omkring julen lidt. Alle var heldigvis med på den ide, og således gik det til, at vi ganske uventet i år har været værter til vores aller første jul på Vesterbro. Og vi endte med den dejligste aften, fri for stres og jag. Måske fordi der havde været så kort tid til at forberede sig på at juleaften skulle holdes hos os. Juletræet blev mandag eftermiddag fundet efterladt på gaden, hvor juletræssælgeren havde holdt til, på et tidspunkt hvor vi ellers havde opgivet at finde et juletræ med så kort varsel. Det er vindskævt og lidt flosset i kanterne, de levende lys glimrer ved deres fravær, og pynten er ikke helt, som jeg havde drømt om, at det skulle være, på vores første juleaften herhjemme, men på sin vis er træet alligevel helt, helt perfekt, fordi det vidner om en jul, hvor et af de særligt vigtige julebudskaber kom til sin ret; når bare vi har hinanden.

Nola var i sit es, og storcharmedede hele selskabet, inden hun lidt over 20 blev puttet til natten, og efterlod os andre tilbage til at kunne danse om juletræet og i ro og mag kunne hygge med gavegiveri og beundring. Eller altså så meget ro og mag det nu kan være, når i omegnen af 100 julegaver skal fordeles. Aldrig har jeg set så mange gaver samlet på et sted, men i mål det kom vi, og jeg er meget benovet over al den forkælelse, der ventede mig og mine lille familie under juletræet. Vi er heldige, er vi.

Og det føler jeg mig også i dag – heldig – her hvor vi er kommet på den anden side af juleprogrammet, og kan se frem til ren hjemmehygge og afslapning de næste par dage. Lige så meget som jeg elsker julens trængsel og alarm, der elsker jeg nemlig også, når vi kommer på den anden side af det; kan læne os godt tilbage i den bløde sofa, puste ud, og bare være tilstede i den taknemmelighed, som vi er heldige, at have grund til at føle. Julen 2018 blev ikke helt som forventet, men der er ingen tvivl om, at det bliver en jul, vi kommer til at huske længe.